Når drømme bliver til virkelighed.. (JB,CB)

Den handler om en pige ved navn Josefine, hun er 15 år. En dag møder hun Christian Beadles som hun er kæmpe fan af, hvad sker der mellem dem? Hendes bedsteveninde Isabella tager hende med til en Justin Bieber koncert, hvad sker der der? Og hvad med hendes far..?

10Likes
130Kommentarer
5723Visninger
AA

12. Hvorfor lige mig..?

- " Kom med " Sagde damen og smilede til mig. Jeg skyndte mig at kigge over på Caitlin, men hun smilede bare til mig? - ja tak for hjælp! -. Damen tog fat i min hånd og trak mig med sig. Publikum begyndte at skrige helt vildt, da jeg kom op på senen. Damen pegede på en stol som stod midt på gulvet, som tegn på at jeg skulle sætte mig på den og det gjorde jeg. Justin begyndte at synge One Less Lonely Girl, mens han gik rundt om stolen jeg sad på. Han smilede til mig hele sangen igennem, og jeg kunne slet ikke få øjne fra ham igen.. da sangen var færdig gik han ud og kom ind igen med en buket røde roser til mig. han gav dem til mig og kyssede mig på kinden. Lige inden han trak hovedet væk, strejfede han mit øre og hviskede: Hej babê, godt du kunne komme. '. jeg sad som forstenet. Var det meningen jeg skulle med, var det Caitlin og Justins idê det her? Alle sådan nogle tanker kørte rundt i mit hoved, og hvorfor skulle jeg egentlig herop? hvorfor ville Justin have det? - Jeg måtte finde ud af det, på den ene eller den anden måde! Han tog mig i hånden og trak mig med over senen. " Tak for en fed koncert alle, vi ses! " Råbte han i mikrofonen og så gik vi om bag senen. Han trak mig med ind i et rum, nok hans ' skifte' rum? Og lukkede døren efter os. " Hvorfor skulle jeg med? " Spurgte jeg og satte hænderne i siden. " Rager bestemt ikke dig. " Smilede han lumsk. " Det gør det faktisk. " Sagde jeg og gik tættere på ham. " Måske, men jeg siger det ikke. " Sagde han og lænede sig op af døren. " Hvordan kan jeg overtale dig? " Spurgte jeg ham. " Tja, det ved man jo aldrig. " Smilede han. " jeg vil gøre alt for dig hvis du siger det! " Sukkede jeg irriteret. " Alt? " Spurgte han og smilede frækt. " Det kommer an på hvad du tænker på.. " Mumlede jeg. " Tja.. Du kunne jo starte med det her.. " Sagde han og skulle til at kysse mig på munden, men jeg lige inden han rendte mig, vendte jeg kinden til. " Glem det Justin " mumlede jeg og vendte ryggen til ham. " Jeg har noget kørende med din bedsteven at du ved det. " Sukkede jeg irriteret. Han grinte. " I er nærmest søskende nu! " sagde han, og jeg kunne fornæmme hans ånde i nakken. Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede lige op i hans øjne. Gud han havde nogle fantastiske øjne! " Det betyder ikke at jeg bare kan rende rundt og kysse hans bedsteven, vel? " Sagde jeg og kiggede den anden vej. Han drejede mit hoved rundt så jeg kiggede ham i øjne igen. " Er du klar over hvor mange piger der drømmer om det her? " Spurgte han og blinkede med det ene øje. " Men jeg er ikke en af dê piger. " Mumlede jeg. Måske var jeg, måske var jeg ikke. Alting kørte rundt i mit hoved nu!! " Åh, hold op. Jeg ved du vil. " Smilede han. Argh! Han havde jo ret.. men jeg kunne bare ikke, når jeg havde noget med Christian! " Jeg har noget med Christian siger jeg jo! " sagde jeg irriteret og vendte mig om og skulle til at gå. Justin tog fat i mine skuldre og drejede mig ind mod ham igen. Han pressede sine læber mod mine, uden jeg nåede at opfatte det. Jeg nød det, det gjorde jeg virkelig, og jeg trak mig ikke engang fra ham igen.. Jeg kunne mærke hans tunge skille mine læber ad, og jeg gjorde slet ikke modstand. Han begyndte at så forlæns, så jeg blev nødt til at gå baglæns. Vi stødte ind mod muren og han pressede mig blidt op af den. " Justin.. " Mumlede jeg. Det her var bare så forkert, det skulle vi slet ikke gøre! " Nej. " Smilede han. " Jamen.. " Han sukkede irriteret og trak sig væk fra mig. " Hvad er der? " Spurgte han. " Det her er forkert.. det.. " Mumlede jeg. Jeg havde allerede mest lyst til at løbe væk og græde.. " Josefine jeg kan godt lide dig, det har jeg kunnet siden jeg så dig første gang. Jeg overtalte Caitlin til at tage dig med, det her var min ide. Jeg kender dig overhovedet ikke, men det føler jeg jeg gør. " Sagde han meget hurtigt. " Ava.. " Mumlede jeg. Nu var jeg endnu mere forvirret! " Justin.. Tænk på Christian.. " Mumlede jeg.. " Jeg ved det godt. Nogle gange kan jeg bare ikke styre mig, undskyld. " Sagde han trist og gik..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...