Never say never!

Verden er i chok! Pop idolet, Justin Bieber, havde trukket sig! Hvorfor? Ærligtalt var Steph lidt ligeglad. Hun havde aldrig set ham interessant. Men måske begynder hun på det, da hun hører nyheden?

20Likes
219Kommentarer
7723Visninger
AA

16. Pizza og en nyhed, der ødelagde dagen.

”Av!” sagde jeg for tyvende gang og træk min arm til mig. Justin sukkede højt. ”Hvis du hele tiden trækker din arm til dig, får vi det aldrig renset!” sagde han, tog fat på min arm og træk den hen til ham. Han dyppede det våde stykke papir på mit sår. Alt blodet var ved at være væk, men det så stadigvæk meget beskidt ud. ”Jeg forstår virkelig ikke hvordan du kunne lave sådan et styrt.. Det var jo ikke fordi du prøvede at lave noget trick” sagde Christian så og smilte drilsk til ham. Jeg rullede bare øjne. ”Der var en sten!” beklagede jeg mig så. Chris grinte kort, men blev så lidt alvorlig. ”Så siger vi det.” sagde han og smilte skævt. ”Så.” sagde Justin og slap taget om min arm. Jeg så kort på det, men skyndte mig så at sige; ”Tak” og smilte sødt til ham. Justin smed papiret ud og satte sig op på køkkenbordet. ”Nå. Hvad skal vi så lave nu?” spurgte Chris så, som sad ved spisebordet. ”Vi skal i hvert fald ikke skate!” sagde jeg hurtigt. Chris og Justin brød ud i et grin. Denne gang kunne jeg ikke selv lade være, så det ente med at vi alle tre sad og grinte. Grinte af noget der faktisk ikke engang var sjovt. Da latteren havde lagt sig blev der stille lidt. ”Jeg er sulten” sukkede jeg og så skiftevis på drengene. ”PIZZA!” råbte de i munden på hinanden, og jeg begyndte at grine igen. Justin fandt hurtigt sin blærede Iphone frem og ringede. Jeg var stadig færdig af grin. Når jeg fik grineflip, havde jeg det virkelig svært med at stoppe igen! Det var fysisk umuligt. Eller.. Måske ikke helt. Men.. Ja, i ved hvad jeg mener! Jeg tog en hånd op til munden for at stoppe, men jeg kunne ikke. Jeg tog mig hurtigt til maven, fordi jeg glemte at trække vejret. ”Slap af Steph! Husk at trække vejret!” sagde Chris så og sendte mig et drilsk blik. ”Hey, dét Justin” kunne jeg hører Justin sige. Jeg faldt lige mere til ro, og tænkte over at trække vejret igen. ”Bare det sædvanlige… Ja tak. Okay. See ya’!” og så lagde han på. Jeg var efterhånden stoppet med at grine igen. ”Det sædvanlige? Hvor meget pizza spiser i lige?” sagde jeg og så drilsk på begge drenge. ”Hey! Vi er drenge!” beklagede Chris sig. ”Ej! Det mener du virkelig ikke?! Hænger jeg ud sammen med to drenge lige nu? Ej, det må jeg ikke for min far! Jeg troede i var piger!” sagde jeg så hurtigt og flækkede af grin. Jeg kunne se på Justin at han var lige ved at grine med, med fik holdt det tilbage. Jeg fik stoppet mit grineanfald og satte mig op på køkkenbordet. Jeg havde kun kendt Justin i nogle dage, og Christian i en time, men alligevel havde jeg det allerede som om vi havde kendt hinanden siden vi var virkelig små.
Efter en lille halvtime sad vi alle tre inde i stuen og gnaskede pizza i os. Drengenes øjne var klistret fast til tv’et. Jeg sukkede og spiste mit stykke pizza færdig. Vi havde spist en 3 personers pizza på ti minutter. Jeg havde dog kun spist tre stykker. Drengene havde sikkert fået seks-syv stykker. I tv’et var der et eller andet virkelig lamt. Sådan noget som drenge elsker! Seriøst? Christian og Justin brød pludselig ud i latter, begge to. Jeg så bare dumt på dem. Efter et halvt minut, stoppede de igen, og så på mig. ”Ej, seriøst?” spurgte jeg så. De udvekslede blikke og smilte skævt. ”Syntes du slet ikke det var sjovt?” spurgte Chris så. Jeg løftede mine øjenbryn. ”Nej, faktisk ikke..” sagde jeg så og smilte skævt. Der var stille lidt. ”Guyz, jeg keder mig..” sukkede jeg og lagde mine ben på sofabordet. Justin sad med sin IPhone i hånden, og lavede et eller andet. De reagerede ikke på det jeg sagde. Jeg sukkede igen og tog en tot af mit hår, bag mit øre. Pludselig hørte jeg min mobil vibrere kraftigt. Den ringede. Jeg trykkede på det grønne rør, og tog det op til øret. ”Dér Steph..” sagde jeg. ”Hej Steph, det er far” sagde far. ”Hej..” sagde jeg og ventede på han ville sige det han skulle sige. ”Øh. Victorias forældre har lige ringet. De sagde at hun er blevet kørt ned, på vej hjem fra én, og ligger derfor på sygehuset” sagde far stille. Jeg stivnede. ”Hv-Hv-Hvad?” stammede jeg. Var hun blevet kørt ned?! ”De sagde at hvis du havde tid, kunne du kigge forbi..” sagde far så. Jeg så ned. Jeg havde ikke lyst til at møde drengenes blikke.. ”Hvor alvorligt er det?” sagde jeg så, lavt. ”Eh, det har været alvorligere end det er nu, men hun er vågen og det, men har brækket det ene ben. Og så har hun vejrtrækningsproblemer” sagde far. Jeg prøvede, alt hvad jeg kunne, at holde tårerne tilbage. ”Okay..” sagde jeg så. ”Eh, jeg tager derud nu.” sagde jeg så og prøvede at synke den klump, der var ved at danne sig i min hals..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...