lyden af vinger.

Ella er en kvik og glad pige, men en mørk aften hun går hjem alene sker noget uventet. Så møder hun Jonathan.

2Likes
4Kommentarer
1690Visninger
AA

5. hvad? - hvem?

Han står lige foran det lille bord, og glæde stråler nærmest fra ham.
"Hej, Jeg hedder Jonathan. Er du Ella?" sagde han med et smil, der afslørede 100 % hvide tænder, som sad på en perlerække.
"Jeg er så Ella!" sagde hun forfjamsket, og en lille smule hysterisk. Var det sommer fugle hun kunne mærke i maven?
"Undskyld jeg er lidt forsinket, har du ventet længe?" smilet sad stadig klistret til hans ansigt, men det var fuldstændig narturligt.
"Naarj naarj" Sagde Ella hurtigt. Ella lød ærligt talt småt begavet.
De eneste ord der kom ud af hendes mund, var på en stavelse!
Han smilede, og tog plads ved cafébordet.
Resten af tiden, snakkede de som om de havde kendt hinanden i årevis. Ella lå mærke til at når Jonathan fortalte, levede han sig helt vildt ind i det. Viftede med armene, og uddybede diverse udtryk. Det var sødt.
Når han kørte hånden igennem det halv-lange hår, - hvilket han gjorde tit - fik hun lyst til at række ud og røre det. Så blødt så det ud. Han lugtede rent, af sæbe, og en smule deodorant.
"Hvad laver du til hverdag Ella?" han lød oprinligt interresseret.
"Jeg går på gymnasiet i Frh, hvad med dig?"
Ella elskede at være på gymnasiet, alle de forskellige mennesker!
"Jeg går selv på gymnasiet, og resten af tiden arbejder jeg med min sport" sagde han og løftede øjnbrynene en enkelt gang.
Hun vidste bare han var en sports type!
"Hvilken sport?" Ella tog sig selv i at læne sig, ind over det lille bord af bare nygerrighed.
"Håndbold, det var derfor jeg var lidt forsinket i dag" Sagde han smilende, og efterlignede hende ved at læne sig ind over bordet.
Ella mærkede varmen skyde op i kinderne, hun var hundrede procent sikker på, at hun rødmede i kinderne dette øjeblik.
Jonathan kikkede på hende, og løftede hånden, som for at røre hendes ansigt.
Men blev afbrudt af en mobiltelefon som kimede.
Det gav et sæt i ham, og han sænkede armen og tog mobiltelefonen.
Efter cirka 3 minutterens 'hmm' og 'jah'. Lagde han på, og sagde han blev nød til at løbe.
For Ella nåede at byde ind, havde han betalt regningen og var på vej mod døren.
Tilbage sad hun, med en følelese af at være droppet, og ærgede sig over hun ikke havde sagt noget mere.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...