(JB)Mit forvirrende liv.

Emma har et ønkse om at flytte til USA, og blive sanger. Det ønske har hun haft i mange år nu. Da hendes mor en hel almindelig dag kommer hjem fra arbejde, og fortæller at de skal flytte til USA er Emma overlykkelig. Men det hun ikke ved er at USA er et stort og forvirrende land, med et forvirrende folk.


14Likes
181Kommentarer
6010Visninger
AA

9. Youtube chanel.

”Jeg kan bedst lide den her!” Smilede Sandy, da videoen hvor jeg sang og spillede ’never say never’, rullede hen over min computerskærm.
”Det er kun fordi det er en Justin Bieber sang.” Grinte jeg stille, og kiggede på hende. ”Men du synger den også godt!” Smilede hun, og sad klæbede op til højtaleren. Jeg rystede på hovedet, og kiggede over på Justin. Han smilte til mig, ”Hun er virkelig ramt af ’Bieber feveren.’”
Jeg nikkede kraftigt på hovedet, så min nakke var ved at gå af led. Vi havde brugt hele dagen på at sætte den nye mikrofon op, og optage nogle forskellige sange. Vi havde haft problemer med at sætte mikrofonen til computeren- eller Sandy og jeg havde. Vi var ikke så gode med bærbar, og elektronik, men det var Justin heldigvis. Vi havde haft en rigtig sjov eftermiddag, med en masse latter. Det vidste sig at Justin spillede guitar derhjemme, så han kunne lærer mig et par nye sange. Utrolig han havde tålmodighed med mig, da jeg ikke var den bedste til at huske alle rekorderne, men han havde bare taget det med et stort smil, og sagt; ”Øvelse gør mester.”
Justin havde optaget det hele, mens jeg havde stået i midten af mit rodet værelse, og sunget og spillede guitar. ”Jeg kan nu bedst lide den her.”
Justin tog musen fra Sandy, og klikkede ind på en af videoerne. Jeg smilede da videoen hvor jeg sang ’halo’ med Beyoncé kom op. ”Det er helt klart ’never say never’ der er den bedste!” Sagde Sandy, og kiggede på Justin, med bestemte øjne.
”Den er også god, jeg synes bare hun synger denne ekstra godt!” Smilede han, og kiggede på hende. ”Never say never!” Sagde Sandy hurtigt, med endnu mere bestemte øjne.
”Halo!” Sagde Justin, og bøjede sig lidt forover.
”Never say never!” Sagde Sandy igen, og lændte dig forover, mod Justin. ”Hey, hør lige her venner! Kan det ikke være lige..” prøvede jeg, men blev hurtigt afbrudt af Justin.
”Halo!” han bøjede sig endnu mere forover, imod Sandy. Jeg sukkede, og lændte mig tilbage i stolen. Det var nu jeg hadet at sidde imellem dem. De blev ved med deres diskussion i lang tid, indtil jeg virkelig fik spat af dem. ”Okay nu stopper i!” Sagde jeg højt, og skubbede dem væk fra hinanden. Sandy, og Justin mumlede et lille og utydeligt ”Okay.”
”Nå, ved i hvordan jeg laver en bruger på youtube?” Smilede jeg, og satte mig frem i stolen igen. Justin nikkede, og overtog musen. Han spurgte om en masse, som adresse, og mit brugernavn. Men da han kom til adgangskode, skubbede jeg dem begge helt væk fra computeren, før jeg skrev sikkert og stille skriv mit adgangskode ind. ”Så kan i komme tilbage.” smilede jeg til dem.
De rejste sig hurtigt fra sengen, de lige havde sat sig på, og satte sig på hver side af mig. ”Vi kunne da bare ha’ kigget væk, isteden for at gå hele den lange vej..” Mumlede Sandy, og satte sig med et stort bump. ”Dovne skid!” Grinte jeg.
”Jeg er nu enig med Sandy her. Vi vil jo ikke kigge.” Smilede Justin usikkert.
Jeg sukkede, og kigget over på ham. ”Ikke engang min bedsteveninde måtte ha’ siddet ved siden af mig.” Sukkede jeg. Tankerne om den tid, hvor der havde været en ukendt inde på min bruger på facebook, hjemme i Danmark, rullede tilbage igennem min hjerne. ”Jeg har engang haft en hacker inde på min facebook bruger.” Mumlede jeg utydeligt, og trykkede på knappen i bunden af skærmen, hvor der stod ”Next”
”Hvem kan finde på at gå ind på en andens profil, det er jo latterligt!” Sagde Sandy med irration i stemmen. ”Ja, og det var bestemt ikke sjovt! Derfor er jeg meget påpasselig med at passe på min kode, selv om jeg ved jeg kan stole på folkene der sidder ved siden af mig.”
Jeg sendte et lille smil til dem, og kiggede på min computer, som arbejdede. ”Hvordan fandt du ud af der var en der havde hacket din bruger?” Spurgte Justin, og kiggede på mig med triste øjne. ”Personen skrev mange dårlige ting om alle mine veninder, og venner. Værst af alt, gjorder hun sådan at min, på det tidspunkt kæreste, begyndte at tvivle på mig, og jeg kune ikke komme ind på min bruger.” Jeg sank en klump i halsen, det havde været en forfærdelig tid. De ting der var skrevet om mine veninder og venner, og ikke mindst min nu ekskæreste, havde såret dem dybt, og de havde mistet tilliden til mig. De eneste der troede mig i den periode havde været Emma og Sebastian, mens de andre havde stået og bagtalt mig i alle skolens kroge, om hvor ond og ufølsomt det var, det jeg havde skrevet. Det havde pænt sagt været en forfærdelig tid! ”Så han er ikke din kæreste mere?” Spurgte Justin.
Jeg rystede på hovedet. ”Jeg slog op med ham, efter episoden. Hvis han ikke troede på mig igennem den periode, hvordan skulle han så kunne stå bag mig i modgang og medgang? Min kæreste skal tro på mig, ligegyldigt hvad, men det gjorder han ikke.”
Jeg kiggede ned i mit skød, jeg hadet at tale om den tid, følelsen af nogle havde overtaget mit ’facebook’ liv, havde været den mest ubehalig følelse i mit lange 16- årige liv. Hverdag kom Emma og sagde noget nyt forfærdeligt personen havde skrevet i min status, og hvad folk havde kommenteret til det. ”Fandt du nogensinde ud af hvem det var?” Spurgte Sandy, og kiggede på mig med medfølende øjne. Jeg nikkede, og kunne mærke raseriet inde i mig, begynde at boble, som der var tændt på fuld skrue på en kakkelovn. ”Kan du huske Mikkel?” Spurgte jeg henvendt til Sandy. ”Var det ham?!” Spurgte hun vredt, og hendes ellers så smukke og fredfyldte øjne, forvandlede sig til brændende bål, med store flammer.
Jeg nikkede ”Han var åbenbart forelsket i mig, så han ønskede mig single, og det så han på den måde at skrive ondt om min kæreste.”
Jeg rystede på hovedet. ”Hvorfor skrev han så om dine andre venner og veninder?” Spurgte Justin, og kløede sig i nakken. Jeg kiggede op på ham, ”Det fik jeg aldrig svar på, før han flygtede.”
Jeg smilte lidt ved synet af, da han havde flygtede væk fra mig i skolen, efter et langt forhør, hvor jeg havde raset ud med en masse 'grimme' ord om ham. ”Det var meget heldigt at vi så ham være inde på min bruger. Hvor dum er man så også lige at gå ind på den nede i skolen, foran os alle.” Jeg rystede på hovedet igen, det havde været så dejligt da jeg havde fundet ud af det var Mikkel. Vi havde siddet i vores klasse, og vi havde fået lov til at gå på computerne, i en time hvor vi havde vikar. Mikkel havde snakket højt og tydeligt op om en ’lækker’ pige han havde mødt i weekenden, som vi andre bare skulle se - eller drengene skulle. Alle drengene havde stået i en gruppe om ham, men da han havde logget ind, havde han ’tilfældigvis’ logget ind på min bruger.
”Hvordan ligger jeg så videoerne ind?” Spurgte jeg, og skiftede dermed emne, da min langsomme computer endelig kom ind på den næste side, som så var mine helt egne youtube channel, hvor jeg forehåbeligt skulle ligge en masse af mine covers ind. Justin holdte en finger op til skærmen, og pegede på et lille ’skilt’ hvor der stod ”Ny video”.

Vi havde endelig fået langt alle videoerne ind, og jeg havde fået skrevet lidt i min profil. Vi stod nu nede i vores ’nye’ entre, hvor Justin og Sandy var ved at tage deres overtøj på. Klokken var allerede ved at være mange. ”Tak fordi i gad og hjælpe mig med videoerne!” smilede jeg, og gav dem et langt kram hver. ”Skulle det være en anden gang! Jeg synes selv jeg styrrede bag kameraet.” Smilte Justin, som stadig havde solbriller på, selv om solen var ved at gå ned, så den ikke var specielt stærk mere. ”Det var da bare hyggeligt! Tak for en dejlig dag.” Smilede Sandy, og åbnede døren ud til haven. ”Ja, det har været rigtig hyggeligt!” Smilede Justin, og gik med ud i den kolde luft. ”Vi ses!” Råbte jeg, efter dem.
Jeg smilede ved tanken om hvor glad jeg var for jeg allerede havde fået nogle dejlige venner i USA.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...