Justin Bieber - Hvorfor lige mig?

Jeg har skrevet en Justin Bieber novelle som handler om en Pige som hader Justin Bieber. Den er skrevet sådan fordi jeg syntes at det kunne være sjovt at skrive den i en "Haters" univers. Der sker en masse spændene ting. Den er ikke helt færdig så jeg skriver det ind nå der er mere.

17Likes
88Kommentarer
6717Visninger
AA

1. Næsten det hele:

Den er ikke færdig endnu. Men nyd det der er:


Kap 1. Justin Bæver…

Jeg vågnede af stemmen af min lille søster som tydeligvis var fuld i gang med at spille ”Never say never” på sin guitar. Og hun sang med. Hun sang rigtig godt, men jeg var morgensur og gad ikke at hører på hende. Så jeg tog en pude over hoved. Men jeg kunne stadig hører hendes stemme som lød lidt som flydende guld. Så jeg gik nedenunder hvor min far var godt i gang med at spise morgenmad og det så ud som om han lyttede med til hvad Belle sang. Og han kunne vist også godt lide det. Jeg grinede lidt af ham og tog noget morgenmad, og satte mig på sofaen. 2 min. Efter kom Belle ned og var vist færdig med at øve sig. YES! Jeg tog fjernbetjeningen og tændte tv’et, og slog over på The Voice for at hører noget musik, som JEG kunne lide. Men der var selvføllig Justin Bæver! Og Belle kom løbene hen og tog fjernbetjeningen fra mig og skruede op. ”Hvad laver du?” snerrede jeg af hende. ”Ssh…” svarede hun bare. Jeg smed tallerken på bordet og gik surt ovenpå. ”Forget him!” råbte jeg. Hvorfor var hun så SMASK forelsket i den GAY?! Hun ville flippe totalt ud på mig vis jeg sagde det højt. Men hvor var jeg dog bare ligeglad med hende lige nu. Jeg ledte efter min ynglings bluse i alt rodet inde på mit værelse, og imens jeg ledte kunne jeg hører min lille søster skrige neden under. Det gad jeg ikke tage mig af så jeg ledte bare videre. ”DER VAR DEN!” sagde jeg højt til mig selv idet jeg fandt blusen. Den er sort og der står ”Come to the dark side… we have cookies!” med hvid skrift. Den tog jeg på også nogen mørkeblå shorts. Jeg børstede mit hår, og satte det med en gang lak. Også ellers tog jeg bare en gang mascara på, og noget puder i hoved. Så var jeg godt nok fin nu. Jeg tog nogen hvide knæstrømper, og mine sorte bamsestøvler på. Det var nu ikke fordi jeg syntes at bamsestøvler var de pæneste sko i hele verden, men jeg gik altså også kun i dem fordi Justin Bieber hadet bamsestøvler. Også gik jeg nedenunder.

Kap 2. Overraskelsen?

Jeg gik ned og tog et æble også skulle jeg bare væk. Jeg tog min hue og min cardigan i hånden og sagde farvel. Men min far tog min hånd. ”Jeg har en overraskelse.” sagde han og smilte sådan et sukker sødt smil. ”FAR! Jeg har altså ikke tid!” svarede jeg ham. Og rullede øjne af ham, også gik jeg. Da jeg kom ud af døren så jeg en limousine som holdte ude på vejen. Det var godt nok underligt… Jeg tog min cardigan og hue på, og gik hen til limousinen. Idet jeg prøvede på at komme derhen men var nok 200 meter fra rullede vinduet ned. Og der sad Justin Bieber. ”Øhm… hej.” sagde han. Jeg vinkede til ham og vente mig om for at gå igen, men så spurte han ”Kender du Daniel Kwist?” Også vendte jeg mig om i et sæt. ”Ja, det er min far? Hvorfor?” svarede jeg og kiggede underligt på ham. ”Jeg kom bare for at møde min nye stedfar.” sagde han så og smilede lidt. Jeg tog hænderne hen foran øjnene og skyndte mig ind igen. Jeg løb op af trappen men stoppede op for at råbe ”Din nye stedsøn venter udenfor far!” Også løb jeg ellers bare videre op på mit værelse med tåre i øjnene og låste døren. Jeg faldt ned på gulvet af vrede, og begyndte at græde. Hvordan kunne han gøre det mod mig? Jeg ved godt at det snart var 10 år siden mor var død, men hvorfor så lige Justin Biebers mor? Hvorfor? Jeg hadet min far nu. Han viste jo godt at jeg ikke kunne fordrage Justin Bieber. Imens jeg græd, kunne jeg hører Belle som hvinede af glæde nedenunder. Det bankede på min dør og jeg var så dum at jeg låste døren op, og ind kom en helt fremmed dame. Hun kiggede på mig og smilte lidt. ”Jeg ville bare lige hilse på min nye steddatter.” sagde damen. Jeg fjernede tårerne fra mit ansigt og kiggede op på damen. Hun var flot. Langt mørkebrunt hår og brune øjne, på min fars alder. Det ville faktisk være rart for mig at have en stedmor som jeg kunne snakke og tale privat med. For eksempel drenge eller sådan noget. Jeg kunne jo ikke bare gå hen og snakkede med sin far om sådan noget. Hun afbrudte mine tanker ved at spørger om hvad jeg hed. ”Jeg hedder Caroline.” svarede jeg og prøvede på at smile lidt. ”Jeg hedder Pattie. Jeg kan se at du har mødt min søn Justin?” sagde hun og smilede. Nej, jeg skulle ikke ødelægge chancen for min far, så jeg prøvet at få et ord frem. Jeg bevægede læberne men der kom ingen lyd ud.

Kap 3. IPhonen.

”Det er okay. Jeg skulle hører fra din far af om du ikke kom ned?” sagde Pattie. ”Jo, om lidt.” Jeg smilede lidt og bad hende om at gå ud igen, da jeg gerne ville være lidt alene. Det tror jeg hun forstod fordi hun gik langsomt ud og lukkede døren efter sig. Jeg tog hænderne foran øjnene igen og sukkede dybt. ”GARD!” råbte jeg og lod langsomt hænderne forsvinde væk fra ansigtet. Mine følelser kørte rundt i hoved på mig, jeg ville jo gerne have en stedmor at kunne snakke med, med ikke Justin Biebers mor. Ikke fordi at der var noget galt med Pattie, men det var der med Justin. Skulle han blive min pap bror? Nej, det tror jeg ikke lige han skulle. Jeg tog min iPhone op af lommen og skrev en status opdatering på Twitter. #Great! Hvorfor lige mig?# Jeg loggede af og skrev en besked til min gode veninde. #Hej hotte. Jeg savner dig… min far har fået kæreste på. Love ya!# Også lagde jeg ellers min iPhone ned i lommen igen. Jeg tog mod til mig og gik langsomt ned af trappen. Jeg kunne hører at Belle var i gang med at spille ”Never say never.” for Justin og de sang begge to med. Det lød faktisk godt. Imens var jeg gået ned af trappen. #Biiip bip biiiip bip# Jeg fik en besked og alle kiggede nu hen på mig. Jeg smilte genert og tog min iPhone op af lommen for at læse beskeden. Den var fra Clara. Der stod: #Hej smukkeste. Ej, hvor fedt! love you.# Clara er min bedste veninde og det har hun altid været og vil altid blive. Justin havde rest sig i mellemtiden. ”Jeg fik vist ikke hilst ordentlig på dig. Jeg hedder Justin, vis du altså ikke vidste det i forvejen.” Sagde han og rakte en hånd frem. Jeg tog imod hånden og sagde ”Og jeg er Caroline.” Jeg prøvede at smile men det var lidt svært når jeg nu var lidt skuffet over ham. Jeg tror han så det. Han lavet sådan et hairflip og gik ned på sin plads igen.

Kap 4. Centeret?

Der var ikke nogen der sagde noget, men jeg brød tavsheden ved at spørger ”Far er det okay at jeg går ned i centeret og mødes med Clara?” ”Det gør du bare.” Svarede han. ”Jeg går med!” Afbrød Justin. Nej, jeg ville bare ikke have min nye ”pap bror” med over i centeret. Jeg gøs ved tanken. ”Tag Justin med dig.” Sagde han. Jeg sendte min far det ondeste dræberblik jeg kendte og sukkede. ”Fint…” sagde jeg så da jeg endelig havde overgivet mig. Også traskede jeg ellers ud af døren med en glad Justin Bieber i hælene. Da vi var gået ud skyndte jeg mig så at sige ”Men nu ikke nået med at lege kendis-klovn vel?” Han grinte lidt og nikkede. Jeg tog min iPhone op af lommen og ringede Clara op. ”Hej, min pap bror kommer altså med. Og flip nu ikke helt ud når du ser ham vel?” ”Nej nej, det skal jeg nok lade vær med.” Sagde hun og grinte, også lagde jeg på. Jeg kunne mærke at Justin kiggede på mig. Det var ubehageligt. ”Hvorfor kigger du sådan på mig?” sagde jeg og kiggede på ham, men undgik øjnekontakt. Han grinte bare og slap blikket fra mig. Jeg sukkede lettet op og stirrede ned i jorden mens vi gik. ”Pas på dig selv, der er ret så mange som er fan af dig, som bor i denne her by.” Sagde jeg og kiggede hurtigt på ham. Hvorfor skulle jeg have Justin Bieber på slæb hele dagen, det var bare ikke noget jeg gad lige i dag. Faktisk gad jeg ikke have ham på slæb nogen dage. Nu var vi der snart, om ca. 5-10 min. Også skulle jeg bare væk fra ham. Jeg forstod stadig ikke hvorfor han skulle med. Han gjorder det nok kun for at være dum. Men jeg kunne jo ikke læse tanker. Jeg satte farten lidt op, men han kunne stadig føle med. PIS! ”Så er vi her.” sagde jeg da jeg stod ude foran det STORE center. Han nikkede kort og kiggede hurtigt over på mig. Jeg gik bare hen til indgangen og ventede på at kunne gå ind. Da jeg gik ind blev jeg modtaget med åbne arme af Clara. Jeg krammede med og da hun så Justin komme ind, gav hun lige pludselig slip. ”Er Justin Bieber din pap bror?” spurte hun og så spørgerne på mig. Jeg sukkede og nikkede kort. Clara gik hen og hilste på Justin, de så ud til at enes. Hvor fedt! Men jeg kunne stadig ikke lide ham.

Kap 5. Skoene.

Vi gik i sådan ca. 5 min. Fordi så kom der MANGE, MANGE fans. Clara og jeg flygtede væk fra alle fansene. ”Hvad sker der for alle de fans?” spurte jeg Clara og kiggede hen på fansene og Justin. Han afviste dem og gik hen til os igen. ”Undskyld vi blev afbrudt.” sagde han og smilede til mig. Jeg vendte mig om så han bare kunne kigge på min ryg. Han sukkede og sagde så ”Skal vi gå?” Clara nikkede bare også begyndte vi at gå. ”Åh! Det er de pæneste sko, jeg nogen sinde har set!” skreg jeg næsten. Jeg fik fat i prismærket og næsten tabte munden. Clara kom hen til mig og gjorde det samme. ”De koster 650 kr.” sagde hun og kiggede hen på Justin. Han smilte og sagde så. ”Jeg har altså ingen forstand på sko.” Jeg grinte lidt og tog skoene på. Hvor var de bare smukke. De mindede lidt om dem min mor havde på da hun blev gift med min far. En tåre trillede langsomt ned af min kind og jeg kunne mærke en hånd på min ryg. Jeg vendte mig om og så både Justin og Clara. Jeg kender jo ikke Justin så godt, og faktisk hader jeg ham, men jeg fik det godt af at han stod ved min side lige nu. Jeg smilte til dem begge og gik lidt væk fra dem. Jeg tog skoene af og kiggede i min pung og bagefter på prisen. Sådan gjorder jeg et par gange. Så kom Justin hen til mig og sagde ”Jeg vil gerne betale de der sko.” han smilte lidt og prøvede at få øjnekontakt med mig. Jeg rystede bare på hoved og tilføjede et ”Forget it.” Jeg gik op til kassen og spurte om de ikke kunne reservere dem til mig, og det ville de selvføllig gerne. Så nu var der ingen problemer. Jo det var der. Hvordan skulle jeg nu kunne få råd til dem? Jeg sukkede dybt en gang og begyndte at gå ud af butikken hvor Justin og Clara var. Jeg holdte mig i nærheden af Clara, fordi jeg havde ikke skiftet mening om Justin, bare fordi han til bød at købe nogen sko til mig. Jeg hyggede mig slet ikke. Clara og Justin hyggede sig vist. Men ikke mig.

Kap 6. Kærester?

”Jeg har det ikke så godt. Jeg tror jeg går hjem.” sagde jeg og tog mig til maven. ”Åh… Stakkels dig.” sagde Clara. ”Jeg går med dig!” sagde Justin sådan pludselig. Både mig og Clara kiggede hen på ham. ”Ja, jeg skal alligevel derhjem på et tidspunkt.” tilføjede han og pillede sig i håret. Ikke Justin Bieber på slæb igen. No way! Han kiggede på mig med hundeøjne, som Clara havde lært ham under turen. Og dem vidste Clara udmærket godt at jeg ikke kunne sige nej til. Jeg sukkede og sagde så ”Fint.” Justin smilte og gik hurtigt efter mig. Faktisk næsten lige i hælene på mig. Jeg fik det mærkeligt og blev også lidt sur. Fordi tænk vis nogen nu så mig, nogen som jeg kendte. Så skulle jeg fortælle hvorfor jeg ”FØLTES” med Justin Bieber. Det kunne være at de troede at vi var kærester. Og det ville være ”SÅ” pinligt. Jeg gentager ”SÅ” pinligt. Men jeg så heldigvis ikke nogen. Jo, der var selvføllig andre mennesker men ikke nogen som jeg sådan kendte. Nu stod vi foran døren. Det lød lidt mærkeligt at sige ”Vi.” Men det var jo os begge to. Mig og Justin. Det navn fik mig til at få kvalme. Og i ét var vi omringet af paparazzier og journalister. Jeg fik ondt i øjnene af alle de blink og ondt i hoved af alle de stemmer og spørgsmål. Spørgsmål som fx ”Er i kærester?” ”Hvad hedder hun?” ”Kan du lide hende?” alle de spørgsmål. Jeg sukkede og gik indenfor med Justin i hælende. ”Nå i har mødt journalisterne?” Sagde Pattie og lagde tryk på ”I”. Justin smilte lidt og jeg sukkede bare. ”Jeg går ovenpå.” mumlede jeg og Justin gik efter. Jeg stoppede op på trappen. ”Hvorfor følger du hele tiden efter mig?” råbte jeg. ”Undskyld. Jeg ville bare…” fik han frem. Men han stoppede bare i sin sætning og pillede ved sit hår. ”Bare…” jeg sukkede. ”Forget it!” fik jeg frem og gik så op på mit værelse.

Kap 7. Hvad er der sket?

Hvorfor skulle han lige være her? Hvorfor? Jeg blev vred og kastede min iPhone ned i gulvet. ”Arg!” råbte jeg og lagde mig i sengen. Og jeg faldt hurtigt i søvn bagefter. Alt svimlede for mig og jeg hørte en masse skrig og nogle biler som dyttede. Hvad var det der skete? Jeg åbnede øjnene og løb ned af trappen. Jeg kunne se Pattie ligge på knæ udenfor og hun græd. Jeg løb ud og kunne se Justin ligge halvt under en bil. Og der var blod, faktisk meget blod! ”Hvad er der sket!?” næsten råbte jeg. Jeg kunne ikke fjerne mine øjne væk fra Justins ansigt. Det flotte ansigt var helt dækket af blod. Min far var i gang med at snakke med politiet i telefon, Pattie græd stædig, Belle så ud til at være i chok. Det måtte nok heller ikke være rart at se sit største idol ligge under en bil med blod ud over sig. Og jeg! Ja, jeg stod bare og stirrede. Lige pludselig gik det op for mig. Jeg måtte gøre noget! Jeg gik hen til min lillesøster og fik hende ind og ligge på sofaen med en kold klud på hoved. Jeg gik så hen til Pattie og prøvede og trøste hende. Det gik ikke så godt fordi hun græd og græd og græd. Og skubbede mig væk. Min far kom hen til Pattie og begyndte at holde om hende. Nu sad jeg foran Justins blodige ansigt. Jeg fik det dårligt og gik lidt væk, jeg gik mere og mere væk og til sidst faldt jeg. Alt blev flimret og jeg kunne se et kort blik af min far som kom hen til mig. Jeg kunne stadig hører Pattie græde og med ét blev der sort. Jeg kunne høre lyden af en ambulance. Også kunne jeg hverken se eller høre noget mere.

Kap 8. Ar, kan de heles?

Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede ned på min arm. Jeg havde drop i. Jeg sukkede og lige pludselig kunne jeg huske alt hvad der var sket. Justin! Der var sket noget med Justin! Jeg ved ikke hvad, men noget var der sket. Og det var slemt. Jeg kunne ikke fordrage ham men han var jo trods alt min nye bror. Jeg gøs stadig ved tanken om det, men jeg måtte se til ham. Til min store overraskelse lå han på den anden side af mig. Jeg rejste mig langsomt op af sengen og tog mig til hoved. Av, hvor gjorder det bare ondt! Men jeg havde vilje og måtte bare se ham. Jeg kom hen til sengen og kiggede ned på hans ansigt. Der var ikke mere blod i det, men der var nogen ar. Et lille et på halsen og et ved øret. Jeg fik et kort flashback og kunne se Justins blodige ansigt for mig. Mit hoved blev tungt og jeg støtte mig til hans seng. Han åbnede øjnene.”Undskyld. Det var ikke med vilje at jeg skulle vække dig. Men jeg var nød til at støtte mig til noget.” Han kiggede med døde øjne på mig og et lille smil kom frem på hans tørre læber. Men det forsvandt hurtigt igen, man kunne nemlig se at det gjorder ondt på ham. Jeg lagde mærke til noget som jeg faktisk ikke havde lagt mærke til tidligere. Han duftede godt, rigtig godt. Jeg lugtede mere af hospital. Og den lugt hadet jeg. Jeg gik så hurtigt jeg kunne hen til min seng igen og prøvede at falde i søvn. Det var meget svært fordi det gjorde ondt.

Kap 9. Drømmen?
Det blodige ansigt kom tættere og tættere på mig. Jeg skreg og vågnede så i ét sæt og satte mig op. Sveden piskede ned af mig og jeg trak vejret hurtigt. Jeg rystede og tørrede lidt af sveden af panden. Justin var kommet hen til mig og sad nu ved siden af mig på min seng. Jeg kiggede på ham og mødte hans døde blik. Første gang jeg havde mødt hans blik var det dejlig varmt og jeg havde afvist ham. Jeg lukkede øjnene, og begyndte at hive efter vejret. Han tog min hånd og prøvede at hjælpe mig med få en langsommere vejrtrækning. Det hjalp og jeg blev rolig. Jeg lagde mig ned med hoved på puden og sagde tak. Han havde hjulpet mig og jeg havde været så tarvelig over for ham. Jeg fik det dårligt og var vågen hele natten. Jeg lå bare og tænkte. Da han vågnede tog jeg mig sammen og fik så hæst frem: ”Tak for i går. Du hjalp mig meget. Jeg er ked af at jeg har været så dum imod dig.” Jeg kiggede ned i gulvet og forventede ikke et svar. Men en lille hæs stemme som jeg kunne genkende svarede kort: ”Det er okay.” Jeg smilte lidt og kunne falde i søvn nu. Jeg følte mig faktisk tryg i hans selskab. Det var meget underligt at tænke på, men det var sandt. Jeg lagde mig til at sove og jeg sov tungt og godt.

Kap 10. Pray!?

Der var nogen som rystede i mig. Jeg slog øjnene op og oppe foran mig stod en sygeplejske. ”Hun er oppe. Jeg giver hende medicinen og forklare hende hvad der sker. Også skal vi af sted!” sagde hun og kiggede ned på mig. Hun slog mig på kinden og først dér var jeg rigtig vågen. ”Hvad sker der?” sagde jeg og kiggede over på Justin. Han var hel lig bleg og kigget over på mig. Jeg fik det dårligt af medicinen og sygeplejsken begyndte at fortælle. Jeg skulle til operation! Jeg vidste ikke hvad der var galt, men helt godt havde jeg det ikke. Da vi kørte ud af gangen fik Justin ordet ”Pray” frem. Hvad mente han med det? Mente han at han ville be for mig? Jeg lukkede øjnene og var ved at falde i søvn, men jeg kiggede op i loftet og sov så tungt igen. Jeg åbnede øjnene og satte mig op, min mave gjorder ondt. Jeg tog mit til den og lagde mig ned igen. Jeg ville vende mig om få at kigge på Justin. Men til min STORE overraskelse havde han fået sin seng tættere på min og vi lå meget tæt. Han var stadig bleg og hans blik var stadig dødt. Han var slet ikke sig selv. Han stirrede tomt ud af vinduet. Jeg krummede mig sammen fordi det gjorder ondt i maven og jeg fik stønnet et lille ”Av” frem. Justins øjne kiggede hen på mig. Jeg holdte stadig om min mave og fik endelig mod til at spørge ham om hvordan det var sket. Han sank en klump og gjorder sine læber fugtige og fortalte så:

Kap 11. Ulykken… MIG?
”Jeg ville gå en tur fordi du var sur på mig. Og jeg havde det ikke så godt med at du var så sur nemlig. Så da jeg gik ud kom der en kørende og ramte mig. Det var nok en hater. Jeg kunne mærke det gjorder ondt, rigtig ondt, og jeg kunne høre min mor græde. At høre ens mor græde er slet ikke rart. Og det var næsten det som var værst. Jeg kunne mærke blodet løbe ned af mit ansigt også…” Han sukkede. ”Også kan jeg ikke huske mere.” sagde han og kiggede på mig. Først der gik det op for mig. Det hele var min skyld. Jeg begyndte at kigge ud af vinduet og lagde mig ned. Jeg tog en dyb vejrtrækning og sukkede. Jeg gjorder mine læber fugtige. De var tørre. Jeg kiggede på Justins læber, de var også tørre. ”Ved du hvor min iPhone er?” spurte jeg Justin og kiggede på ham. Han rystede på hoved. Jeg vendte mig om og trykkede på knappen så der skulle komme en sygeplejske. Og det kom der også, det var den samme som havde vækket mig inden jeg skulle til operation. ”Undskyld men hvor er min iPhone henne?” spurte jeg hende og hun gav mig den. Jeg gav hende et lille smil og tændte den så og gik på twitter. #Ha! Sidder på hospitalet med Justin Bieber… Og er blevet opereret# Det var det jeg skrev også linket jeg ham. Jeg kiggede hurtigt over på ham og han sad også med sin iPhone i hånden. Han kommenterede det hurtigt og han havde skrevet: #Haha… Ja du gør! Og det gør ondt D:# Da jeg havde læst det kiggede jeg hen på ham og smilede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...