Den evige kamp om retfærdighed.

Tema’et er vampyrer blandet med lidt rollespil, detaljerne er flettet ind i historien.
Nayana kommer fra Shaman klanen. Shaman klanen har gennem de sidste 580 år flygtet fra den største klan ved navn Druid klanen. Nayana er en rebelsk vampyr, og hun ved, hvad hun vil. Hun vælger at gå i mod sin klan i kamp om retfærdighed, vil det have store konsekvenser? Nayana er træt af at flygte, og hun vælger at tage kampen op. Hun risikerer sit liv. Har hun heldet med sig eller bliver turen mod retfærdighed enden på det hele?

2Likes
9Kommentarer
1863Visninger
AA

5. Hvem er han?

Han stod en armslængde foran mig og smilede. Jeg kunne ikke se hele hans ansigt, men dog øjnene og smilet. Det charmerende smil og øjnene, der glimtede så flot. Jeg lød lidt som en nyforelsket pige, men jeg var ikke forelsket. Jeg havde lyst til ham. Det var som om, nogen havde plantet magneter indeni hver af os, og magneterne længtes efter hinanden.
Jeg kunne mærke, flere stirrede på os, og det hele føltes som en fælde. Jeg har det som mange andre, når noget er forkert, virker det mere interessant. Hvis der er noget, man ikke kan få, vil man have det. Derfor sætter man mål og skridt for skridt nærmer sig ens mål, men jeg satte ikke mål. Det gik for langsomt. Jeg tog det ikke skridt for skridt, jeg gjorde det bare. Man kunne vel på en måde sige, jeg satte mål, jeg gik bare direkte efter mine mål.
Nogle gange undrede jeg mig over, hvorfor jeg ikke var i hunter klanen. De jagede, de gik direkte efter deres mål. Til gengæld havde huntere ikke hekse i deres klan, men dem var vi i besiddelse af.
Eller måske var jeg bare en druid? Hvis min klan havde hørt den tanke, var jeg sikkert blevet dræbt i aften. Selvom det var en synd at dræbe ens fra ens egen klan, var det en endnu større synd at ”forråde” ens klan. Jeg forrådte ikke min klan, jeg forstod bare ikke, hvorfor vi blev ved med at flygte. Jeg var træt af at flygte!

”Arbejder du her, eller er du ude og købe lidt ind?”, sagde jeg hæst til ham.
”Det ville være en skam at sige, jeg arbejdede her. Jeg har ikke brug for at arbejde.” Hans stemme virkede bekendt, lidt for bekendt. Den var rar, og jeg kunne lytte til den i dagevis. Dog forstod jeg ikke hans kommentar. ”Jeg har ikke brug for arbejde”, hvad mente han? Enten havde han røven fuld af penge, ellers var han mandchauvinistisk. Jeg var dog ikke helt sikker på, hvad mandchauvinistisk betød, da jeg droppede ud af skolen som 17 årig.
Man havde sikkert fundet ud af det inden, jeg droppede ud, men skolen havde aldrig været min stærke side. Phil, Filecius, fik skolen til at virke så uinteressant, og han var langt mere interessant end skolen, så lige så stille begyndte jeg at droppe skolen. Min hovedgrund til at droppe skolen var den store forvandling, jeg gik igennem, da jeg blev forvandlet til vampyr. Jeg savner at blive ældre, udvikle mig og ikke være udødelig, men jeg indrømmer gerne, det er lidt optimalt aldrig at kunne dø.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...