(JB)Mit forvirrende liv.

Emma har et ønkse om at flytte til USA, og blive sanger. Det ønske har hun haft i mange år nu. Da hendes mor en hel almindelig dag kommer hjem fra arbejde, og fortæller at de skal flytte til USA er Emma overlykkelig. Men det hun ikke ved er at USA er et stort og forvirrende land, med et forvirrende folk.


14Likes
181Kommentarer
6010Visninger
AA

10. Hvorfor kan jeg ikke bare have en normal mor?

”Hvad lavede i?” Spurgte min mor nysgerrigt.
Jeg kiggede ned på min tallerken, og tog nogle pastaer ind i munden. ”Optog nogle video, til youtube.” Mumlede jeg, mens jeg rakte ud efter vandet, i den blomstrede kande.
”Nogle hvor du sang?” Spurgte min mor, mens hun lagde sit bestik ned på den tomme tallerken. Jeg nikkede, og trak mit glas vand i en slurk. ”Tak for mad, jeg går op og rydder lidt op.”
Jeg skubbede stolen bagud, og tog mine ting, og satte dem i opvaskeren. ”Kommer du ned og ser ”amarican idol”? Det er hvis noget i sammenligning med ”x-factor” fra der hjemme.” Sagde min mor glad, og rejste sig også fra bordet. ”Jaja, du siger bare til når det kommer.” mumlede jeg, og forsatte ud i den stor gang, og løb op af trappen. Jeg lukkede hurtigt døren bag mig, og nød jeg endelig var alene, væk fra alle de spørgsmål. Min mor havde det med at spørger om det samme, og det samme hele tide, og det kunne godt være lidt stressende. Mit blik spejdede rundt i mit værelse, og jeg kunne se min computer stadig var tændt. Jeg vidste godt jeg skulle rydde op, men jeg kunne alligevel ikke modstå fristelsen, til at gå over og kigger om der var nogle der havde kommenteret mine nye videoer på youtube. Jeg hoppede næsten i stolen, af bare spænding, da min langsomme, og gamle computer, fik snøvlede sig ind på den første video. Jeg rullede med lynet hast ned, hvor der skulle stå kommentar. Mine øjne var næsten rullede ud af hovedet, da jeg så denne besked; ”Du har en god stemme, dejlig klang, du skal nok blive en stor sanger en dag. – Justin Bieber.”
Jeg læste den mange gange da jeg ikke troede på det. Havde Justin Bieber skrevet til mit video klip, hvor jeg sang ’Halo’ med Beyoncé? Det var ikke til at tro. En verdens kendt sanger, som alle teenager piger vil gøre alt for bare at se ham, havde skrevet til mit video klip, og oven i købet sagt jeg havde en god stemme, wow! Da tanken om han også kunne have kommenteret mine andre videoklip, især den hvor jeg sang ’ never say never’ som var hans sang, skyndte jeg mig ind på de andre video. Han havde ikke skrevet til nogle af de andre, men det havde en masse andre. I de fleste kommentarer stod der bare at jeg havde en rigtig god stemme, og det lød super godt. Jeg smilede så mine kæber var ved at gå af led, og læste dem endnu en gang.

Den aften loggede jeg af med en dejlig fornemmelse i maven. Der var kommet flere kommentarer i løbet af aften, og alle havde været positive kommentar. Jeg sukkede højt da jeg så mit værelse som jeg stadig ikke havde ryddet op i endnu. Jeg tog en hurtig beslutning med min hjerne, jeg satte noget musik, og så skulle der bare ryddes op! Jeg begyndte med at tømme alle de fyldte papkasser, og så skulle der pakkes ud.

Jeg vågnede næste morgen, ved en klingrende lyd. ”Av.” Mumlede jeg, og kiggede mig omkring. Jeg lå på gulvet, op af en af de mange tømte papkasser. Jeg havde ondt i kroppen, af at ligge på det sten hårde, og kolde gulv, men synet af mit nye værelse, der var ryddet op, gjorder mig glad igen, og jeg skubbede smerterne til siden. Jeg kunne høre noget klingre, som kom over fra mit vindue. Jeg rejste mig tøvende, og gik med små og usikre skridt derhen. Jeg var en meter fra mit store vindue, da der blev kastet noget op på det. Jeg gik forskrækket et skridt tilbage, men gik så beslutsomt de sidste par skridt helt hen til vinduet. Jeg kigget forsigtigt ud igennem vinduet, og ned i vores have. Jeg lavede store øjne, da jeg så Justin, og Sandy stå nede i min have. Jeg løb hen til mit andet vindue, som jeg kunne åbne. ”Hvad laver i?” Grinte jeg, mens jeg hang med halvdelen af min krop, ude af det lille vindue. ”Du åbner ikke døren når vi ringer på, og du tager ikke din mobil, så det her er den eneste måde vi kan komme indenfor!” Råbte Sandy, højt som om jeg var døv.
”Jeg er altså ikke døv.” Mumlede jeg, og holdte mig for det ene øre. ”Jeg lukker op nu.”
Jeg skyndte mig at kravle tilbage, og lukke vinduet, hvorefter jeg løb ned af trappen, og åbnede døren til et par smilende ansigter, men de forvandles dog hurtigt til nogle mærkelige grimasser. ”Hvad er der?” Mumlede jeg dumt.
Sandy pegede smilende på mit ansigt, og holdte sig for munden for ikke at grine. ”Har jeg noget i ansigtet?” Mumlede jeg hurtigt, og førte min ene hånd op til mit ansigt.
Jeg trak til da jeg kunne mærke noget papir i min pande. Jeg kiggede med store øjne på sedlen, som havde hængt i min pande. Jeg hadet min mor endnu mere lige nu. Sedlen jeg stod med i hånden, var rød, og formet som et hjerte, hvor der stod; ”Mor.” I midten af hjertet. En af min mors ”totalt” sjove jokes, som jeg hadet. ”Jeg hader hende..” Mumlede jeg, og krøllede sedlen sammen. ”Du har også tværet din make-up ud i hele ansigtet.” Smilede Sandy, jeg kunne se hun måtte beherske sig meget, for ikke at bryde ud i et af hendes store grin.
Jeg vendte om på hælen, og løb tilbage op af trappen, pilede over det blanke gulv, og ind på mit badeværelse. Hun havde ret. Jeg lignede noget der var løgn, ja, der findes ikke engang ord for det. Mit hår son havde været opsat i går, hang halvdelen nu løst ned af min skuldre, mens det stod ud til alle sider, mens den anden halvdel, stadig var sat op, med elastikken. Min mascara var tværet godt og grundigt ud over, og under øjnet, ja, selvhelt ned på min næse tip var der en stor mascara klat. Jeg skyndte mig at gribe fat rundt om min make-up fjerner, og fik taget min gennemtværet make-up rester af. ”Emma må vi komme ind?” Spurgte Justins stemme uden for døren til mit værelse. Jeg skyndte mig at lukke døren ud til badeværelse, som stod åbnet, og råbte så ja. Jeg tog hurtigt min make-up pung, og lagde en ny make-up. Det sidste der stod på min ønske liste for i år, var at en dreng helt sikkert ikke måtte se mig med mine ”muldvarpe” øjne, så jeg lagde en fuld make-up igen. Da jeg endelig var færdig, gik jeg usikkert ud i rummet, med blikket rettet i gulvet. ”Jeg skifter lige til noget andet tøj..” Mumlede jeg, og tøffede hurtigt over gulvet, på mine hjemme strikkede sokker. Jeg skyndte mig ind i mit walk-in closet, som det så fint hedder, og låste døren. Jeg skyndte mig at hoppe ud af det tøj, som jeg havde haft på i går, som jeg så også havde sovet i. Jeg fandt et par lyse stramme jeans, og en stor og lang skjorte. ”Vi låner lige din computer!” Råbte Sandy inde fra mit værelse. ”Jaja.”
Jeg fik taget mit udvalgte tøj på. Jeg kastet et hurtigt blik i spejlet som var hængt op på den store væg, som den eneste i hele rummet hvor der ikke var placeret skabe op af. Jeg var acceptabelt, så jeg åbnede døren, og blev mødt af en skrigende Sandy. ”OMB! Justin Bieber har kommenteret din video!” Skreg hun åndeløs. ”Han skriver..”
Jeg stoppede hende, ”Jeg har læst den.” Smilede jeg, og tog hendes stol, da hun havde rejst sig op for at danse løs, af bar glæde. ”Og han har skrevet det til ’halo’, så jeg har ret angående hvad for en hun sang bedst!” Smilede Justin. Hun stoppede med at danse, men havde dog stadig det store smil, smørret om hende røde læber. ”Men..” begyndte hun.
”Justin BIEBER skrev det til ’halo’ ikke ’never say never’ og Justin Bieber har altid ret ikke?” Smilede Justin, og afbrød hende. Hun nikkede opgivende på hovedet, og begyndte at danse videre igen. ”Du vil bare have ret, var?” smilede jeg til Justin, som nikkede så kraftigt på hovedet at hans solbriller, som han selvføledig havde på igen i dag, var ved at falde af. ”Men hvorfor kom i egentlig?” Smilede jeg, og kiggede på Justin, og Sandy, som stoppede med at danse.
”Fordi vi har en fantastisk nyhed, som du ikke vil tro, når du høre den!” Skreg Sandy.
Jeg lavede en grimasse, og holdte min hænder for ørene. ”Er det noget med Justin Bieber?” Mumlede jeg, selvom jeg godt vidste svaret på det. Sandy nikkede kraftigt på hovedet, så det lignede at hendes hals kunne knække midt over, hvis hun bare nikkede en smule kraftigere. Jeg lænede mig tilbage i stolen, klar til endnu en af hendes gode nyheder omkring Justin Bieber. Måske havde han fået en ny cap? Wow…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...