min kusines kæreste JB<3

det handler om en pige, der tager med sin kusine til en JB koncert, selvom hun hader ham. hun ender dog med at støde ind i Chris, og derefter, ved man ikke hvad sker!

12Likes
62Kommentarer
4304Visninger
AA

2. min hemmelighed!

Jeg vågnede ved, at jeg fik noget koldt i hovedet. Jeg satte mig forvirret op, og så på alle de andre. Justin stod med en spand. ”hvad sker der?” sagde jeg, og kiggede forvirret på dem. ”der sker det at klokken er 13:47 og vi gik i seng klokken 22 et eller andet! Hvordan kan du sove så længe?” sagde Chris, og kiggede på mig, med store øjne. ”jeg er ikke et morgen menneske. Jeg er et eftermiddags menneske” sagde jeg, og lagde mig igen. Så fik jeg vand over mig igen. Og en gang til, efter den, da jeg ikke reagerede. Jeg satte mig, irriteret op. De grinte alle. Jeg sukkede irriteret, og rejste mig op. Vi gik ned, og satte os, ved et rundt spise bord. Jeg lagde mit hoved på mine arme, der lagde på bordet. ”hvordan kan du være træt?” sagde Justin, og lød virkelig overrasket. ”jeg er Sarah Pocket. Det ligger til navnet” sagde jeg, og lukkede mine øjne. Jeg blev rusket blidt i, og jeg åbnede mine øjne igen. ”nu skal du ikke falde i søvn” sagde Chaz, der sad ved siden af mig. ”helt sikkert. Jeg tager et dyk i poolen” sagde jeg, og gik ud i haven. De andre gik med. ”hvad? Tror i ikke jeg gør det? Jeg har BRUG for et dyk i poolen” sagde jeg, og kiggede irriteret, men træt på de andre. Jeg løb hen af fliserne, og lavede bombe i poolen. Jeg gik op af vandet, og fik et håndklæde af Justin. Jeg tog imod det, og viklede det rundt om mig. Det fik mig kun til at fryse. Jubii? Vi gik ind igen, og satte os ved bordet. Jeg var da godt nok træt. ”wow du er træt hva?” sagde Chris, og skubbede blidt til mig. ”mm” mumlede jeg bare, og lagde mig endnu engang, indover bordet. Så tænkte jeg på min eks. Og min mor. Min mor skred fra mig, da jeg var 10. Min eks var mig utro. Jeg elskede ham højt. Min far havde valgt hans nye kone frem for mig, så jeg var i en pleje familie. Jeg var enebarn. Mine plejeforældre hed Sanne og Simon. Det kunne blive en god sang. Jeg kunne skrive et vers om min eks, et om min mor, og så var omkvædet om dem begge. Hjemme havde jeg mit eget musikrum, hvor der var tusindvis af musik instrumenter, og en lille scene, til at danse på. Så lukkede jeg mine øjne, og faldt lige så stille i søvn. Jeg havde mareridt. Jeg drømte om da min mor skred fra mig, og da min far sagde, at han ville flytte væk med sin nye kone, og min gamle skole, hvor jeg var blevet mobbet. Det var nok der, jeg havde min attitude fra. Jeg vågnede ved at en ruskede, blidt i mig. jeg havde faktisk aldrig grædt over min mor, min eks eller over min far. Mærkeligt. Jeg kiggede mig forvirret omkring. ”vi skal hjem ad… min mor er kommet” sagde Hannah, der stod og over smilte. jeg nikkede, og gabte så. Jeg fandt mit våde tøj, og gik ud i bilen, i den T-shirt, jeg havde lånt fra Justin, der var blevet tør, efter mit dyk i poolen. Hannahs mor kiggede mærkeligt på mig, men kiggede hurtigt væk, da vi fik øjenkontakt. Vi satte os ind i bilen, og kørte hjem ad. Jeg var TOTAL frisk. ”hvad er klokken?” sagde jeg, og kiggede på Hannah, der så træt ud. ”den er 21:28” sagde hun, og jeg lavede store øjne. Så havde jeg sovet dagen væk! Vildt! Men dejligt. Så fik jeg en sms, og jeg tog min mobil. Den var fra… Justin? Jeg har da ikke givet ham mit nummer? ”hey Hannah? Hvor har Justin mit nummer fra? Og hvor har jeg hans nummer fra?” sagde jeg, og kiggede forvirret på hende. ”jeg gav alle drengene dit og mit nummer, og så skrev de deres nummer ind på din” sagde hun, og gabte. Jeg nikkede. Jeg læste sms’en igennem. #hva laver du?# stod der. #ikke så meget…# skrev jeg tilbage. Jeg HADER at skrive over mobil. Vi kom ENDELIG hjem. Okay jeg er MEGET utålmodig. Har i nok opdaget. He. Vi gik ind på Hannahs værelse, og smed os i sengen. Jeg lukkede mine øjne, og faldt endnu en gang i søvn. Jeg vågnede næste morgen, af ingen ting. Jeg tog min mobil frem. Klokken var ikke mere end 07:03! Jubii? Jeg rejste mig op, og fandt min taske. Jeg tog et par lyse cowboy bukser på, og en hvid top, og derefter en hvid cardigan. Jeg fandt en stor, flot sølv ring, som prikken over i’et. Det var egentlig i dag jeg skulle hjem. Jeg boede 15 km fra min dejlige kusine. Irriterende nogle gange. Hvad skulle vi så lave i dag? Jeg kiggede mig rundt, og mit blik endte på Hannah, der kiggede på mig. jeg fik et chok, og fløj ½ meter op i luften. Hannah grinte bare af mig. ”hvad skal vi så lave i dag?” sagde jeg, og satte mig hen til hende. ”vi kunne være sammen med drengene?” sagde Hannah, og stor smilede. Jeg sukkede. Hun lavede hundehvalpe øjne. Nurh! Hvem kunne modsige de små, søde, blå hundehvalpe øjne? ”fint” sagde jeg opgivende. Jeg var ALT for nem, at overtale. ”jeg ringer til Justin og Ryan, og så ringer du til Chris og Chaz” sagde Hannah, og flåede hendes mobil frem, fra under hendes pude. Jeg ringede først Chaz op, da han stod først. ”hey det er Chaz”, kom det fra den anden ende. ”hey det er Sarah… Hannah fik den ide, at vi skulle være sammen i dag… kan du det? Ryan, Justin og Chris kommer nok også” sagde jeg, og ventede på svar. ”jo da! Men hvor henne?” sagde Chaz, og man kunne nærmest se, at han smilte. jeg kiggede på Hannah, og mimede hvor henne. Hun pegede på her, så det vil nok sige her. Godt hun var enebarn. Ellers ville det være grusomt for Justin. Så ville det være sjovt for mig! hvorfor havde hun ikke flere søskende? ”hallo?” sagde Chaz. Hov! Jeg havde helt glemt ham. ”undskyld… øhm her hvor jeg er… det er Hammershøj 13” sagde jeg, og smilte, selvom han ikke kunne se det. ”okay… jeg er der om lidt” sagde Chaz, og lagde så på. Har han aldrig lært at sige farvel? Uforskammet! Ej okay… så ringede jeg Chris. ”det er Chris” sagde en lille træt stemme, i den anden ende. ”det er Sarah” sagde jeg, og ventede på svar. ”hej Sarah!” kunne jeg høre, Chris sige, meget mere glad. ”Hannah fik den ide at være sammen med jer, så jeg tænkte på, om du ikke kom over? Ryan, Chaz og the gay baby kommer nok også” sagde jeg, og ventede endnu en gang, på et svar. ”selvfølgelig! Men hvorhenne?” sagde Chris, og lød mere afslappet. ”det er på Hammershøj 13” sagde jeg, og smilte. ”fint… er der om lidt” sagde Chris, og lagde på. Hvad er der med drenge nu om dage? Jeg ignorerede det, og kiggede over på Hannah, der stor smilede. Endnu. ”de kunne begge 2… hvad med dig?” sagde Hannah, og smilte endnu større, hvis det da var muligt. ”de kunne også begge 2” sagde jeg, og kiggede rundt i værelset. Totally clean. Så ringede det på døren, og Hannah var på toilet, og hendes mor var på arbejde, så jeg skulle åbne. Jeg gid ud ti døren og åbnede. Og der stod Chaz, Chris, Ryan og Justin. Jubii? De stor smilede, men jeg smilede ikke. Jeg trådte bare til side, så de kunne komme ind. De gik ind, og smilte stadig. Så kom Hannah farende. Vi gik ind i stuen, og satte os i de 2 sofaer, og kiggede på hinanden. Alle, på nær mig, smilede. ”hvorfor smiler du aldrig?” sagde Justin, der selvfølgelig stor smilede. ”fordi jeg ikke har noget at smile af. Du ved. Im ice cold!” sagde jeg, og de nikkede forstående. ”hvordan får man dig til at smile?” sagde Chris, og smilte stort. ”se DET! Ved ikke en gang jeg!” sagde min kusine, og så kiggede de alle, meget nysgerrigt på mig. ”hvis jeg er glad smiler jeg. Hvis jeg er sur, ser det værre ud end det her. Hvis jeg er midt imellem, ser jeg ud som nu” sagde jeg, og smilte stadig ikke. De nikkede. ”så må vi gøre dig glad” sagde Justin, Chaz, Chris, Ryan og Hannah i kor. ”vi tager i byen, og finder ud af, hvad der gør dig glad” sagde Chris, og de andre nikkede. Åh nej! Jeg HADER byen! Men de slæbte mig med, og vi kom hurtigt til byen. Der myldrede med mennesker. Hvorfor har jeg af alle mennesker, klaustrofobi? Lortet! Jeg prøvede at overvinde min angst, men til sidst blev det for meget, og jeg måtte tage min medicin. Jeg tog min bøtte op, men en idiot gik ind i mig, og jeg tabte den. Jeg kiggede mig bange omkring. De andre så det, og kiggede forvirret på mig. jeg kiggede bare ned på jorden, efter min bøtte. Jeg fandt den, og tog den hurtigt op. Jeg tog 1 pille, og slugte den hurtigt. De andre kiggede mærkeligt på mig. ”hvad var det?” sagde Justin, og kiggede forvirret på mig. Åh nej! Noget der kunne ødelægge mit seje image! Jeg ville se både tøset og, se bange ud. Ikke mit speciale. ”ikke noget” sagde jeg, og så gik vi videre. Vi kom til en butik, med masser af smykker. Bvadr. Smykker. Hader dem! For det meste. Udover ringe. Ellers er jeg mest til T-shirts, med ulve eller drager på. Eller smykker med ulve eller drager. Vi gik derind. Der var kun sådan tøsede smykker. Bvadr? Ja! Der var kun et smykke jeg ville have. Det var en ring, hvor det var en drage, der snoede om ens finger. Den var mega sej! Men den kostede 100 dollars! Vi gik ud igen, og videre i byen. Der var mange butikker, som Hannah ville i, men hun gik derind ALENE. Vi andre gad ikke. Det var jo pige butikker! Jeg er selv en pige, men ikke en tøset en. Jeg holder mig til cowboy bukser og T-shirts. Og der er ingen tvivl om, at jeg ikke skulle have huller i ørerne. Hvis jeg skulle have en piercing, skulle det være i navlen. Ingen andre steder. Vi kom til en cafe, og gik straks derind. ”hvad skal i have?” sagde jeg, og kiggede rundt på dem. De sendte hinanden et blik. ”vi skal have en cola hver” sagde de i kor, og stor smilede. Jeg nikkede, og gik op og bestilte. Det fyldte fire bakker. Jeg lagde to bakker på hver arm, og gik ned til dem. De lavede store øjne, da de så mig. Så tog de et billede. Hver! Hvorfor vidste jeg ikke? Så gik en idiot foran mig, men jeg møvede mig udenom ham, med lethed. Vent… de optog. De lavede en video? Okay? Syret. Jeg kom hen til dem, og satte colaerne ved dem, og en på min plads. Så ville jeg op med bakkerne igen. Denne her gang gik en ind i mig, så jeg var ved at tabe alle bakkerne, men jeg greb dem hurtigt med en hånd, hvor de stablede sig ovenpå hinanden. Så afleverede jeg dem, og gik tilbage til de andre. De stoppede deres videoer, og kiggede overrasket på mig. jeg satte mig, og drak min cola. De stirrede alle på mig. Det var ret creepy. Hvad var der galt? ”hvad er der galt?” sagde jeg, og kiggede nok mest, hen på Hannah. ”du er utrolig! Der er SÅ meget jeg ikke ved om dig” sagde Hannah, og de andre nikkede enigt. Jeg nikkede bare, og drak resten af min cola. De andre blev også færdige, og vi gik op med vores glas, og ud af cafeen. Vi gik hjem, og jeg smed mig straks, hen i sofaen. Dejligt! De andre tog den anden. Men der var ikke plads til Chris, så han smed sig, ovenpå mig. Hold kæft han var tung. Jeg rykkede mig, så han også kunne være der. Så lagde vi side ved side, og kiggede på de andre. ”skal vi ikke lege s, p eller k?” sagde Chris, som et lille barn. Vi andre nikkede, og Chris startede. ”jeg spørg dig Sarah” sagde Chris, og udvekslede et blik, med de andre. ”jeg tager k” sagde jeg, og kiggede mistroisk på ham. ”okay… 1: sig hvilke piller det var du tog, 2: kysse Justin på kinden, eller 3: kysse Justin på munden” sagde Chris, og de andre kiggede bare på mig, med et stort smil. ”den hemmelighed går med mig i graven. Jeg kan lide at være mystisk! Jeg tager 2” sagde jeg, og gik hen til Justin, og kyssede ham på kinden. De andre kiggede irriteret på mig, men Justin smilte. ”jeg spørg Justin” sagde jeg, og kiggede lidt lige glad på Justin. ”jeg tager k” sagde Justin, og kiggede smilende på mig. Hvad var der galt med den knægt. ”okay… 1: lad vær med at smile resten af dagen, 2: kys Chris på munden, eller 3: hop i poolen med tøj på” sagde jeg, og kiggede mystisk på Justin. Vidste ikke hvorfor. Havde bare lyst! ”jeg tager… for helved den er svær! Vent… har i en pool?” sagde Justin, som selvfølgelig smilte. Hannah nikkede. ”jeg tager tre” sagde Justin, og gik ud. Han kom igen lidt efter, og var drivvåd. Hannah gav ham et håndklæde. Han satte sig hen til os, med håndklædet om sig. ”jeg spørg Chaz” sagde Justin, og kiggede hen på mig, med et smil. ”jeg gætter på jeg er indblandet” sagde jeg, og satte mig godt til rette. ”hvad? Jeg er tankelæser! Lad mig se… Chaz hvad vælger du?” sagde jeg, og kiggede på Justin. ”k” sagde Chaz, og kiggede forvirret på mig. ”fint… Justin spørg, dig om det her. 1: kys Sarah på munden, 2: snav Sarah, eller 3: over snav Sarah” sagde jeg, som en detektiv. Justin sad og bandede for sig selv. ”var det rigtigt?” sagde Chaz, og kiggede hen på Justin. Han nikkede. De kiggede alle forskrækket hen på mig. ”det er ikke svært at vide, hvad en dreng tænker på, når man selv NÆSTEN er en” sagde jeg, som det var indlysende. ”men hvad vælger du?” sagde Chris, uden at smile så meget. ”jeg tager 1” sagde Chaz, og kyssede mig hurtigt. ”jeg spørg Ryan!” sagde Chaz, og kiggede lidt lumskt på Ryan. ”jeg tager k” sagde Ryan, og kiggede panisk på Chaz. ”okay… okay… 1: du skal hoppe i poolen med alt dit tøj på, 2: du skal kysse Sarah på munden eller 3: du skal snave Sarah” sagde Chaz, og kiggede drilskt på mig. ”altså hvad er der med jer drenge?” sagde jeg, og kiggede på drengene. ”altså… du sagde du ikke ville kysse nogen før du fandt den rette. Nu bliver du tvunget til det!” sagde Justin, som om han var et geni. Skulle han lige minde mig om det? ”nårh” sagde jeg, og kiggede på mine hænder. Jeg havde aldrig fortalt til nogen, alt det med min eks. Og det med min mor og far, da min kusine er min halvkusine. Det er mine plejeforældres side. Så hun ved INTET om mig. ”altså... jeg er jo sådan set kun din halvkusine… så jeg ved ikke så meget om dig, og dine rigtige forældre og sådan. Men er der et eller andet?” sagde Hannah, og kiggede venligt på mig. Skulle jeg fortælle det til hende? ”jeg… jeg har aldrig sagt det til nogen” sagde jeg, og kiggede rundt på dem. De kiggede nysgerrigt på mig. ”og det har jeg heller ikke tænkt mig” sagde jeg, og kiggede på de andre, der så lidt skuffet ud. ”du ved godt det ikke er sundt at holde sådan noget inde. Det føles godt at få det ud” sagde Justin, og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg kiggede på Chris, der sad ved siden af mig. Han kiggede forvirret på mig. Jeg kiggede den anden vej. Fuck! Jeg tror jeg skulle tude! Jeg rejste mig op, og gik ud på toilettet, hvor jeg låste døren. Hvorfor græder jeg nu? Efter så mange år? Jeg satte mig i hjørnet, og græd. For første gang, siden jeg var 10, havde jeg grædt over dem. Over min mor, min far og min eks. En bankede på døren. ”Sarah? Det er mig Hannah? Må jeg godt komme ind?” kunne jeg høre, Hannahs lille stemme sige. Jeg kiggede på mine arme. Jeg havde stadig ar, fra da jeg skar i mig selv. Og det havde hjulpet så godt. Men jeg ville ikke begynde igen. Ikke nu. ”nej… jeg kommer ud til jer” sagde jeg, og rejste mig op. Jeg vaskede mit ansigt, tørrede det, og gik hen til døren. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren. Hun fløj i armene på mig, og krammede mig hårdt. Jeg kiggede forvirret på drengene. Hvad er der med hende? Mimede, jeg til drengene. De trak på skuldrene. Hun trak sig endelig væk. ”er du okay?” sagde hun, og kiggede bekymret på mig. ”ja… det var bare lige de tårer jeg ikke græd da… nej glem det” sagde jeg, og kiggede på mine fødder. Jeg kiggede op igen, da jeg fik en hånd på min skulder. Det var Hannahs. ”skal vi ikke skate?” sagde jeg, inden hun nåede at spørge mig om noget. Drengene nikkede. ”men vi har ikke skateboards her” sagde Chris, som et lille barn. ”vi kan jo bare hente dem” sagde jeg, og kiggede på Hannah, der så ud til, at kede sig. ”okay! Vi henter dem, og så kommer vi igen. Godt du har bil Bieber” sagde Chris, og så fløj de ellers ud. Jeg gik ind på Hannahs værelse, og hen til min taske, og fandt mit skateboard frem. Det havde jeg altid med mig. Jeg gik udenfor, med Hannah lige bag mig. ”skal vi ikke bare gå over i parken?” sagde jeg, og smilte til Hannah. Jeg skulle jo overbevise hende om, at jeg var okay. Hun nikkede, og fandt sin cykel frem. De havde en lille bakke ned af, som jeg ELSKEDE at trille ned af. Jeg trillede ned af den, og ved enden, lavede jeg et lille hop. Det var så sjovt. Vi kørte i lidt tid, og kom så endelig til parken. Der var masser af bænke. Yes! Jeg skatede alt hvad jeg kunne frem ad, og hoppede så op på bænken, og gled sidelæns hen af den. Så var der nogen der klappede. Jeg hoppede ned af bænken, og stoppede op. Det var drengene, der stod henne ved Hannah, med deres skateboards. Jeg smilte bare til dem, og skatede hen til dem. ”er der andet du er god til?” sagde Chaz, som kiggede overrasket på mig. Jeg rystede på hovedet. ”JO! Hun kan skate, danse, synge, spille fodbold, spille basketball og baseball” sagde Hannah, og kiggede smilende til drengene. ”du er jo multitalent!” sagde Chris, og så lavede vi high five. ”skal vi skate?” sagde jeg, og smilte til drengene. De nikkede, og da de skatede af sted, lavede de nogle vildt fede tricks. ”det vil jeg også prøve” sagde jeg, som et lille barn, og drengene fnes bare af mig, da de kom tilbage. ”jeg prøver det lige” sagde jeg, og ville skate, men jeg fik en hånd på min skulder. ”du skulle måske prøve den nemme måde, og derefter gøre det større efter det?” sagde Justin, og lød død alvorlig. Jeg rystede den bare af mig, og skatede af sted. Jeg lavede det trick Justin havde lavet, til punkt og prikke. Det var perfekt. Jeg kom tilbage til drengene der bare måbede. ”og du sagde?” sagde jeg, og kiggede smilende på Justin. ”måske skulle vi bare tage tilbage?” sagde Chris, og lød nervøs. ”jo da” sagde jeg, og så skatede vi hjem igen. Vi kom hjem, og smed os i sofaen. Der var GODT nok varmt. Jeg gik ud i køknet, og drak en MASSE vand. Så gik jeg ind til de andre igen. ”hvor bor i henne af?” sagde jeg, mest henvendt til Chris, Chaz og Ryan. ”vi bor sådan cirka 15 km herfra i en by” sagde Chris, længere nåede han ikke, før jeg afbrød ham. ”som hedder Malibu?” sagde jeg, og kiggede smilende på dem. Chris, Chaz og Ryan nikkede. ”der bor jeg også! Jeg bor på huntervillevejen 13” sagde jeg, og smilte stort. ”jeg bor også på den vej! Men nummer 15, Chaz bor i nummer 17 og Ryan nummer 19” sagde Chris, og smilte stort. ”du kan få et lift hjem” sagde Justin, og smilte også. Jeg nikkede. ”men hvornår skal i hjem?” sagde jeg, og kiggede smilende på dem. ”faktisk nu” sagde Justin, og kiggede på sin mobil. Jeg nikkede, og gik ind på Hannahs værelse, efter min taske, og gik ud til de andre igen. ”farvel Hannah” sagde jeg, og gav hende et lille kram. ”farvel… vi ses snart igen” sagde hun, og så trak vi os fra hinanden. Jeg gik ud i gangen, og tog overtøj på. Drengene kom lidt efter, og gjorde det samme. Så gik vi ud i bilen, og kørte hjem ad. Da vi var på huntervillevejen, stoppede de bilen. Jeg tog fat i håndtaget, men døren var… låst? ”øh Justin? Døren er låst” sagde jeg, og fik øjenkontakt med ham, via bakspejlet. ”det ved jeg” sagde Justin, og jeg kiggede med et, forvirret på ham. Hvad mente han med det? Jeg kiggede forvirret på Justin. ”hør… vi er alle sådan… lidt… nysgerrige… så… hvad er der med dig? Hvorfor græd du tidligere i dag? Og du skal ikke sige at der ikke er noget, for vi kan se, at der er noget galt” sagde Justin, og kiggede alvorligt på mig. ”hvad hvis der VIRKELIG ikke er noget?” sagde jeg, og smilte forsigtigt. De sukkede alle sammen, højt i kor. ”der er noget! Ellers ville du ikke græde!” sagde Justin, og lød irriteret, og sur. ”luk mig nu ud!” sagde jeg, og lød både bestemt, og sur. ”nej! Ikke før du siger, hvad der er galt!” sagde drengene, i kor. De lød sure. Selv Chris! Jeg sukkede. ”det er mit problem… ikke jeres” sagde jeg, og sukkede. De kiggede opgivende på mig. ”det her bliver en lang aften” sagde Justin, og satte sig godt til rette, i førersædet. Jeg satte mig også til rette. Jeg skulle bare vente på, at de gav op. Men jeg tror nu de bliver okay svære, at knække. Min tavshed er heller ikke, hvad den har været. Kunne jeg ikke bare sige det, så jeg kunne komme hjem? Nej! De ville tro, at jeg var… eller havde brug for hjælp! Jeg mener… jeg ved ikke hvad de ville sige til det. Om de ville græde eller grine? Jeg kunne ikke sige det. Men det var kun en måde at finde ud af det på, og det var ved at sige det. ”fint… men i siger det ikke til nogen! I er de første der hører det” sagde jeg, og tog en dyb indånding. Drengene kiggede spændt på mig. ”jeg var 10. jeg havde lige fået en kæreste, som jeg elskede, over alt på jorden. Jeg ville gøre hvad som helst, for ham. Min mor… jeg kom hjem fra skole, og hun sad bare inde i stuen. Jeg kom ind til hende. Jeg kom hen til hende, og hun begyndte at råbe af mig, at det var min skyld. Jeg vidste ikke hvad hun mente. Og efter det, forsvandt hun. Min far fandt en ny kone, og de blev hurtigt gift. Hun var som djævlen selv. Jeg skulle klare alt det huslige. Så valgte min far, også at forsvinde. Så kom jeg i en pleje familie. Hannahs mors søster. Jeg havde stadig kontakt med min kæreste, og vi elskede virkelig hinanden. Troede jeg. For jeg var på vej hjem til ham, hvor jeg så ham i vinduet, sammen med en anden pige. De kyssede, og jeg løb grædende hjem. Jeg slog op med ham, og han forstod ikke hvorfor. Men jeg var lige glad. Jeg brød kontakten med ham. Så jeg er den mislykkede lille pige, som ingen vil have. Og vil du så lukke mig ud?” sagde jeg, med en grødet stemme. ”så forstår jeg bedre din attitude” mumlede Chaz, og puffede til Justin. ”luk mig ud!” sagde jeg bestemt, men min stemme knækkede, så det lød ikke nær så godt. De andre kiggede på mig, med medlidenhed. Justin låste op, og jeg styrtede ud af bilen. Chaz, Chris og Ryan, steg også ud, og Justin kørte væk. Jeg gik med hurtige, og bedrøvede skridt, hjem af. Lige pludselig fik jeg en hånd på min skulder, men jeg rystede den af. Så stod en foran mig, og jeg bakkede bagud, men gik ind i en. Det var selvfølgelig bare Chris, Chaz og Ryan. Jeg gik udenom dem, og videre, hen mod mit hus. Jeg kom til døren, og gik hurtigt ind, og låste. Jeg skyndte mig ned til mit musikrum. Jeg satte mig ved klaveret, og lagde mig hen over det, og græd ud. Jeg kunne skrive en sang. Som jeg havde tænkt før. Jeg fandt hurtigt noget papir frem, og begyndte at skrive. Den hed grenade. Jeg skrev, og blev hurtigt færdig. Jeg lavede noder til, og begyndte at spille, på det store klaver. Da jeg kunne noderne udenad, satte jeg papiret foran mig, og sang til. Jeg blev færdig, og nogen bag mig, klappede. Jeg vendte mig forskrækket om, og der stod drengene. Chris, Chaz, Ryan og Justin. ”den beskriver dine følelser godt! Og du synger fantastisk! Andet vers, kunne man godt høre, var til din mor!” sagde Justin, og smilte forsigtigt til mig. ”hold kæft med det lort! Jeg skrev ikke en sang, for at blive rost. Jeg skrev den, for at komme af med, hvad jeg føler” sagde jeg, og kiggede grædefærdig, på drengene. Jeg kiggede på klaveret, og sang den igen. Da jeg var færdig, hørte jeg en biplyd. Havde de optaget det? Sig mig hvorfor optager de alt, jeg gør!? Det er irriterende! ”vi går igen… vi ville bare sige undskyld” sagde Justin, og jeg vendte mig om, og løb hen til dem. Jeg krammede dem alle, på samme tid. De blev nok lidt klemt, men de krammede med, da de var kommet sig over chokket. De trak sig væk. ”i er tilgivet” sagde jeg, og smilte sødt til dem. De smilte alle tilbage. ”jeg ser nok ud af helveds til! Så i må godt gå, inden i dør af chok, over mit udseende” sagde jeg, og satte mig tilbage, til klaveret. Jeg hørte en dør blive åbnet, og lukket igen. Så var de gået. Jeg sang sangen igen, og denne her gang, hørte jeg en snøfte. Jeg vendte mig forskrækket om, og så min plejemor. ”jeg vidste ikke du havde det sådan” sagde hun, og kiggede på mig, med tårer i øjnene. ”hvad mener du? Det her er en sang om…” længere nåede jeg ikke, før hun afbrød mig. ”din eks og din mor” sagde hun, med en grødet stemme. Jeg nikkede forvirret. ”du kunne bare komme til os, og sige noget. Vi ville hjælpe dig” sagde hun, og man kunne se, hun var på randen til at græde. ”ja med en psykolog! Jeg havde det bedst, med at have det selv” sagde jeg, med en lille stemme. Hun begyndte at græde, og så kom min pleje far ned. Han kiggede først på min plejemor, og derefter mig. ”hvad har du sagt?” sagde han, med en hård stemme. ”i… ikke noget?” sagde jeg, og kiggede forvirret, men bange på ham. ”hvorfor græder hun så? Kan du svare mig på det?” sagde han, med en hård, og kold stemme. Jeg rystede på hovedet. ”du skal ikke være næsvis!” sagde han, og gik hen til mig, og gav mig en lussing. Min kind føltes som om, den brændte. ”er du sikker på, at der ikke var noget?” sagde han, og jeg rystede endnu en gang, bare på hovedet. Så gav han mig en knytnæve, så jeg faldt ned af klaverstolen. Så begyndte han at sparke løs på mig. hvorfor stoppede hun det ikke? Jeg kiggede efter hende, men hun var væk. Han løftede mig op, og åbnede døren ud, og smed mig ud, på fortovet. Så kom der en bil, og jeg kunne ikke nå at flytte mig helt. Jeg blev ramt på mine ben, og det sved. Chaufføren standsede op, og steg ud af bilen. Det var en mand. Jeg havde set ham før, men vidste ikke hvor. Han lyste på mig, med en lommelygte. Jeg genkendte ham. Det var min eks’ far. Hvad lavede han her? ”så der har vi dig Sarah” sagde han, med en mystisk stemme. ”hvad vil du mig?” sagde jeg, med en lille stemme. ”du slog op med min søn. Han har været knust siden! Det slipper man ikke fra! Hvor er dine plejeforældre? Eller er de ligeglade med dig? Så tror jeg du har fået en smerte nok. Og jeg har jo kørt dine ben over, så min pligt her, er vidst gjort!” sagde han, og gik. Hvad? Ville han gøre mig ondt? Er jeg så mislykket? Jeg prøvede at rejse mig, men det var svært. Jeg skulle ikke ind i det hus igen! Jeg fik humpet mig op, og ville bare over til drengene. Jeg kunne ikke støtte mig, på nogle af mine ben, så det var meget svært. Jeg havde glemt hvor de boede, så jeg fiskede min mobil frem, og satte mig ned, med besvær. Jeg ringede Justin op, i håb om, at han var sammen med de andre. ”det er Justin”, lød der, i den anden ende. ”det Sarah… hvor er du?” sagde jeg, med en lille, og hæs stemme. ”jeg er ved Ryan? Vi er her alle, da hans forældre ikke er hjemme. Du ved… drenge hygge! Hvorfor?” sagde Justin, og man kunne høre, han fnes. ”har du den på medhør?” sagde jeg, da min stemme, gav genlyd. ”ja? Gutter sig hej! HEJ!” lød der, og jeg fnes. ”kan jeg komme over?” sagde jeg, og ventede spændt. ”ja da! Han bor i nummer 19! Du kommer bare!” sagde Justin, og lagde på. Jeg var kun 2 huse væk. Jeg rejste mig igen op, med besvær, og humpede derhen ad. Jeg kom endelig til døren. Jeg ringede på døren, og den blev hurtigt åbnet, af fire drenge, der kiggede på mig, med store øjne. ”hvordan er det du ser ud?” sagde Justin, meget bekymret. Mine ben knækkede under mig, og Chris greb mig. de løftede mig ind på sofaen. ”hvad skete der?” sagde Chris, og så kiggede de alle, nysgerrigt på mig. ”min plejemor kom. Hun begyndte at græde. Min plejefar kom. Han slog mig, og smed mig ud på vejen, og der kom en bil. Kørte over mine ben. Eks far” sagde jeg, og kørte rundt i mine sætninger. Og så kom smerten i mine ben, endnu en gang. De kiggede på hinanden, og så ringede Justin, til en læge, der skulle se på mig her. Jeg havde lyst til at græde, men holdte det inde. ”du må altså godt græde. Du er for helved blevet kørt over af en bil!” sagde Chaz, og kiggede alvorligt, på mig. jeg rystede på hovedet. ”at græde to gange på en dag. Det har jeg ikke gjort i 4 år! Ikke en gang da jeg oplevede det, græd jeg. Og det vil jeg heller ikke nu” sagde jeg bestemt, og han sukkede bare, meget opgivende. Så ringede det på døren, og ind kom en læge. Han satte sig på en stol, ved siden af sofaen. ”så… der er noget med dine ben?” sagde lægen, og sad klar med papir, og det hele. ”ja? Øhm… jeg blev påkørt af en bil” sagde jeg, og lægen kiggede ned, på mine ben. ”jeg vil lige se, om der er noget, der er brækket… du skal bare sige når det gør ondt” sagde lægen, og gik ned til mine ben. Han rørte forsigtigt på dem. ”der gør det ondt. Og der, og der” og sådan blev det ved, indtil han rørte et sted, hvor det gjorde helveds ondt. ”av for helved! Fjern den hånd!” sagde jeg, og han fjernede den hurtigt, og kiggede forskrækket på mig. drengene fnes. De sad vidst og optog. Dejlige drenge. Så startede han med det andet ben, der var MEGET mere ømt end det andet. ”AV!” sagde jeg, da han rørte, omkring mit knæ. Han kiggede igen, meget forskrækket på mig. ”undskyld, men det der gjorde fandme ondt!” sagde jeg, og lægen nikkede. ”jeg kan konstatere, at dine ben skal i gips, og så skal du i kørestol… måske omkring de 3 måneder… så du skal med mig til hospitalet, lige nu, så du kan få gips på. Dine venner, må godt komme med” sagde lægen, og pegede på drengene. Kørestol!? Jeg nikkede bare. ”kan en af jer løfte hende?” sagde lægen, og de nikkede alle. De kiggede på hinanden. Det blev Chaz, der skulle løfte mig. fordi han var stærkest. Han løftede mig, meget forsigtigt, og langsomt, op af sofaen. ”jeg er ikke en porcelænsdukke! Få mig nu bare op!” sagde jeg, og han rejste sig hurtigt op. Så bar han mig ud, i lægens lille bil, og de andre kom med ind. ”og i kan godt stoppe videoen nu” sagde jeg, da vi skulle ind i bilen. Og de stoppede den. Vi kom ud i bilen, og sad lidt klemt, men frem ad, det kom vi. Vi kom til hospitalet, og Chaz skulle løfte mig igen. Jeg følte mig… hjælpeløs. Vi kom ind, og jeg blev sat på en briks, hvor de ville give mig gips på. Og det tog GODT NOK sin tid! Det tog omkring 2-3 timer! Men færdig blev vi, og jeg kom ned i en kørestol, som Justin skulle køre. Mærkeligt at han ville køre, den der hadede ham mest. Men fair nok. Hvordan kom vi egentlig hjem? ”hvordan kommer vi hjem?” sagde jeg, og kiggede skiftevis på dem. ”øhm… min chauffør kommer om lidt” sagde Justin, og stillede sig ved siden af mig. jeg nikkede bare. Lidt efter, kom der en bil, og hentede os. Det var besværligt at få mig ind, da de skulle løfte mig, og det var jeg SLET ikke tryk ved! Det var først da jeg var i bilen, jeg havde åbnet mine øjne igen. ”du har VIRKELIG ingen tiltro til os!” sagde Chaz fornærmet, og fnøs. ”nej! Okay… lidt? Men altså… vi har kendt hinanden i hvad? 3 dage? Det kan godt ske at i gør min ferie SÅ meget bedre, men alligevel…” sagde jeg, og smilte venligt til dem. Det skal lige siges, at jeg havde forårsferie. Siger vi man kan have! ”ja ja” sagde Chaz, og kiggede ud af ruden. Vi kørte et stykke tid, og kom så til Ryans hus. De skulle løfte mig ned igen. Højdeskræk! Jeg kiggede ned af. Der var nok… 1 meter? Men det var meget, når man skulle løftes ned! Jeg lukkede mine øjne, da de løftede mig. ”se! Ingen tillid!” sagde Chaz, da jeg var på jorden. ”jeg har højdeskræk for helved dreng! Og, så er jeg blevet slået af min plejefar, min mor og far er skredet fra mig, og så tror du at jeg STOLER på nogen? Det er det sidste jeg ville gøre, når jeg kun havde kendt nogen i 3 fucking dage!” sagde jeg, og var godt gal. Chaz kiggede forskrækket på mig. ”undskyld… jeg er vant til, at alle stoler på mig” sagde han, og kørte mig ind. ”Chris! Ikke optag” sagde jeg, da jeg kunne fornemme, at han gjorde det. ”hvordan ved du jeg optager?” sagde Chris, og kom op på siden af mig. ”jeg kan føle det” sagde jeg, og med de ord, slukkede han sin video. ”hvorfor er det du optager alt hvad jeg gør?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. ”ikke for noget. Det er mere en overraskelse” sagde Chris, og smilte hemmelighedsfuldt. Okay? Vi kom ind, og drengene kiggede bare rundt. ”skal vi ikke se en film?” sagde jeg, og smilte stort. De nikkede, og gik over til skabet, med film. Jeg rullede selv derover, og kiggede med. Jeg kunne ikke finde en, som jeg gad se. ”jeg har fundet en!” sagde Chaz, og fiskede en film frem, i en stor bunke. ”diehart?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. Han nikkede, og smilte stort. Jeg nikkede også, og satte de den på, og så var løjerne ellers begyndt. Den var faktisk fantastisk god. Selvom der var meget action, gik det mig ikke på. Det var rart, at være i normale omstændigheder. Eller… normale for mig, da jeg tit så action film, med min plejefar. Altså… gjorde. Ville jeg da håbe. Jeg ville i hvert fald aldrig tilbage dertil. Det ville være et mareridt. Men hvor skulle jeg så bo? Jeg mener… jeg havde ikke et sted at bo. Jeg kunne bo hos en af drengene? Eller min kusine? Nej… jeg fik nogen gange nok af tøse fnidder! Jeg ville spørge drengene. Jeg var sikker på at, jeg måtte bo her, fra mine plejeforældres side. Men… hvad så når jeg skulle have mine ting? Filmen var færdig, og vi gloede bare. ”hey drenge? Jeg tænkte på, om jeg ikke måtte bo hos en af jer?” sagde jeg, og smilte sødt til dem. For FØRSTE gang! Drengene kiggede på hinanden. ”vi har ikke plads” sagde Chris, og Chaz i kor. 2 ude, 2 tilbage. Jeg kiggede over på Ryan og Justin. ”jeg kan spørge” sagde de i kor, og fandt deres mobiler frem, hvorefter de gik. Vi kiggede bare på hinanden, indtil Justin og Ryan kom tilbage. Det var faktisk som om, de tjekkede mig ud? Det var ret creepy, den måde de kiggede på mig. ubehageligt. Jeg havde også kun shorts på, og en guld glimmer top. Den var faktisk ret fed, selvom glimmer ikke lige var mig. men det var hvad drengene havde fundet, og det måtte jeg tage. ”altså… du kan godt bo hos mig” sagde Ryan, og smilte. Jeg nikkede, og smilte taknemmeligt tilbage. ”vi henter dine ting i morgen” sagde Ryan, og satte sig i sofaen, sammen med Justin. De kiggede alle 4 på mig. ”drenge? Det der er ret creepy. Hvorfor kigger i sådan på mig?” sagde jeg, og kiggede forvirret på dem. ”det er bare vildt… altså… først din eks, så din mor, så din far, så dine plejeforældre og så din eks’ far! Du må føle dig…” længere nåede Chaz ikke, før jeg afbrød ham. ”uelsket, mislykket, fortabt alene og ensom… ja” sagde jeg, og kiggede på mine ben. ”undskyld… men du er hverken alene, mislykket, fortabt, uelsket, for du har altid os… selvom vi er drenge… nok ikke lige så godt som en pige” sagde Chaz, og de andre nikkede enigt med, da jeg kiggede på dem. ”drenge er SÅ meget bedre end piger. Piger er tit overfladiske og snobbede, mens drenge, altid er helt nede på jorden” sagde jeg, og smilte stort til dem, hvilket de gengældte. Hvor var de bare dejlige. Mine 4 bedste venner. Jeg gabte. Hvor skulle jeg sove? ”hvor skal jeg sove henne?” sagde jeg, og kiggede på Ryan. ”i starten må du jo sove på sofaen, men ellers har vi et gæsteværelse ovenpå” sagde Ryan, og smilte. jeg nikkede, og smilte tilbage. ”vi kan sove hernede i nat?” sagde Ryan, og kiggede på drengene, som nikkede. Jeg smilte stort, og nikkede også. Jeg rullede hen til sofaen, og satte mig sidelæns ved sofaen. Jeg satte først min underdel derover, og bagefter slyngede jeg mine ben over. Chris optog. Igen? Jeg ignorerede det, og lagde den dyne jeg lige havde fået af Ryan, henover mig. drengene gik, og kom ned med madrasser, dyner og puder, og lagde sig ned ved siden af sofaen. Det var Chris der var tættest på mig, så kom Justin, Ryan og Chaz. ”godnat drenge” sagde jeg, og lukkede mine øjne. ”godnat Sarah” sagde de i kor, og så faldt jeg i søvn lidt efter, med en irriterende drøm, som jeg havde haft før.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...