En dag med veninden!

Denne fortælling er ægte, det er ikke bare en fup en!

0Likes
0Kommentarer
521Visninger

1. SMS'en

Jeg var igang med at pakke mine ting. Skulle over og sove hos min veninde. Jeg havde det som om nogen kiggede på mig igennem mit vindue, lige bag mig. Jeg skyndte at pakke min pyjamas og gik ned til min far og sagde at jeg var klar. Han skulle lige ringe til en af hans partner. Det var et meget vigtigt opkald. Jeg satte mig i gangen og ventede. Han kom ud og sagde at vi godt kunne køre nu. Da vi sad i bilen på vej der hen fik jeg en besked fra min veninde, Laura, hun skrev: " Du kan desværre ikke komme alligevel:(" Men det kunne jeg ikke forstå, fordi denne aftale var en vi havde haft i flere måneder. Jeg lod vær med at sige noget til min far. Da vi kom derhen satte han mig af. Jeg vinkede til min far. Jeg gik hen til hovedindgangen og ringede på døren. Det var Dorthe der åbnede: "Hej Louise. Kom indenfor." "Tak, hvor er Laura?" "Hun er inde på sit værelse." "Okay." Jeg gik ind af døren. Hun gik hen imod mig. " Hvad fanden bilder du dig ind at komme her? Jeg gider ikke snakke med dig! Gå nu hjem!" "Hvad har jeg gjort?" "Som om du ikke ved det?" "Jeg ved det seriøst ikke!" "Mener du det?" "Ja!" "Jeg vidste du ikke havde skrevet det! Det kunne du ikke finde på." "Jaja, men hvad var det jeg ikke kunne finde på?" "Jeg fik en besked fra din mobil hvor der stod... nej læs den selv: JEG ER F*CKING TRÆT AF DIG OG DIN LORTE FAMILIE, JEG ER TRÆT AF AT JEG SKAL FINDE MIG I ALT DIT LORT. DU ER EN SO OG DU ER FÆRDIG I MINE ØJNE!!!" "Det ved du godt jeg aldrig kunne finde på at skrive." Vi sad og snakkede hele aftenen. Lige pludselig var der nogen der smed sten på vinduet. Vi kiggede ud, men der var ikke nogen. Så lød der et skud. Vi løb hen til døre og kiggede ud. Der lå en gammel mand, Michael stog med en pistol.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...