Never say never!

Verden er i chok! Pop idolet, Justin Bieber, havde trukket sig! Hvorfor? Ærligtalt var Steph lidt ligeglad. Hun havde aldrig set ham interessant. Men måske begynder hun på det, da hun hører nyheden?

20Likes
219Kommentarer
7716Visninger
AA

14. Mor

Justin boede ikke så langt fra skolen, så det tog kun ca. syv minutter at komme derhjem. Jeg tog min taske og steg ud af bilen. Det første der mødte mit syn var et hus, som så lige så normalt ud som mit eget. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg forventede et stort hus. Det var nok fordi at jeg tænkte Justin Bieber, verdens mest kendte! Jeg troede vel bare at når man havde pengene til det, så havde man et stort hus. Huset havde en rødlig facade, og så var der to etager. Taget var sort. Det så egentlig bare meget normalt ud. Vi gik op til verandaen og Justin låste op. ”Min mor er på arbejde, så vi er altså alene hjemme” sagde Justin og gik ind. ”Okay. Hvad arbejder hun som?” spurgte jeg, for at holde samtalen i gang. Vi tog vores sko og jakker af, og gik ud i køkkenet. ”Øh, hun arbejder på et stort firma…” sagde Justin og trak på skuldrende. ”Hvad med din mor? Hvad arbejder hun med?” spurgte Justin så. Jeg mistede smilet. Min mor. Det var virkelig lang tid siden jeg sådan rigtig havde tænkt på hende. Jeg så over på Justin. ”Hun er død.” Jeg så ned. Jeg havde det svært med at tænke på hende. Jeg savnede hende utrolig meget. Hun døde for tre år siden. Hun blev kørt ned af en spritbilist. Vi var alle, undtagen Bella, med i bilen. Men det var kun min mor der døde. Selvom det er tre år siden nu, kunne jeg godt bare have en dag hvor jeg tænker uafbrudt på hende. ”Oh. Det må du altså undskylde” sagde Justin. Jeg så op og mødte hans blik. Han smilte forsigtigt. ”Det er okay. Det er ved at være tre år siden, så” sagde jeg og smilte et kort og skævt smil. Det var tydeligt at se på Justin at han var nysgerrig, men han sagde ikke noget. ”Eh, må jeg ikke se dit værelse, eller?..” spurgte jeg så. Justin smilte hurtigt. ”Jo, denne vej” sagde han så, og gik ned af en gang. Der hang et par billeder på væggene. Hvis ikke jeg tog helt fejl, så var det Justin på de fleste. Jeg stoppede op og så på et af billederne. ”Er det dig?” spurgte jeg så og så på ham. Han så på mig og så på billedet. ”Arh, ja, det er det.” svarede han. Jeg fniste for mig selv og så på ham igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...