Livet i evig kamp - One-shot

One-shot om en af mine stærkeste hukommelser fra min barndom.

2Likes
3Kommentarer
1039Visninger
AA

1. One-shot *OPLEVELSE FRA BØRNEALDER*

Jeg sad på den brune Peter Plys sækkestol nede i min børnehave, Bogen.
Jeg var glad, for om et par timer ville min far komme og hente mig. Min far jeg så hver anden weekend.
Jeg sad og ventede og ventede, og da han endelig kom, lyste mit ansigt op og jeg løb hen og krammede ham.
Mig og min far var rigtig tætte, vi lavede alt sammen.
Han var min bedsteven.
Men alligevel kunne man aldrig lade være med at savne sin anden bedste ven, nemlig mor.

Da weekenden var gået og det var blevet søndag, skulle min mor komme og hente mig, og jeg skulle tage afsked med min far, men jeg forstod det ikke? Hvor skulle jeg hen?

Min mor og jeg kom hjem, jeg løb direkte ind på mit værelse. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle..
Ville jeg være der? Hvad med far, hvor var han?
Når jeg er i gang med en ting, glemmer jeg alt andet, og fokuserer på mine omgivelser i nutid.
Og det er at glemme min far der sad ensom hjemme i sin lille lejlighed på østerbro.
Han havde en kæreste, men hende kunne jeg ikke lide, hun hadedede mig sikkert.

Døren til mit værelse blev åbnet og min mor trådte ind. Hun åbnede munden og snakkede til mig, men jeg hørte ingenting, da jeg havde meget vand i ørerne.
Det med vand i ørerne gik ud over mine tale evner.
Jeg kunne ikke rigtig snakke fordi jeg aldrig kunne høre hvad andre sagde dengang.
Derfor gik jeg til talepædagog, og var anderledes end alle de andre børn i Danmark.. Jeg talte jo ikke det samme sprog som dem?
Min mor opdagede jeg ikke hørte hende og satte sig lige ved siden af mig og sagde med højere stemme denne gang; "Vi skal spise Bjørk." Så rejste hun sig, og hun og hendes stærke parfume lugt forsvandt lige så stille fra rummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...