(JB)Mit forvirrende liv.

Emma har et ønkse om at flytte til USA, og blive sanger. Det ønske har hun haft i mange år nu. Da hendes mor en hel almindelig dag kommer hjem fra arbejde, og fortæller at de skal flytte til USA er Emma overlykkelig. Men det hun ikke ved er at USA er et stort og forvirrende land, med et forvirrende folk.


14Likes
181Kommentarer
5880Visninger
AA

2. En overaskelse.

”Kom nu.” Mumlede jeg, og kiggede på mit ur igen.
Den var 08:05, og Emma var stadig ikke kommet. Jeg skulle løbe, hvis jeg skulle nå til skole før det ringede.

Jeg var ved skolen lige da den ringede ind. Emma var ikke kommet. Jeg løb så hurtigt jeg kunne op af de mange trapper, og nåede lige ind i klassen inden læren. Det var min sidste skole dag her i Danmark. Jeg havde været sammen med Sebastian hele ugen, men jeg havde ikke været sammen med Emma. Jeg havde dog snakket med hende, og hun havde sagt undskyld for at hun bare gik da hun fik det af vide. Jeg havde spurgte hende flere gange om hun ikke vil med hjem, men hun sagt hver dag at hun havde travlt, med noget andet. Vi skulle rejse i aften. Klokken. 23:45, gik vores fly helt præcis. Jeg havde bagt en kage sammen med Sebastian i går, men vi havde ikke nok mel til den, fordi vi endte med at have en mel-kamp. Kagen lå trygt og godt i dens form, men jeg vidste ikke hvordan den ville smage. Hverken Sebastian eller mig havde, turde smage den.

Skole dagen gik, og vi havde kun en time tilbage. Det var i denne time vi skulle have kagen. Jeg bad Sebastian hjælpe mig med at dele stykkerne ud. ”Skal I ikke også selv have noget?” Spurgte Caroline, som sad og kiggede på kagen. ”Jo, vi venter bare lige lidt, så vi er sikker på alle har fået” Smilede jeg. Hun trak på skuldrene, og tog en stor bid af kagen. Sebastian og jeg holdte vejret. ”Den smager jo hel vildt godt!” Sagde hun, og tog endnu en bid.
Vi kiggede rundt i klassen, og så de alle sammen sad og grov åd den. Vi kiggede forskrækket på hinanden ”Hvornår har vi lært at bage?” Mumlede Sebastian.
Jeg trak på skuldrene, det var aldrig nogensinde kunne lade sig gøre at vi bagede en vellykket kage, sammen. Ud af de syv år vi havde kendt hinanden, havde vi forsøgt at bage adskillige kage. Ja, selv en chokolade kage. Nok den mest almindelige kage som alle kunne bage, men selv den kunne vi ikke finde ud af. Vi tog vores eget stykke, og den smagte overraskende godt. Klokken ringede til fri, og jeg pakkede min taske. ”Kan vi ikke tage hjem til dig i dag? Der er et kæmpe flytterod, hjemme ved mig.” Smilede jeg til Sebastian, da jeg havde sagt farvel til hele klassen.
”Jeg skal desværre noget andet i dag.” Mumlede han. Jeg kiggede såret på ham. Min bedste ven kunne ikke være sammen med mig den sidste dag jeg havde i Danmark. ”Okay, men så farvel.” mumlede jeg, og gav ham et langt kram.
Jeg smilede et lille smil, da jeg trak mig fri. Jeg vendte mig om, og begyndte at gå. Jeg kiggede mig over skulderen, for at få et sidste blik af ham, men han var allerede gået. Jeg trak vejret dybt, jeg vil savne ham så meget. Jeg ville spørger om Emma så kunne være sammen i dag, eller i den mindste sige farvel. Jeg mødte en tom klasse, da jeg trådte ind i hendes klasseværelse. ”Fedt, ikke engang min bedste veninde vil sige farvel til mig.” Mumlede jeg, og vendte mig om.
Jeg satte mine høretelefoner til min mobil, og satte Rihannas sang, Unfaithful på. Jeg gik og nynnede med på alle sangene der kom, indtil jeg var hjemme. ”Jeg er hjemme” Råbte jeg ud i huset, da jeg åbnede døren. Jeg vidste godt min mor ikke var hjemme, men det var blevet en vane.”Hej Frida.” sagde jeg glad, og bukkede mig ned til min lille dansk svensk gårdhund.
Hun var ikke specielt stor, så der var mange der troede hun var en hvalp. Det var der faktisk en god ting i, for hun var lidt uopdragen. Så når vi havde en hende med ude, og hun gjorder et eller andet hun ikke måtte sagde dem der var der bare ”Hun er jo heller ikke så gammel endnu.”
Og det gav vi dem bare ret i, selv om hun allerede var tre år. Jeg smed min jakke og støvler i et hjørne, og gik ind på mit værelse. Der stod ikke noget mere. Et helt tomt rum, med hvide vægge. Jeg stilte mig ind i midten af rummet, og kiggede mig lidt omkring. Jeg kom til at smile, da jeg så et lille mærke oppe i loftet. Det var fra den gang mig og Emma, havde prøvet at lære at jonglere med æble. Vi gav dog hurtig op, da vi hele tiden ramte loftet. Jeg kunne mærke en brummende ting i min bukselomme, og fiskede min gamle faldefærdige mobil op. ”Hej.” Sagde jeg glad, da jeg kunne se det var Emma der ringede. ”Hej, du har ikke lagt nogen planer for i dag vel?” spurgte hun.
”Næ, ikke udover jeg skal flyve i aften.” Mumlede jeg.
”Okay kan du så ikke komme over til mig klokken 16:00?” Spurgte hun glad.
”Jo meget gerne”
”Okay, der kommer også nogle andre, farvel.” Sagde hun, og lagde hurtigt på.
Hvad for nogle andre? Nå, men det skulle nok blive hyggeligt. Jeg kiggede på klokken, og så den var 14:49. Jeg bestemte mig for at gå i bad, for der var jo en lang flyvetur, og jeg regnede ikke med at komme hjem før.

Jeg gik ud af det dejlige varme bruse bad, og føntørret mit hår. Alt mit tøj var pakket ned, undtagen et sæt. Et par hulede lyse cowboy shorts, og en lyse blå og hvid ternet skjorte. Jeg trak shortsene på, og skjorten. Jeg bandt min skjorte på maven, så jeg havde bar mave. Jeg satte mit lange lyse glatte hår op i en enkel hestehale. Jeg kiggede på uret, og så den allerede var 15:33. Jeg rev min make-up pung frem, og lagde en neutral make-up. Jeg pakkede resten af de ting som jeg havde brugt, og så gik jeg en sidste tur rundt i huset. Det var mærkeligt at tænke på jeg nok aldrig kom til at gå herinde igen. Jeg havde boet her i over 10 år, men nu skulle jeg rejse til USA, og starte et helt nyt liv. Jeg fik lige pludselig travlt, da jeg så den hurtigt nærmede sig de 16:00. Jeg gik ud i gangen, og tog min glattiator sko på, og en lille tynd hvid jakke. Jeg kiggede en sidste gang rundt i gangen, og låste så døren. Det tog ca. 5 min at gå over til Emmas store hus. Der var helt mørkt, og jeg kunne ikke se et eneste tegn på liv. Jeg gik ned til hendes dør, og ringede på. Der blev ikke åbnede. Jeg tog ned i håndtaget, og der var åben. ”Hallo, nogen hjemme?” Råbte jeg.
Hendes storebror kom til syne i døren til kælderen. ”Hun er ovenpå” Smilede han, og gik igen.
Jeg tog mine sko og min jakke af, og forsatte op af den lange snoede trappe. Jeg bankede på ind til hendes værelse, og gik ind. Hun var der ikke, det her var ved at være mærkeligt. Jeg forsatte ind i stuen, hvor der var helt mørkt. ”Hallo?” Spurgte jeg forsigtigt.
Lyset blev tændt, og en masse forskellige mennesker hoppede frem for forskellige gemmesteder. Jeg hoppede forskrækket et skridt tilbage. ”Overraskelse!” Råbte de, og smilede.
Jeg så Emma, stå i midten med den trøje hun havde fået af mig en jul, hvor der stod, ” Best friendes forever!” Jeg smilte til hende. ”En lille afskedsfest” Sagde hun, og kom over og gav mig et kram. ”Tak” Sagde jeg glad.
”Du må undskyld vi ikke har været så meget sammen på det sidste, men jeg skulle planlægge festen.” Sagde hun undskyldende.
”Og du må undskylde jeg ikke kunne være sammen i dag, men jeg skulle hjælpe Emma.”Sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig smilende om, og så Sebastian. Jeg gav dem begge et langt kram, og et kys på kinden. ”I er de bedste” grinte jeg.
Jeg kiggede rundt i lokalet, og kunne se alle fra min klasse, og overgangen, og så en masse venner jeg havde fra den gang jeg red. Jeg gav Emma et kram igen, da Sebastian var gået. Jeg trak hende med over til musikanlægget, og satte en eller anden funky sang på, som jeg ikke engang kendte titlen på. ”Danse, danse!” Skreg jeg ud over det hele, og løb ud midt på gulvet sammen med Emma. Vi stod og dansede mærkelige danse, da de andre sluttede sig til os. Jeg var så glad for jeg havde sådan nogle dejlige venner.

”Farvel, jeg kommer til at savne dig” Sagde jeg, og gav Emma et kram igen.
Jeg tror jeg havde givet hende ti kram. ”Jeg kommer også til at savne dig, du lover at ringe tit, og komme på skype” Sagde hun strengt. Jeg nikkede. ”Farvel dit rock monster.” grinede jeg, og gav Sebastian et kram. ”Farvel din sang papegøje.” Sagde han.
Jeg kiggede på ham. ”Det lød bedre da jeg sagde det inde hovedet.”
Jeg grinte lidt af ham. Jeg kiggede på dem en sidste gang, da jeg kunne mærke en tåre trille ned af kinden. Tænk jeg gjorder det her. Jeg opgav alt det jeg havde i Danmark, for at leve min store drøm, at flytte til den anden side af jordkloden. Emmas grå øjne var blanke, og jeg kunne se der røg en lille tåre ned af kinden på hende. Hun fjernede den hurtigt med håndryggen og lod sin hånd forsætte ned igennem hendes lange lyse hår. Jeg kiggede stille hen på Sebastian, der stod og kiggede ned i jorden. Han kiggede op på mig, og jeg kunne se hans øjne var blanke. Jeg smilte et lille smil til ham, jeg vidste han ikke vil græde foran dem alle, han var den ”seje” type. Jeg tog mig sammen, og bed mig selv i læben for ikke at græde. Jeg smilede, og vinkede til dem alle. Jeg løb op til min mors bil, hvor hun sad og ventede på mig. Jeg vendte mig en sidste gang rundt, og kiggede tilbage. Jeg kunne se Emma stå og græde, og Sebastian helt stille. Jeg vinkede engang til, og satte mig så ind i bilen. Klar til et helt nyt liv, langt fra mine venner, nemlig USA.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...