Den store forandring, kan Kit klare det?

Denne historie handler om Kit, der liger er starter på Gymnasiet OG. Hun har altid holdt sig lidt i baggrunden og følt sig anderledes. Hendes bedsteveninde, Katja, introducerer hende for nye ting og måske nogle forkerte venner? Vil Kit bukke under for gruppepresset og blive en af "dem"?

2Likes
8Kommentarer
2205Visninger
AA

3. Er han en samtale værd, Kit?

Jo længere tid der gik, jo mere kunne jeg mærke alkoholen i mit blod. Jeg tog et eller andet tilfældigt og blandede det op i et glas med Cola. Jeg var dybt koncentreret, men fik et chok, da en person kom bagfra og tog min Cola flaske. Jeg var lige ved at spilde, og jeg blev virkelig aggressiv. Kunne idioten ikke se, at jeg var i gang med at bruge flasken? Jeg tænkte mig ikke om og råbte til personen. ”Hvem fanden tror du, du er? Jeg var i gang med at bruge den”. Jeg kunne godt have fundet på at sige sådan noget i en ædru tilstand, men når jeg så fik alkohol i blodet, gik det helt galt. Jeg måtte jo beherske mig, da det her var min første fest med mit nye gymnasium OG.
Drengen kiggede forbavset på mig, han havde vist ikke regnet med, jeg ville svare ham igen. Han rakte flasken frem til mig, men i samme øjeblik skubbede en til ham, og Cola’en røg ned ad mig.


”Er du retarderet eller sådan noget?!”, skreg jeg i hovedet på ham.
”Det må du virkelig undskyld, det var ikke med vilje.”. Han prøvede at smile, og først der gik det op for mig, det var ”ham”. Ham, jeg havde fået øjenkontakt med før. Jeg blev mundlam, og han kiggede mig dybt i øjnene.
”Skal jeg finde noget papir til dig?”, sagde han beroligende. Jeg svarede ikke, men jeg nikkede diskret. Han tog mig i hånden og bevægede sig mod toilettet. Jeg opfattede ikke helt, hvad der skete. Det hele passerede bare for mig. Han tog noget toiletpapir og begyndte stille at tørre Cola’en af mig.
Vi stod rimelig tæt op ad hinanden, da der ikke var så meget plads på toilettet. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, han ikke var tiltrækkende. Han virkede overhovedet ikke så beruset som de fleste andre, inklusiv mig, han virkede mere rolig. Han kiggede op på mig og smilede stort. Jeg forsøgte at smile tilbage, men hvordan det gik, det kan jeg ikke huske. Der blev ikke sagt meget, men det var overraskende ikke akavet. Han havde fået det meste af, og det var jeg taknemlig for. Det var jo min yngling Red Hot Chili Peppers trøje, og jeg havde taget den på for at være lidt ”festlig”. Der var også kommer lidt Cola på min hullede Cheap Monday bukser, men det kunne ikke ses, kun mærkes. Han gik ud af døren og ventede på, jeg fulgte med ham.
”Skal du med, eller har du bare tænkt dig at tilbringe aftenen herinde?”
Han grinte lidt af sin egen joke, hvilket var lidt fail, men det fik også mig til at grine.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...