min kusines kæreste JB<3

det handler om en pige, der tager med sin kusine til en JB koncert, selvom hun hader ham. hun ender dog med at støde ind i Chris, og derefter, ved man ikke hvad sker!

12Likes
62Kommentarer
4292Visninger
AA

10. jeg bliver da døv!

Der var mindst titusind skrigende piger, der kom løbene, hen til Justin for at få en autograf, og derefter Usher's. Det var virkelig vildt, at der var så mange! De fleste skreg da de stod overfor Justin, mens andre kiggede lamslået på ham. Deres ansigtsudtryk, var sjove at se. Til sidst kunne jeg ikke dy mig, og så kom en kort fnisen over mine læber, da en pige stod og stirrede på ham, med åben mund. Kenny sendte mig et bebrejdende blik, og jeg nikkede hurtigt tilbage, for jeg skulle i hvert fald, ikke snakke med det store brød. Efter den lamslåede åige, kom der endnu en pige, der skreg da hun lige havde fået en autograf. Jeg skar ansigt, jeg var da lige ved at få et hjerteanfald, eller værre - i hvert fald efter min mening - blive døv. Det var ikke til at holde ud! Jeg kiggede ned af den lange kø, og overraskende nok, var der nogle piger, der havde fået sin kærester med, eller drengevenner. Der var omkring 15 drenge, af hvad jeg kunne se. Vildt, jeg troede alle drenge hadede ham så meget, at de aldrig ville sætte en fod, på den her grund. Så lød der en stemme, i min øresnegl. "kan du ikke tjekke, om der er flere udenfor døren?" blev der spurgt, i min øresnegl. "selvfølgelig," sagde jeg tilbage, og gik så ned langs den lange række, med piger, og meget få drenge. Jeg gik forbi dem, med så kold en mine, som overhovedet muligt. Jeg kom til døren, og blev ikke specielt overrasket, da jeg så, hvor lang køen var, udenfor døren. "der er mange endnu," sagde jeg ind i øresneglen, mens jeg opdagede, at en dreng stirrede på mig. "okay, bare kom tilbage," lød ordren, i min øresnegl. Jeg begyndte at gå tilbage af igen, mens jeg kunne mærke de borende blikke, i min ryg. Jeg stillede mig ved siden af Justin igen, der var ved at skrive en autograf. "er du klar over, hvor mange der er endnu?" hviskede jeg, ind i hans øre. Han sukkede, og kiggede op på mig. "er der mange?" spurgte han, og kiggede opgivende op på mig. "jeps, pas på du ikke får gigt," sagde jeg, med et smil. "skal jeg nok, tror jeg," sagde han, og skrev den næstes autograf. "det er okay, jeg holder Justin med selskab, ikke?" spurgte jeg, ind i min øresnegl. "hvis det ikke forstyrrer ham," var det svar jeg fik. Jeg smilede stort til Justin, og tænkte, at jeg nok ikke forstyrrede, han lignede en, der kedede sig lidt. "så du ikke, da jeg gik ned til døren?" spurgte jeg ham, da han lige havde skrevet en autograf, og var i gang med en ny. "jo, men det tror jeg vidst at alle drenge gjorde," sagde Justin, og blinkede til mig. Jeg slog ham bare blidt på skulderen, som svar. "jeg er helt seriøs," sagde Justin, da han smilede stort til hans næste fan. "nej du gør ej, hvem ville kigge efter mig, udover Chris?" sagde jeg, og blev helt varm indeni, da jeg tænkte på Chris. "helt seriøst, så du ikke, hvordan de stirrede?" sagde pigen, der stod overfor Justin, med et stort smil. "nej det synes jeg ikke de gjorde, og desuden, så er de her sikkert med deres kærester," sagde jeg, og smilede venligt, til pigen. "jeg tror altså, bare at de er her med deres pigevenner, ellers havde de sikkert fået en albue i siden, af deres kæreste, tror du ikke?" sagde hun, og kiggede ventende på Justin. "helt sikkert, se selv! Jeg er bare klog," sagde justin, og smilede selvsikkert til mig. "drøm videre, du kan ikke en gang klare mig, i styrke," sagde jeg, med et drilskt smil. "du er også skræmmende stærk," sagde Justin, og vinkede halvhjertet farvel, til pigen, vi havde snakket med. Sådan fortsatte vores snak, indtil der kun var drenge med deres pigevenner, tilbage, mærkeligt nok var det dem, der var aller bagerst. Jeg slog Justin i baghovedet, da han havde sagt, at alle drenge sikkert stirrede på mig, lige nu. Jeg kiggede på de drenge der var der, og jeg ville nødigt indrømme det, men de kiggede faktisk alle smilende, på mig. De ville sikkert også gerne slå ham! Eller også kiggede de bare på mig? Jeg ville hellere end gerne have, at det var mulighed 1, men jeg var ret så sikker på, det var mulighed nummer 2, der var den rigtige. PINLIGT! Jeg smilede bare til Justin, som om jeg ikke havde opdaget det, og det virkede vist, for han pustede baare opgivende ud, så hans skuldre sank afslappet, men dog opgivende ned. Han skrev hurtigt en autograf til pigerne, der var der, og så var der kun drengene tilbage. De fik mærkeligt nok, også en autograf, men de kiggede kun på mig. Ret så ubehageligt! Bagefter, fik de en autograf af Usher, mens de stadig kiggede lidt på mig, en gang imellem. Jeg havde lyst til at løbe skrigende væk, eller bare stå i Chris' favn, lige der. Men jeg stod bare og smilede, som en eller anden idiot. Drengene blev heldigvis nødt til at gå, da de jo var de sidste. "har jeg fri nu?" spurgte jeg Justin, og håbede på et ja, så jeg kunne skifte. "ja da," sagde Justin, med et smil. "godt, så kan jeg endelig komme ud af den her ting," sagde jeg, og pegede på kjolen, mens jeg smilede stort. "så, har du ikke fri," sagde Justin, og smilede drilskt til mig. Jeg rakte bare tunge af ham, men blev så i tvivl om, hvor jeg skulle gå hen. "hvad for en vej, er det jeg skal gå, for at komme til toilettet?" spurgte jeg, og kiggede smilende, på Justin. "altså... Hvad for et brugte du?" spurgte Justin, med et smil, og kiggede på Kenny. Kenny nikkede, og så fnes Justin. "du brugte toilettet, for medarbejdere, det vil sige, at deít tøj, helt sikkert er smidt ud, eller noget i den stil, for rengøringsdamen, har været der for længst," sagde Justin, og fnes af mig. Jeg tænkte det en gang i gennem i mit hoved, indtil jeg fandt ud af, hvad det betyd. Jeg skulle have det her på, hele vejen hjem. SÅDAN NOGET PIS! Så rejste Justin sig, og gik sammen med mig, hen mod hvor de andre ventede. Altså min dejlige Chris! Og vores andre venner, selvfølgelig! Vi smilede begge to, mens vi gik. Så begyndte vi at starte en prikke krig, som langsomt udviklede sig, så vi begyndte at slå til hinanden, i stedet for. Justin løb, efter han havde slået mig, og jeg satte efter ham. Det lød mærkeligt hver gang jeg tog et skridt, da jeg jo havde stiletter på, men det ignorerede jeg, og løb efter Justin. Så kom vi til det rum, hvor de andre ventede, og jeg var lige bag Justin. Vi stoppede begge to op, og så slog jeg Justin, alt havd jeg kunne, så han fik en ordentlig lammer! "av for satan," sagde han, og ømmede sig. Jeg grinte bare af ham, sammen med de andre. "skal vi komme hje af?" spurgte Justin, og smilede stort, mens han gned sig op og end af armen, hvor jeg havde slået ham. "hvad med Sarah?" spurgte Hannah, med et stort smil. "nu er jeg da godt nok, blevet meget fornærmet," sagde jeg, og kiggede smilende på dem. "hvorfor dog det?" spurgte Chaz, og kiggede forvirret på mig, hvilket de andre også gjorde, udover justin. Jeg tog solbrillerne af, og smilede, da jeg så deres reaktion. "er jeg virkelig så, uigenkendelig?" spurgte jeg, med et smil. De nikkede, og stirrede totalt, meget på mig. "så du har hørt, alt havd vi har sagt?" spurgte Chaz, og kiggede lidt nervøst på mig. "alt," sagde jeg, og blinkede til ham. Så slog han Chris på skulderen, med et drilskt smil. "du er da god, til at score hva'?" spurgte Chaz, og så grinte vi kort af ham. "i skulle have set, hvordan alle drengene stirrede på hende," sagde Justin, og smilede drilskt på mig. "de stirrede ikke... De kiggede bare lidt," sagde jeg, og kiggede mut på Justin. "hvorfor tror du, du blev sendt ned og se, hvor mange, der var tilbage?" spurgte Justin, og pegede på sig selv. Jeg slog ham hårdt på armen, og løftede min pegefinger. "det gør du aldrig igen, helt seriøst, drengen der var næsten allerbagerst, stirrede HELT vildt," sagde jeg, og sank min pegefinger igen. "ja ja," sagde justin, som om han ikke hørte efter. Jeg smilede dog hurtigt igen, og kiggede på de andre. "skal vi ikke tage hjem? spurgte jeg, med e stort smil. De andre nikekde, og så gik vi ud mod bilen. Da vi gik ud mod bilen, tog Chris min hånd, og så kyssede vi lige hurtigt. Jeg fik en dejlig varm følelse indeni, og jeg var sikker på, at jeg var i den 7. himmel.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...