(JB)Mit forvirrende liv.

Emma har et ønkse om at flytte til USA, og blive sanger. Det ønske har hun haft i mange år nu. Da hendes mor en hel almindelig dag kommer hjem fra arbejde, og fortæller at de skal flytte til USA er Emma overlykkelig. Men det hun ikke ved er at USA er et stort og forvirrende land, med et forvirrende folk.


14Likes
181Kommentarer
5916Visninger
AA

6. Tonsvis af flyttekasser..

Jeg åbnede langsomt mine øjne, men lod dem lukke sig igen hurtigt. Jeg var træt, og havde bare lyst til at sove videre. Jeg åbnede hurtigt mine øjne igen, da jeg kom til at tænke på jeg havde hele Atlanta at udforske. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede ud i et stort hvidt rum. Mit nye værelse, i mit nye liv. Solen skinnede smukt ind igennem de store vinduer, og ud i det næsten tomme rum. Jeg svang benene ud over sengekanten, og gabte. Jeg gned mig i øjne, og kiggede på min mobil der lå på bordet. Der var en besked fra Sandy, om hun måtte komme over efter hendes skole. Jeg svarede hurtigt tilbage, med hun bare kom når hun havde fri. Jeg lagde min mobil på bordet igen, og rejste mig. Jeg gik med dovne skridt, ud på mit badeværelse. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra spejlet da jeg lignede en død mumie. Jeg klaskede noget iskoldt vand i hovedet, for at friske mig selv lidt op. Jeg slukkede for vandet der løb, og tørrede mit ansigt. Jeg kunne høre nogle lyde nedenunder, og begyndte at gå ud til den store trappe. Jeg gik ned af den, og kunne se min mor var i fuld gang med at pakke alle vores ting ud. ”Godmorgen, godt du er vågen. Jeg har lavet lidt morgenmad til dig, det står i køknet.” sagde hun forpustet, da hun havde sat den flytte kasse hun bag rundt på. ”Bagefter kan du begynde at bære dine ting op på dit værelse, og pakke ud.”
Jeg nikkede, og gik hurtigt ud i køknet, hvor hun havde varmet nogle rundstykker. Jeg kigget i køleskabet efter noget pålæg, men der var ikke andet end noget vand. Jeg tog en tallerken, og satte mig på køkken bordet, og begyndte at spise, den tørre bolle. Jeg kunne hele tiden høre min mor, rumstere inde i stuen ved siden af. Jeg havde lige håbet på jeg kunne tage ud og udforske Atlanta i dag, men jeg havde helt glemt jeg skulle pakke ud, så der gik den plan i vasken. Jeg skyndte mig at spise den tørre bolle færdig, og skyndte mig ind i stuen, hvor alle mine pap kasser stod. Jeg gik hen til nogle, og ledte i noget tid indtil jeg fandt nogle med mit navn på. Jeg tog den første, og fik båret den ovenpå. Sådan forsatte jeg, op og ned af trappen tusind gange, og mine arme var ved at falde af til sidst. Jeg satte mig træt på sengen, da jeg havde fået alle pap kasserne ovenpå. En ting kunne jeg være glad for. Min mor havde heldigvis samlet min seng i går, så det skulle jeg ikke. Jeg fandt min mobil frem igen, og satte den til at spille noget musik, før jeg begyndte på det hårdere arbejde. Jeg tøffede hen til den første papkasse, og åbnede den. Inde i den lå alle delene til mit røde tv-skab, samt en tegning jeg selv havde tegnet til hvordan den skulle samles. Jeg besluttede mig for at gå i krig med den allerede nu, og satte mig på gulvet, og hev tegning op. Jeg kiggede målløs ned på den lille tegning, hvor jeg havde prøvet at forklare hvordan jeg skulle samle skabet, med små utydelige tegninger. Jeg sukkede, og bestemte mig for at prøve uden tegningen.
Jeg lagde den væk, og begyndte at tage en masse store og små dele op af papkassen. Det kunne da ikke være så svært, jeg havde jo samlet den før. Jeg satte de to sidder jeg mente der skulle stå ved siden af hinanden sammen, og begyndte at skrue en skrue igennem. Sådan, så sad de tog hvert fald sammen. Jeg forsatte, til jeg havde samlet to og to sammen, så jeg havde en masse dele. Jeg kiggede opgivende på delene, som lå ud over hele gulvet. Jeg fandt den sammenkrøllede tegning frem igen, der måtte være en eller anden tegning jeg kunne hvad forstå. Mit blik gled ned over siden, jeg fattede ikke en brik af de streger jeg havde tegnet betød! Jeg sukkede, og bestemte mig for at jeg ville prøve igen, helt galt kunne det vel ikke gå.

En time efter var jeg færdig, med skabet. Jeg havde sat delene forkert sammen utallige gange, og havde været nød til at skille det hele ad igen og igen, og starte for fra. Men nu, stod det stabilt på sine fire ben, klar til jeg kunne sætte mit fjernsyn på det. Jeg kiggede videre i mine papkasser, og fandt en masse små ting, som bøger og dvd. ”Jeg skal måske samle min store reol, før jeg pakker alt det her ud.” Mumlede jeg til mig selv, da jeg fandt en papkasse med udelukket små ting.
Jeg åbnede hver en papkasse i rummet, men delene var selvføledig i de sidste kasser jeg åbnede. Jeg fik delene op, og begyndte at samle den, nu var jeg jo opvarmet, så det her skulle nok gå hurtigere, tænkte jeg. En time efter var jeg færdig, og den stod stabilt på sine mange små ben. Jeg kiggede tilfreds på den, og smilede. ”Det var jeg da smadder god til.” Sagde jeg ironisk til mig selv. Jeg kiggede rundt i rummet, og blev enig med mig selv om at tv-skabet skulle stå foran min seng, og min reol, på den kedelige hvide væg ved siden af det største vindue. Jeg hev og skubbede for at få dem til at stå rigtig, og fik dem til at stå så det så fint nok ud til sidst. Jeg satte mig forpustet på sengen, og kiggede rundt. Der flød med papkasser rundt på gulvet. Jeg kiggede på min mobil, som var stoppet med at spille musik, og så jeg havde fået en besked fra Justin. Jeg kunne mærke et smil brede sig på mine læber, da jeg trykkede på åben besked. ”Hej, skal du noget i eftermiddag? ”Stod der i hans besked.
Jeg rystede smilende på hovedet, men stoppede straks, da han ikke kunne se det. Hvor var jeg dum. Jeg tænkte mig om, og kom til at tænke på jeg skulle være sammen med Sandy efter skole, men jeg vil gerne lærer Justin bedre at kende. Jeg tænkte på i går til football kampen, hvor han havde sagt jeg var smuk. Jeg havde rømmede kraftigt, og det havde min søde veninde Sandy mindede mig højt og tydeligt om, da jeg gjorder det. Jeg var ikke vant til at få komplimenter fra drenge, så jeg blev meget genert. Justin virkede generelt som en meget sød fyr, men jeg kendte ham jo ikke så godt. Måske kunne vi alle sammen blive gode venner. Jeg skyndte mig at skrive til Sandy om det var okay vi også hang ud med Justin, og hun svarede hurtigt tilbage, at det vil være hyggeligt. Jeg skrev tilbage til Justin at jeg skulle være sammen med Sandy, men han meget gerne måtte komme forbi. Jeg begyndte at pakke mine små ting ud, og satte dem på de små hvide hylder der var i min reol. Jeg kunne høre jeg fik en sms, og skyndte mig at hente min mobil. Jeg smilede da jeg så Justin med glæde ville komme - det skulle helt sikkert nok blive sjovt.

Jeg stod med hovedet i en papkasse i gang med at få alle mine dvd’er op, da min mor kom ind af døren. ”Hvor er det blevet fint! Er du ved at være sulten?” Spurgte hun, og kiggede rundt i mit værelse. Hvis jeg selv skulle sige det, ville jeg give hende ret med det var blevet et fint værelse, men der manglede stadig en masse, som det nye skrivebord og den nye sofa hun havde lovet mig. Jeg kunne mærke min mave rumlede, og kunne med det samme mærke jeg var ved at være sulten. Jeg nikkede, og smilede. ”Jeg laver en sandwich. Vil du have den her oppe? Der er et kæmpe flytte rod nedenunder.” Sukkede hun.
”Jeg spiser den bare her oppe. Justin og Sandy kommer her over på et tidspunkt, når de har fri fra skole.” Smilede jeg, og satte mine dvd’er ind i et hul i reolen.
”Hvem er Justin?” Jeg stoppede brat, hun vidste jo ikke hvem Justin var.
”En af Sandys venner.” Skyndte jeg mig at sige, og vendte mig om.
Min mor nikkede, og lukkede døren efter sig. Jeg havde altid haft svært ved at tale med min mor om drenge, selv om de kun var mine venner, hun begyndte altid og digte videre på det, så jeg var stoppet helt med at fortælle hende noget om dem. Jeg forsatte igen med at sætte alle mine ting ind i reolen, og jeg var færdig da min mor kaldte på mig. Jeg gik glad ned af trappen, og mødte en ny indrettet stue, med vores dejlige møbler. Jeg tog min sandwich, og satte mig ud i solen. Det var skønt med en dejlig varm sol, og en sky fri himmel. Jeg spiste min sandwich hurtigt, og gik oven på og forsatte med at sætte ting på plads. Det behøves nemlig ikke at være helt rodet når de kom.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...