Rob in the real life!

Lille "drømme" historie med Robert Pattinson! <3 :D

1Likes
11Kommentarer
1063Visninger
AA

1. Rob in the real life!

Det var fredag og det var i dag Kamilla kom på besøg, vi skulle hente hende på hovedbanegården, da vi sad i toget på vej til Farum, spurgte min mor os om vi skulle købe noget fra grillen og det sagde vi ja til. Da vi kom til Farum, gik vi ind på grillen og kiggede på deres menu og fandt det vi skulle have, da vi ventede fandt jeg et blad, jeg så der stod Robert Pattinson på, jeg åbnede det hurtigt og fandt siderne med ham, jeg begyndte at læse. Der var ingen tvivl om, at jeg var helt væk i Robert, selv min t-shirt var med Robert, jeg have selv lavet den, men nok med det. Da jeg sad og var helt begravet, begyndte Kamilla og sige pive lyde, jeg kiggede op på hende og hun smilte stort. Jeg hoppede næsten rundt på stolen, jeg kunne ikke forstå hvorfor hun var sådan.
”Hvad er der?”
”Vend dig om.”
Jeg drejede hovedet og blev helt tavs da jeg så hvem det var, men hvorfor var han her? Hvorfor Danmark? Hvorfor Farum? Jeg kiggede på Kamilla, med et kæmpe smil, mærkeligt nok var vi de eneste der var sådan, men det var dog også kun gamle mennesker herinde.
”Jeres mad er klar.” Sagde Manden der lige havde taget imod de andre bestilling.
Jeg fløj op af stolen og gik hen og hentede vores mad, min mor kiggede på mig.
”Hvorfor, siger du ikke noget til ham?”
”Nej, jeg er ikke de der irriterer fans.”
”Du kan da godt sige hej.”
”Nej det er allerede nok, at han kan se jeg er fan af ham på min t-shirt, han tror sikkert jeg er totalt besat.”
”Det er du jo også.” Grinte Kamilla.
”Nejiii, hvor får du den dumme idé fra?”
”Kom nu Katrine, vi kan gå det op sammen.”
”Okay, men jeg flipper ikke.”
”Nej nej.” Hun grinte.”
Vi rejste os og gik hen til ham, han kiggede ned på os.
”Hej, Robert. Du skal ikke være bange for os, vi er helt fredelige.” Sagde jeg og var ved at besvime.
Han smilede. ”Hvad kan jeg gøre for jer?”
”Må vi få en autograf?” Spurgte Kamilla.
”Ja, selvfølgelig.”
”Må vi få noget papir?” Spurgte jeg hurtigt manden i pizzeriaet om.
Han gav os noget papir og en kulepen, Robert skrev en autograf og vi fik taget nogen billede med ham. Men så skulle han også spise.
Da vi havde spist, vinkede vi til Robert og han vinkede til os og så tog vi hjem til mig. Da vi kom hjem til mig løb vi op på mit værelse og lag billederne ind på vores computer, - Kamilla havde taget sin bærbar med, - og så loggede vi på hg, da lavede et fotoalbum med dem og skrev inde på vores Twilight gruppe, hvad der lige var sket. Alle syntes det var mega synd, bare ikke mig og Kamilla, vi var så glade. Vi kunne ikke snakke om andet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...