Never say never!

Verden er i chok! Pop idolet, Justin Bieber, havde trukket sig! Hvorfor? Ærligtalt var Steph lidt ligeglad. Hun havde aldrig set ham interessant. Men måske begynder hun på det, da hun hører nyheden?

20Likes
219Kommentarer
7754Visninger
AA

18. En meget slem astma.

Efter en time tog Justin og jeg hjem igen. Vic var blevet træt, og var ved at falde i søvn, så der var alligevel ingen grund til vi var der. Justin og jeg sad lidt og snakkede i bilen, ellers var der stille. Justin kørte mig hjem, for klokken var efterhånden blevet mange. ”Vi ses i morgen” sagde jeg og tvang et smil frem. ”Vi ses” svarede Justin og smilte sødt tilbage. Jeg smækkede bildøren i, og gik op mod døren. Jeg fik hurtigt øje på den tomme indkørsel. Jeg sukkede dybt og fandt min nøgle frem. Min far havde sikkert aftenvagt. Min far var brandmand. Han arbejdede meget for tiden, og tit om natten. Så Bella og jeg var alene hjemme. Jeg låste døren op og gik ind. Bellas sko var der ikke. Hun var sikkert hjemme ved farmor og farfar. Jeg smed mine sko i gangen og hang min jakke op på knagen. Vi var i september, så det var ikke særlig koldt udenfor endnu. Jeg gik ud i køkkenet og fik med det samme øje på en seddel, som hang på køleskabet. Jeg gik derhen og læste;

Hej Steph.
Bell fik det virkelig dårligt pludseligt, og fik vejrtrækningsproblemer, så vi er taget på hospitalet.
Knus og kram far.

Jeg sukkede. Hvorfor skulle det også lige være alle jeg kendte der endte på hospitalet?! Først Vic og nu Bella! Min stakkels lillesøster. Jeg mærkede min mobil vibrere i min lomme, og tog den derfor op af lommen. Far, stod der på displayet. Jeg trykkede hurtigt på det grønne rør og tog den op til øret. ”Hej far” sagde jeg hurtigt. ”Hej Stephanie. Er du kommet hjem?” spurgte han. Jeg nikkede kort, men opdagede hurtigt at han ikke kunne se det. ”Øh, ja. Jeg har set sedlen, hvad er der sket?” spurgte jeg og prøvede at få min vejrtrækning under kontrol. ”Bella fik et.. Øh, anfald, og jeg kørte hende derfor på hospitalet. Lægerne tog nogle prøver og fandt ud af at hun har astma. En meget slem en..” sagde han så. Jeg sank og så ned. ”Hvor slem?” spurgte jeg så og så rundt. ”Eh..” sagde han og holdt en pause. ”Hun kan ikke tåle støv og røg. Og hvis hun får et anfald, og ikke får ilt til hjernen inden for nogle minutter, kan hun dø” sagde han så. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde regnet med, men det her kom som et chok. Jeg gispede hurtigt, som ren refleks. Hun måtte ikke dø! Det ville jeg ikke kunne klare.. ”Hun har fået noget medicin, som hun skal tage hvis hun får et anfald” sagde far så. ”Okay” sagde jeg bare. Jeg havde ikke andet at sige. Jeg havde selv astma, men det var sjældent jeg fik det dårligt, eller vejrtrækningsproblemer. ”Bella skal blive her til i morgen.. Eh, jeg tror nok vi har en pizza i fryseren, hvis det er. Ellers så skriv, okay?” sagde far så. Fedt. Alene hjemme. Jeg sukkede. ”Okay. Hils Bella” sagde jeg så. ”Skal jeg gøre. Vi ses” svarede han og lagde på. ”Ses” mumlede jeg bare og lagde min mobil på køkkenbordet. Egentlig var jeg ikke særlig sulten, men alligevel gik jeg ud til fryseren og fandt pizzaen. Jeg fandt en tallerken frem og lagde pizzaen på den. Jeg gav den nogle minutter i mikroovnen og tog den derefter ud. Jeg satte mig ved vores spisebord og spiste. Jeg hadede at være alene hjemme. Jeg kunne altid hører nogle – eller noget. Jeg spiste hurtigt pizzaen og lagde tallerknen i vasken. Jeg gik stille op mod mit værelse. Jeg åbnede den brune trædør, og gik ind. Her føltes så tomt..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...