Når En Veninde Betyder ALT!

novellen her har jeg skrevet for 3 år siden og nu besluttet jeg mig for at rette den og lade jer læse den.
jeg er stadig i gang med rettelserne så det kommer med tiden..

Novellen handler om hvor stræks venskab kan være i nød og hvor grusom pap forældre kan være og hvor meget man kan sætte pris på kærlighed fra en i samme situation.
Stavefejl er Gratis!!

2Likes
1Kommentarer
2335Visninger
AA

2. Ulykken

Da Millas stedmor lukkede op, og så hvem det var, smækkede hun døren lige i hovedet på Stephanie, før hun kunne nå at sige et ord. Stephanie syntes det var mærkeligt, men da hun gik igen, så hun efter det sted Milla altid havde parkeret sin knallert. Den var der ikke. Stephanie fik modet igen, for det betød meget tit af Milla var ude hos Shadow. Så Stephanie skyndte sig hjem, og fik printet den nye adresse ud, hvor Shadow var opstaldet. Da hun cyklede forbi Millas hus var hendes knallert der stadig ikke, så hun kørte med godt humør ud til den stald hvor Shadow var flyttet til. Stephanie gik ind i stalden og fandt Shadow, men her var der igen ingen Milla, kun Shadow, der så ud som om han ikke havde været ude af sin boks i lang tid. Stephanie gik ind til Shadow, og nussede med ham, det lignede ikke Milla at forsømme Shadow, sådan som han var.

Pludselig var der en kærlig stemme bag hende, som spurgte, om hun var den der skulle passe hesten. Stephanie vendte sig om, men hun kendte ikke kvinde der stod lænet over boksdøren. Stephanie ignorede hendes spørgsmål fordi hun ikke brød sig om det, var det ikke Milla der skulle passe Shadow.. Stephanie spurgte kvinden om hvad hun mente, og kvinden forklarede at hende der ejede hesten, jo lå på hospitalet, og moren havde sagt at der på et tidspunkt kom en pige der skulle passe den, mens ejeren lå på hospitalet. Stephanie stivnede og spurgte hvad der var sket med Milla, siden hun lå på hospitalet. Kvinden så undrende på hende, men nu havde hun fået et glimt af ubehag i sine øjne. Før hun sagde mere, spurgte hun hvordan Stephanie kendte Milla, og Stephanie forklarede at de havde været veninder gennem nogle år. Kvinden spurgte om hun havde snakkede med Millas papmor, og Stephanie forklarede hvordan Millas pap mor havde smækket døren i hovedet på hende, før hun kunne spørge om noget. Kvindens øjne blev mørke og hendes humør var blevet trist, da hun spurte om Stephanie ville med ind og have en kop te, så hun kunne fortælle hende, hvad hun vidste.

Kvinden forklaret at hun hed Anna og var ejer samt staldpige på gården, da de gik ind mod rytterstuen. Da de var kommet ind i rytterstuen fandt Anna nogle krus frem og hældte noget te op til dem. Så satte hun sig over for Stephanie, og forklarede hvordan Milla var blevet kørt ned en aften hjem fra stalden. Da hun fortalte af Milla lå på intensiv afd. og lå i koma, trillede tårerne ned af Stephanies kinder. Anna forklarede videre, at da moren havde kommet for at betale staldleje, havde hun fortalt af en pige med lyst hår, blå øjne på omkring de 13-14 år ville komme og passe hesten mens hun var syg.
Derfor troede hun, at det var Stephanie, forklaret kvinden Stephanie, der nu havde stoppet tårerne. Stephanie rejste sig og sagde, at hun gik ud og striglede Shadow.
Anna stirrede efter henne, hun vidste at pigen var syg af bekymring, det kunne man straks se, da Anna var begyndt at tale.

Stephanie stod ganske stille og striglede Shadow, men til sidst kunne hun ikke holde det ud mere, til sidst måtte hun slynge armene rundt om Shadow, og grædende ligge sit hoved ind til hans varme hals. Shadow bøjede hovedet, som om han trøstede hende, da han åbenbart vidste, der var noget galt.

Efter nogle timer, hvor Stephanie bare havde stået og grædt, var Anna kommet hen til hende, og sat hende ned på stolen, uden for boksen. Anna kiggede på den grædefærdige pige, og bad hende gå hjem, sove på det, og så komme igen i morgen. Stephanie gjorde som hun sagde, men om natten kunne hun ikke sove så hun kørte ud til Shadow, og lade sig på halmbunden op af hesten. Og der faldt hun i søvn efter af havde grædt lidt. Om morgen, da Anna skulle fodre kunne hun ikke forstå, hvorfor den plettede hingst ikke viste sig, da hun kom med foddervognen. Hun gik ind og så i boksen, og så hesten ligge ned med Stephanie sovende op af sig. Hesten ville ikke rykke sig, for at Stephanie ikke skulle vågne.

Anna hentede foderet og gik ind i boksen. Hesten rørte sig stadig ikke, så Anna gik stille hen til Shadows hoved og fodrede ham, stille, så pigen ikke skulle vågne. Da Shadow var færdig med at spise, gik Anna videre med at fodre de andre. Da hun havde lukkede de andre heste ud på fold, gik hun ind og vækkede Stephanie stille og roligt. Stephanie vågnede, og så sig omkring, og begyndte at huske, hvad der var sket før hun faldt i søvn. Da hun kom i tanke om det, begyndte tårerne af løbe stille og roligt ned af hendes kinder. Anna gav hende et lille kram, og sagde til hende, at hun skulle lukke Shadow ud og komme ind og få noget morgenmad.

Anna gik ind i køkkenet og begyndt af lave morgenmad, Stephanie kom ind fra stalden, og de satte sig ved morgenbordet, og spiste morgenmad sammen. Da de havde ryddet af boret gik Anna hen for af skylle af, med ryggen til Stephanie, der var i gang med at sætte på plads. Anna spurgte Stephanie om de skulle tage op til hospitalet og se til Milla. Stephanie gik i stå, men sagde ganske stille af det ville hun meget gerne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...