Som sendt fra himlen

Ærkeenglen Raguel, bliver hentet til jorden for at hjælpe. Her kommer han på en opgave, med at begynde på "London Business School". Det lyder ganske let og det føler han da også i begyndelsen det er, men da han falder i hak med den ensomme - men fantastisk, smukke pige Daniella, synes alting en anelse mere uoverskueligt end først antaget...

76Likes
95Kommentarer
6903Visninger
AA

5. 63 Banbury Road

Raguel vidste hvad han var gået ind til, og gjorde det dog både med liv og sjæl – som han i denne menneskeperiode havde fået tilegnet sig – da han mødte op på dørtærsklen hjemme hos pigen samme dag, klokken fire. Hendes mor virkede ganske venlig og bød ham indenfor. Her opdagede han da også hurtigt, hvorfra pigen havde sine fantastiske, brune og varme øjne, som kunne hypnotisere hvem som helst. Alligevel måtte han forholde sig fokuseret. Med lange og ydmyge skridt, gik han op af trappen og op på første sal, som moderen havde vist, var vejen til datterens værelse. Med lette og yndefulde slag, som næsten syntes helt umenneskelige, bankede han på den lukkede dør, og hørte øjeblikket efter, en stemme indefra sige: ”Kom ind.” Stemmen var krydret med en sådan blanding af fornøjelse og fantasi, at det næsten tog vejret fra ham. Men igen slog tanken op i ham; fokuseret. Det var det vigtigste, lige nu. Hvilke veltilfredse engleansigter ville han dog ikke møde, hvis han først begyndte i en kærligheds rus med en menneskelig, engelsk pige. Det turde han slet ikke tænke på.
Han tog i dørhåndtaget, åbnede døren og trådte smilende indenfor. Ovre i sangen, på maven lå denne pige iført sin tætsiddende sommerkjole, og læste opslugt i en bog. Det var sådan, Raguel bedst kunne kende hende. Med forsigtige og nær lydløse skridt, satte han sig over på sengekanten og smilte genert.
”Oh, hej,” var det første hun slyngede ud med, da hun opdagede hvem der havde sat sig ved siden af hende. Hun satte sig hurtigt op, kiggede på sit sorte armbåndsur, og sagde overrasket: ”Gud, er klokken allerede fire? Nå, men hej… ehm…” Hun gik i stå, samtidig med at hendes blik flakkede.
”Raguel,” skyndte han sig at sige. ”Mit navn er Raguel.” Han sendte hende et forsigtigt smil, som hun hurtigt gengældte. Måske det i sandhed var lidt underligt, at han var blevet inviteret med hjem uden at kende hinandens navne, men hey… Måske dette var begyndelsen på en ny forsamling mellem engle og mennesker? Naturligvis ville chefen aldrig tillade det, men man havde vel lov og håbe.
”Raguel… Sikke et… mærkeligt navn.” Hun smagte lidt på ordet, rynkede brynene og fremviste et kridhvidt tandsæt, da hun præsenterede sig selv: ”Jeg hedder for resten Daniella.” Raguel nikkede forstående på hovedet, og mærkede uden problemer hvor nervøs hun var. Noget sagde ham, at hun ikke var vant til at have nogle med hjem efter skole. Det ville den varme velkomst fra moderen heller ikke tale imod. ”Nå, skal vi så komme i gang?” fortsatte hun livagtigt, og rejste sig op for at hente materiale såsom bøger, spidsede blyanter og et hæfte til noter. Raguel smilte som signal for, at han var klar.

Da opgaven om engle var lavet, blev Raguel sendt hjem, hurtigere end ventet. I mellem tiden havde han prøvet at få en samtale i gang med denne Daniella, som ikke handlede om engle, men det var hun derimod ikke så meget for. Nej, tvært imod var hun ikke typen, som snakkede. Hun led i sig selv, kom Raguel frem til undervejs som stilen blev længere og længere og mere detaljeret.
Da han trådte i sine støvler og skulle til at bevæge sig ud af hoveddøren, kom Daniellas’ mor i stedet til syne i stueåbningen. Hun sendte ham et fornøjet smil, som han hurtigt gengældte med bravur.
”Jeg er glad for, at du er her i dag,” begyndte hun smilende. ”Daniella er ikke typen, som elsker at omgås folk. Derfor undrede det mig også, da du mødte op og sagde, at I havde en aftale. Du må vel være noget særligt.” Hun tog hans hånd, klemte den med al sin inderstsiddende kærlighed. Han smilte som tak.
”Daniella er også noget helt specielt, mrs. Crawford,” svarede han højtideligt, sendte hende et nik og forsvandt derefter ud af hoveddøren. Uvidende om, hvad han nu skulle give sig til.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...