Ægte kærlighed!

En historie om min veninde Julie og Robert Pattinson! xD

0Likes
0Kommentarer
2261Visninger
AA

6. Hjemme hos farmor.

Jeg lagde mig til at sove og sov til klokken 11 af min mobil der ringede.
”Hej det Julie.”
”Julie, hvorfor er du ikke i skole, du er aldrig syg.”
”Jeg er heller ikke syg, jeg har bare nogen problemer så ved ikke hvornår jeg kommer igen.”
”Hvilke nogen problemer?”
”Sara, det her vil jeg gerne holde for mig selv. Det er ikke veninde snak.”
”Okay, men bare sig til hvis der er noget jeg skal gøre.”
”Vil du sige til Robert, han skal møde mig ved stranden i dag klokken 2?”
”Ja selvfølgelig. Må jeg lige spørge dig om noget?”
”Ja.”
”De er problemer, er det Robert problemer?”
”Hvordan?”
”Han er helt nedtryk, følger ikke med i timerne, hører ikke hvad læreren spørg ham om og i sidste time sad han og skrev dig navn og lavede hjerter.”
”Kan du lige finde ham, jeg vil gerne lige snakke med ham.”
”Ja, han sidder inde i klassen, han gider ikke med ned og spise, han sidder bare på sin plads.”
Jeg sagde ikke noget. Lidt efter hørte jeg Sara sagde noget, men ikke til mig.
”Robert, der er en der gerne vil snakke med dig.”
”Julie?”
Jeg kunne ikke hører hun sagde noget, måske nikkede hun bare.
”Julie, jeg er ked af det.”
”Rolig Robert. Jeg vil bare sige lidt til dig.”
”Jeg lytter.”
”Det med Tom er det, men tænk ikke på det. Det med at blive gift er også det.. Jeg hører du ikke spiser, det skal du. Bare fordi jeg vil holde pause, skal du ikke holde pause med at spise. Og lige den sidste ting. Følg med i timerne, lyt til læreren og lad vær med skrive mit navn og lav hjerter. Lige ud sagt, lad vær med at tænk på mig. Jeg tænker ikke på dig og sådan skal det være. Jeg vil gerne have du lader som om vi ikke kender hinanden.”
”Julie, pleas, nej!”
”Hvis du elsker mig så gør du det.”
”Nej Julie, jeg gør det ikke. Jeg vil gøre hvad jeg har lyst til, jeg vil tænke på dig hele tiden, lade vær med at spise før du kommer tilbage.”
”Robert.”
”Julie, pleas, lad ikke det her ske.”
”Jeg kommer ikke i skole i denne uge og hvis du ikke gør som jeg siger, så kommer jeg ikke i skole længe.”
”Julie, jeg kan ikke bare sådan lige glemme dig.”
”Julie, du må være sød ved ham, pleas han elsker dig, det er ikke svært at se. Bare glem alt det lort der er sket mellem dig og ham og start forfra.” Sagde Sara, hun havde tager mobilen ud af hånden på ham.
Jeg tog hånden ned med mobilen i hånden og kiggede på den og lidt efter lag jeg på. Jeg sad på min seng og kiggede ind i væggen.
”Hun har ret, vi skal bare starte forfra.” Sagde jeg til mig selv og tog min mobil og ringede Robert op.
”Julie pleas tilgiv mig, jeg skal nok gøre det godt, jeg vil gøre alt.”
”Rolig.. Sara havde ret, jeg skal bare glemme at det der er sket og starte forfra. Kommer du over efter skole?”
”Mener du det?” Jeg kunne hører han blev glad.
”Ja.”
”Jeg kommer nu, jeg må se dig.”
”Robert bliv nu i skolen.”
”Nej du er vigtigere.” Jeg skulle hører han løb ned af gangen og lidt efter hørte jeg en bil dør åbne og lukke.
”Vent, har du fået bil?”
”Ja, fik den i går. Kørekort har jeg haft længe.”
”Hmm, hvorfor har du ikke sagt det?”
”Julie, det betyder jo ikke noget.”
”Nej du har ret.”
”Jeg er der om lidt.”
”Okay, sender min far ud af huset.”
”Okay, ses om lidt.”
”Jep.”
Jeg lag på og gik ind i stuen hvor min far sad. Min far kiggede på mig, han kunne se jeg var gladere.
”Far, kan du ikke gå nogen timer, Robert kommer over.”
”Jo selvfølgelig, jeg vidste du elskede ham for meget til at blive væk fra ham.”
”Ja ja, smut nu inden han kommer.”
”Ja ja ja ja.” Han begyndte at grine.
Han smuttede ud med dyrene og lidt efter bankede det på døren. Jeg gik ud og åbnede. Lige da jeg åbnede fik eg et stort kram af Robert, han skubbede mig ind i væggen og kyssede mig, men jeg kyssede ham ikke igen. Han tog hovedet væk og kiggede forvirret på mig. Jeg lag min hånd på hans kind og tørte en tåre væk.
”Hvorfor græder du?”
”Du vil ikke have mig tilbage som kæreste vel?”
Jeg begyndte at smile og så hev jeg ham med ind på mit værelse, han lukkede døren og tog min top og bukser af og lag mig i sengen. Robert kiggede bare på mig, han forstod ikke det var mit svar på spørgsmålet.
”Julie, jeg vil gøre alt for at få dig tilbage.”
”Du forstod ikke hvad jeg ville vel?”
Han kiggede underligt på mig.
”Jeg tog tøjet af for at du skulle gøre det samme, det var mit svar på at vi skulle være kærester igen.”
Han begyndte at smilede og så tog han tøjet af og lag sig oven på mig. Han begyndte at kysse mig på halsen. Jeg tog hænderne ned til hans underbuksekant og skulle til at hive dem ned.
”Julie, nej.” Sagde han og kyssede vider på min hals.
Jeg tog hænder op i hans hår og hev hans hoved op, så han kiggede på mig. ”Hvorfor?”
”I aften, måske.”
”Måske?”
”Julie, bare vent.”
”Hvorfor?”
”Bare vent?”
”Er du bange for min far kommer?”
”Nej, det er ikke det.”
Jeg skubbede ham væk og rejste mig og tog min top på.
”Ej, Julie.”
”Du vil ikke det jeg vil.”
”Vi kan jo bare ligge i sengen sammen.”
”Hvorfor vil du ikke?”
Han satte sig op og kiggede på mig. ”Jeg vil ikke før ægteskab.”
”Er du en af dem?”
Han nikkede.
”Nårh, så må jeg jo vente.”
”Julie, jeg gør ikke noget før jeg ved du ville.”
Jeg satte mig ned ved siden af ham og kiggede på ham, han kiggede bare ned i gulvet. Jeg tog toppen af igen og skubbede han ned og ligge, jeg lag mig oven på ham og kiggede han i øjne.
”Det er okay, jeg vil være sammen med dig for evigt.”
”Er du sikker.”
”Ja. Jeg har indset at jeg tænker for meget over livet, jeg skal bare springe ud i det.”
”Ja, men du er jo kun 17.”
”Ja, men jo før, jo bedre.”
”Jeg vil ikke svigte dig.”
”Det ved jeg. Men jeg svigtede dig.”
”Julie, glem det der er sket og tænkt på det der sker nu.”
Jeg nikkede og så kyssede jeg ham på munden og han kyssede mig igen. Pludselig åbnede døren, jeg løftede hovedet og kiggede, det var min far.
”Ej far, du har jo kun være væk i en halv time, jeg sagde timer.”
”Julie, det er okay.” Sagde Robert og tog mit hår om i nakken.
”Jeg er tidligere hjemme, fordi vi skal hjem til din farmor.”
”Nu?”
”Ja.”
”Hvad med Robert?”
”Han kan tag med.”
”Må han?”
”Ja, jeg tror gerne din farmor vil se din kæreste.”
”Okay.”
”Tag nu noget tøj på, så vi kan komme afsted.”
Jeg nikkede og kiggede ned på Robert, han løftede hovedet og kyssede mig og jeg kyssede ham igen.
”Skynd jer nu.” Sagde min far og lukkede døren.
Vi kyssede videre og langsomt lod jeg min tunge ramme hans overlæber, han lukkede munden. Jeg rejste mig og gik hen og tog min top på.
”Ej, Julie. Det var ikke sådan ment.”
”Har du det også sådan med det som du har det med det andet?” Jeg lød sur.
Han sagde ikke noget, han rejste sig bare og tog sit tøj på. Så gik han ind i stuen til min far.
”Hun er sur på mig igen.” Sagde han og satte sig i sofaen.
”Hvorfor?”
”Det er lidt pinligt.”
”Nej, Robert. Sig det, jeg vil gerne hjælpe.”
”Jeg har det med at jeg ikke gå i seng med nogen før ægteskab, men det fandt vi ud af. Hun vil kunne kysse med tungen, men jeg lukkede munden. Hun blev sur og spurgte om jeg også havde det på den måde med det.”
”Men har du det også sådan med det?”
”Nej, jeg er bare ikke god til det, det er vildt pinligt.”
”Sig det til hende, jeg er sikker på hun vil sige det er lige meget.”
”Hmm, kan du give os 5 minutter mere?”
”Ja, gå ind og gør hende glad.”
”Tak.” Han rejste sig og gik ind på mit værelse igen.
Jeg sad på min seng, kiggede ind i væggen. Han kom hen og satte sig ved siden af mig, jeg kiggede op på ham.
”Jeg lukkede munden.. Fordi jeg er dårlig til det.”
Jeg begyndte at grine.
”Nu er det endnu mere pinligt.”
”Nej, undskyld.” Jeg kastede armen om halsen på ham og kyssede ham. Igen lod jeg min tunge ramme hans overlæbe, denne gang åbnede han munden mere og hans tunge ramte min. Vores kys blev voldsommere, han lag mig ned og lag sig oven på mig. Han hev min top lidt op, så man kunne se min mave, efter skulle han til at tag mine bukser af, men jeg stoppede ham.
”Nej Robert, du har ret. Man skal vente.”
Han smilede til mig og kyssede mig hurtigt på munden og så rejste han sig.
”Kom vi skal hjem til din farmor.”
Jeg nikkede og rejste mig og hev min top ned igen. Så gik vi ind i stuen til min far, hånd i hånd. Da min far så os rejste han sig og så gik vi alle ud i gangen og tog sko og jakke på. Efter gik vi ud til bilen og så kørte vi over til min farmor. Hun boede en halv time fra os, mens vi kørte sad Robert på bagsædet og jeg lå på bagsædet, med hovedet på hans ben og han lå og nussede mit hår, vi kiggede bare hinanden i øjne og smilede til hinanden, nogen gange begyndte jeg at grine, da jeg grinte rystede han bare på hovedet og hans smil blev større.
”Så er vi her.” Sagde min far pludselig.
Jeg satte mig op og så hoppede vi alle ud af bilen. Da jeg kom hen til Robert tog jeg hans hånd. Da vi kom hen til døren ind til min farmors have og hus, åbnede min far den og så gik vi ind. Da vi kom hen til hoveddøren bankede vi på. Min farmor åbnede døren, først gav hun min far et kram og efter gav hun mig et kram og et kys på kinden, til sidst gav hun Robert hånden.
”Hej, Lisbeth, jeg er Julies farmor.”
”Hej. Jeg hedder Robert, jeg er Julies kæreste.”
”Jeg håber det okay han kom med?” Spurgte jeg.
”Ja selvfølgelig, det er hyggeligt af møde dig.”
”I lige måde.”
Vi gik ind i spisestuen og satte os ved bordet, min far sad ved siden af min farmor og Robert og jeg sad ved siden af hinanden. Da min farmor gik ud i køkkenet tog jeg hovedet hen til Roberts øre og hviskede.
”Jeg håber du er sulten, hun laver meget mad.”
Han smilede og drejede hovedet så han kunne kigge på mig og så kyssede han mig på munden og jeg kyssede ham igen.
”Julie, ikke ved boet.” Sagde min far.
Jeg tog hovedet væk og kiggede på min far. ”Det gjorde dig og mor da!?”
”Julie, det er okay.” Hviskede Robert i mit øre, men jeg ignorerede ham.
”Julie, det med mor er noget andet, vi var gift. Og farmor blev så glad da hun så det.”
Nu blev jeg sur. ”Skal jeg gifte mig før jeg må kysse ham her?”
”Julie, stop nu ikke med det der.”
”Nej, det er dig der skal stoppe, du tror alt hvad du gør, gør farmor glad, tænkt lidt på mig. Jeg bliver glad når jeg sammen med Robert og det tror jeg godt farmor kan se. De gange vi har været her efter mors død, har jeg siddet oven på og ikke lavet andet ind at kigge ind i en væg.. Kan du ikke se jeg er blevet gladere?”
”Jo du er blevet gladere og det er dejligt at se, men jeg vil bare ikke have du gør det ved boet.”
”ARRH, DU FATTER IKKE NOGET!!!” Råbte jeg og rejste mig og løb oven på.
Lidt efter kom min farmor op, kun kom hen til mig. Jeg sad hvor jeg plejede at sidde, jeg kiggede bare ind i væggen.
”Hvad skete der, du var så glad før?”
”Spørg far.”
”Julie min skat, er det noget med mor?”
”Lidt.”
”Okay, jeg snakker med ham om det.”
Jeg nikkede. ”Tak! Må jeg sove her?”
”Skal du ikke i skole i morgen?”
”Nej jeg holde lige lidt fri, jeg har haft lidt problemer med Robert, men det er ordnet nu. Og nu er der her.”
”Okay. Jo du må altid sove her, bliver Robert også?”
”Jeg ved det ikke.”
”Okay, jeg sender ham op, så kan i snakke lidt.”
”Nej, i skal bare spise, tænk ikke på mig.”
”Vi spiser ikke uden dig.”
Jeg sagde ikke noget, hun rejste sig og gik ned, lidt efter kom Robert op. Han satte sig ved siden af mig, jeg kiggede op på ham.
”Undskyld, det var meningen det skulle være hyggeligt.”
”Det er okay.”
”Vil du sove her sammen med mig?”
”Ja, det vil jeg elske.”
”Skal du op og i skole i morgen?”
”Nej, hvis du er hjemme, bliver jeg og passer dig.”
”Tak.” Jeg kyssede ham og han kyssede mig igen.
Vi gik ned og satte os, mens vi sad og spiste var der helt stille. Pludselig sagde mine far noget til mig.
”Julie, der er noget vi skal snakke om og nu i skal sove hos farmor i aften vil jeg gerne snakke med dig om det efter vi lige har spist.”
Jeg kiggede op på ham. Jeg lagde bestikket fra mig og kiggede bare på ham.
”Jeg sagde efter vi havde spist.”
”Ja og jeg er færdig.”
”Ej, Julie. Jeg prøver at være lidt sød, men det er lidt svært når du er så sur.”
”Du vil snakke med mig, hvorfor kan det ikke vente til jeg kommer hjem?”
”Fordi det er vigtigt.”
”Hvorfor siger du det så ikke bare?”
”Fordi jeg gerne vil snakke med dig alene.”
”Robert får det jo alligevel af vide.”
Han sagde ikke noget, han begyndte bare at spise igen. Jeg kiggede på Robert, han rystede på hovedet. Jeg kiggede væk igen og så rejste jeg mig og gik ud på badeværelset, jeg kiggede mig i spejlet. Jeg tændte for vandet og tog noget vand i hovedet, efter tørte jeg hovedet i et håndklæde og så gik jeg ind til de andre igen, Robert kiggede på mig, han tog noget af mit hår som var vådt.
”Det er ikke noget, jeg skyllede bare hovedet.” Hviskede jeg.
Han tog hånden væk og kiggede på min far, jeg kiggede bare ned i bordet.
”Nårh Julie, skal vi lige snakke sammen?”
Jeg sagde ikke noget, jeg rejste mig bare og så gik vi oven på. Jeg satte mig hvor jeg plejede og min far satte sig ved siden af mig.
”Vi må sælge huset.”
”Hvorfor?” Jeg kiggede hurtigt op på ham.
”Jeg har ikke penge til det, vi er gået ned i løn på arbejdet.”
”Hvor skal vi så bo?”
”Du skal bo her, Justin bor hos Maria og jeg er hos Per.”
”Hvad med Freja og Milo?”
”Vi må give dem til farfar.”
”Hvorfor? Vi snakker jo aldrig med ham.”
”Nej, men vi har ikke penge til dem.”
”Hvor længe skal vi være væk fra hinanden?”
”Ja ved det ikke, men du skal ikke gå i skole når du er her, du skal hjælpe farmor, når du kommer hjem igen skal jeg nok gøre alt for at du får et godt liv, undskyld min pige.”
”Nej far, hvad så meget Robert?”
”Undskyld.”
”Nej nej nej, pleas sig det ikke passer!” Jeg begyndte at græde.
”Julie, han må selvfølgelig gerne komme så tit han vil.” Hørte jeg min farmor sige.
”Ved han det her?”
”Nej ikke endnu.”
”Jeg vil gerne være lidt alene.”
”Okay, kom bare ned når du er klar.”
”Ja.”
De gik ned og fortalte Robert det. Jeg lag mig på sofaen og kiggede ind i sofapuderne. Der lå jeg lidt og så gik jeg ned, da jeg gik ned kiggede de alle på mig.
”Vil du have noget mere at spise?” Spurgte min farmor.
Jeg rystede bare på hovedet.
”Kim må vi låne bilen til at kører hjem og hente tøj?” Spurgte Robert min far om.
”Ja.”
”Tak.”
Robert tog min hånd og sammen gik vi ud i bilen, da vi kom der ud kiggede han på mig. Da jeg opdagede han ikke startede bilen kiggede jeg op på ham. Jeg græd, han tørte tårne væk.
”Du må ikke tro jeg vil glemme dig, fordi du ikke er i skole og fordi du bor hos din farmor.”
”Du kan finde en rig og smuk pige.”
”Jeg vil kun have dig.”
”Sagde min far noget om hvornår var jeg skulle flytte?”
”I morgen. Så i morgen skal vi være lidt hos mig, fordi du på ikke se dit nye værelse.”
”Bliver du hos mig?”
”Ja selvfølgelig.”
”Tak.”
”Alt for dig.” Han kyssede mig på kinden og så startede han bilen.
Da vi kom hjem til mig hoppede vi ud af bilen og sammen gik vi ind i huset, jeg tog en taske og pakkede noget tøj, Robert tog min bamse. Jeg tog den ud af hænderne på ham og kastede den hen på sengen igen.
”Jeg vil ikke have den med, jeg vil bare have dig.”
Han smilede og tog den igen. Jeg rystede på hovedet og smilede. Da vi var færdig hos mig tog vi hjem til Robert, da vi var færdige der kørte vi tilbage til min farmor. Da vi kom ind med taskerne kom min farmor og far ned, de havde været oven på. Robert og jeg gik oven på med tingene og da vi kom op så vi en kæmpestor luftmadras, den var gjordt klar til i aften. Vi gik ned igen og satte os ved bordet, min farmor kom ind med en lagkage. Da vi var færdige med at spise var det blevet mørkt, jeg vente mig om og kiggede på uret bag mig, klokken var allerede 20.30, hvordan kunne tiden gå så hurtigt? Jeg kunne godt mærke jeg var lidt træt, så jeg rejste mig og gik oven på og tog mit nattøj. I dag bestod mit nattøj af, et silkeshorts og en stram hvid top. Jeg satte håret op i en knold og gik ned igen, da jeg kom ned kiggede Robert bare på mig, jeg smilede til ham og gik hen og satte mig ved siden af ham igen. Han kiggede på mig og lagde hånden på mit lår, jeg kiggede op på ham og så på min far og så på min farmor.
”Tak for jeg må bo her mens vi ikke har noget sted at bo.”
”Jeg vil da gøre alt for min dejlige familie.”
”Lisbeth hvis du gerne vil have nogen dage alene kan hun godt være hos mig.” Sagde Robert.
”Tak Robert og du er altid velkommen her.”
”Tak.”
”Må vi sætte en film på der oppe?” spurgte jeg.
”Ja, du ved hvor de står.”
Jeg nikkede og så rejste jeg mig op og hev Robert med. Da vi kom op stoppede jeg op og kyssede Robert.
”Jeg finder film, så tager du tøjet af.”
Han kyssede mig og jeg kyssede ham igen og så gik jeg hen til filmene og han tog tøjet af. Da han havde taget det af kom han hen til mig, jeg kunne ikke rigtig finde nogen jeg ville se. Han hev mig op og stå og hen over på luftmadrassen. Jeg lagde mig ned og hans lagde sig ved siden af mig. Vi lå bare og snakkede.
”Det er lidt pinligt det her med at vi ikke har penge til at bor i huset mere, så vil du ikke være sød ikke at sige det til nogen, heller ikke Sara.”
”Selvfølgelig. Men du skal vide der ikke er noget pinligt i det.”
”Det syntes jeg. Vi ingen gang penge til at have et hus, tænk lige over det Robert.” Jeg blev ked af det og vendte mig om så jeg lå med ryggen til ham. Han lag armene om mig og hev mig tæt ind til sig og lavt hviskede han i mit øre.
”Jeg vil altid elske dig.” Og efter kyssede han mig på halsen.
Jeg drejede hovedet og kiggede på ham. ”Jeg vil også altid elske dig.”
”Det betyder ikke noget for mig at min pige er rig eller fattig, bare hun er dejlig og det er du.” Han kyssede mig på munden og jeg kyssede ham hurtigt igen, jeg vendte mig om og lagde mig oven på ham.
Pludselig hørte jeg et vrinsk og rundt om huset kom bogmesteren med Lady. Jeg kiggede på Robert og så på bogmesteren som kom hen med Lady til mig.
”Du er en heldig pige, Julie.” Sagde han.
Jeg nikkede.
”I er de eneste der har fået lov til at have hest her.”
”Men hvorfor må vi, når andre ikke må.”
”Det måtte i heller ikke i starten, men da jeg hørte om hvad der var sket i dit liv så kunne jeg ikke sige nej.”
”Tusind tak.”
”Det var så lidt.”
Jeg tog Lady og gik hen til Robert og gav ham et kys og han kyssede mig igen. ”Tak.” Hviskede jeg.
”Alt for min prinsesse.”
”Du bliver seriøst nød til at stoppe med at sige det.”
”Hvorfor?”
”Fordi jeg ikke er en prinsesse.”
”Jo du er.” Han begyndte at grine og så hjalp han mig op på Lady.
Da jeg kom op kiggede jeg ned på Robert, han smilede til mig og så kiggede jeg over på min farmor. Hun stod med græd, jeg hoppede hurtigt af og løb hen til hende.
”Hvad er der, hvorfor græder du?” Jeg blev bange for at det var mig der havde gjort hende ked af det.
”Julie, jeg græder af glæde.”
Jeg blev helt rød i hovedet, det var lidt pinligt. Robert satte Lady på fold og så gik han hen ved siden af Justin, de begyndte at snakke.
”Hun er ikke så moden af sin alder.”
”Det er det med jeres mor ikke?”
Han nikkede. ”Hun har ikke rigtig været sig selv.”
”Hvordan var hun før?”
”Du har slet ikke set i hendes skabe vel?”
Robert rystede på hovedet.
”Kom med så skal du se.”
Robert og Justin gik ind i op på mit nye værelse og så hen til mit skab, Justin åbnede det. Robert blev helt overraskede, der lå 3 kasser med rosetter, heppe tøj, skøjter og der hang billeder over alt inden i skabet.
Jeg kom op af trappen og så de kiggede i mit skab, jeg blev lidt chokkede over at se de gik i mine ting uden at have fået lov. Justin kom hen til mig.
”Undskyld Julie, men hvis du ikke fortæller ham ting om mor og dit liv så gør jeg.”
”Han skulle nok få det af vide, bare en anden dag.”
”Hvornår Julie, hvornår?”
”Jeg ved det ikke, men jeg skulle nok få det sagt.”
”Det tror jeg ikke. Du har altid været så hemmeligheds fuld og du er god til at holde det inde.”
”Eller jeg var.”
”Var?” Kom det over fra Robert.
Jeg kiggede over på Robert og så op på Justin.
”Du havde ikke fortalt ham det vel?”
Justin rystede på hovedet, jeg kiggede ned i gulvet. Justin gik nedenunder og Robert satte sig i min seng.
”Julie, er det noget du vil dele med mig?”
Jeg gik over til ham, jeg lag mig ned i sengen med hovedet ned mod dynen. Robert satte sig på mine ben og hev mig trøje lidt op og pludselig fik han øje på et kæmpe ar, det fik fra lidt over halebenet og op til mit ene skulder blad.
”Jeg løj.” Råbte jeg ned i dynen.
Robert lag sig oven på mig og jeg drejede mit hoved så jeg kunne få luft.
”Vil du fortælle mig sandheden?”
Jeg nikkede. Robert trillede ned fra mig og vi lå bare og kiggede lidt på hinanden og så begyndte jeg at fortælle.
”Min mor og jeg var på vej ud til Lady, vi kommer til et lyskryds og det er grønt for os, vi kører over, da vi kommer i i midten kommer der en bil med fuld fart mod os fra venstre side, min mor ser den ikke før den kun er meget få meter fra os, hun går i panik og slipper med hænder og fødder, bilen kører lige ind i os. Jeg havde ikke sele på og flyver ud af forruden, jeg bliver kastet ca. 5-6meter væk og er bevidstløs. Det næstede jeg husker var at jeg vågnede 12 dage efter og ligger indlagt på et hospital.”
”Så du bilen?”
Jeg blev tavs.
”Julie, så du bilen?”
”Ja, men jeg troede ikke den vil kører ind i os. Jeg troede den ville stop...” Jeg bryd sammen.
Robert lag armene om mig og trøstede mig. Jeg tog hovedet lidt væk og kiggede på ham.
”Jeg brækede 5 ribben, mit ene skulderblad og mit ene ben. Jeg kunne ikke bevæge mig i 9 dage, alle troede jeg var blevet lam, men en dag kunne jeg mærke alle smerterne, det kunne jeg ikke før.
Da jeg kom hjem var jeg klar til at ride og det igen, første dag – efter ulykken - jeg kom ned på gården kom alle hen til mig, men jeg ville ikke snakke med dem – det eneste de ville var at hører om jeg var okay – jeg sagde bare 'ja ja' og så snakkede jeg ikke mere med dem. Da jeg red Lady var hun stille og rolig, han gjord alt hvad jeg sagde. Men pludselig gik der noget galt, jeg kunne ikke mærke mit ben, Lady kunne mærke jeg gik i panik og gik også selv i panik, jeg råbte og råbte 'mit ben, jeg kan ikke mærke det' der var nogen der fik stoppede Lady og så fik de båret mig af. Jeg blev hentet af ambulancen, da jeg kom hen på hospitalet, blev jeg kørt til operationsstuen med det samme, det skulle gå stærkt, hvis de skulle rede mit ben. De fik redet mit ben og det er jeg meget glad for.”
Robert satte sig op i sengen og kiggede over mod trappen.
”Hvad tænker du på?” Spurgte jeg lavt.
”Noget du ikke skal vide.”
Det sagde jeg ikke noget til.
”Men der er noget jeg må gøre. Er det okay jeg smutter nogen timer?” Han kiggede ned på mig.
Jeg nikkede. Han rejste sig og gik nedenunder.
Da han var gået kom min farmor op, hun kom hen og satte sit på min seng. Jeg satte mig op og kiggede på hende.
”Skal du med ned og lave mad til Robert kommer igen?”
Jeg nikkede med at smil. På vej ned af trappen hører jeg min mobil ringe, jeg kigger på min farmor og hun nikker til mig og løber op af trappen og hen til min mobil, jeg tager den uden at se hvem der ringede.
”Hej det Julie.”
”Hej Julie. Hvor bliv du af i dag?”
Jeg stivnede helt og kiggede bare ud i den blå luft. ”Øh.. Sara, jeg må fortælle dig noget. Du må ikke sige det til nogen.”
”Nej, du kan fortælle mig alt.”
Jeg tøvede. ”Jeg bor hos min farmor lige nu og kommer ikke hjem før om lang tid. Jeg må gå, min farmor og jeg skal lave mad til når Robert kommer tilbage.”
”Få han det af vide før mig?”
”Han stoler mig Sara, han.. han er den.. eneste.. jeg stoler 100% på.”
Hun svarede ikke men lag bare på.
----------
Jeg kiggede lidt på telefonen og så tænkte jeg, det er sgu' hendes eget valg!
Jeg lag mobilen på mit natbord og gik ned i køkkenet til min farmor, hun var i gang med at skralde kartofler. Hun gav mig skralden og gik hen og begyndte på kødet. Jeg skraldede og skraldede, da jeg var færdig gik jeg ind og dækkede bord, mens jeg var i gang med at dække bord kom Robert ind af døren i meget fint tøj, da han kom ind i stuen tog han glassene ud af hånden på mig tog mine hænder i sine, jeg kiggede op på ham og han smilede bare stort. Pludselig gik han ned på knæ og tog en lille æske op. Jeg blev næsten helt lammet, da han åbnede den lå en sølv ring med tre små lysegrønne sten. Jeg begyndte at skrige, min farmor kom hurtigt ind i stuen og så hvad jeg skreg over.
”Julie Christensen, vil du gifte dig med mig?”
”JA!” Råbte jeg og krammede ham.
Jeg kyssede ham og han kyssede mig igen.
Han rejste sig op og kiggede over på min far.
”Jeg håber der er okay, jeg snakkede med hendes far og han var glad for det.”
”Ja, det er jo fantastisk.”
Han smilede og vendte sig mod mig igen, han tog ringen ud af æsken og satte den på min finger. Jeg gav ham et kæmpe kram og et hurtigt kys og så gik jeg i gang med at dække bordet færdigt. Da jeg var færdig fik Robert og jeg lov til at gå oven på, han hev mig med over i sengen. Han kastede mig i sengen og lag sig oven på mig hans kyssede mig på halsen op til munden. Der fik ikke længe før der var mad.
”Så er der mad.” Råbte min farmor.
”Ja vi kommer.” Råbte jeg tilbage.
Vi rejste os og hånd i hånd gik vi ned, da vi kom ned stod der et lille flad på bordet. Jeg kiggede på min farmor som smilede.
Vi satte os og begyndte at spise, da vi havde spist og vi havde ryddet af bordet, gik Robert og jeg ud til Lady.
”Hmm, jeg få lige en idé, hvad med at vi tager ned på stranden og beder lidt med Lady?”
”Nu?”
Han nikkede. ”Så op og klæd om, så henter jeg mit tøj i bilen.”
Jeg løb ind i huset. ”Farmor er det okay vi tager ned og bader med Lady?”
”Ja, men du skal have hjelm på.”
Jeg nikkede og løb oven på og tog min bikini på og så løb jeg nedenunder igen, Robert var ude på badeværelset. Da han kom ud gik vi ud til lady, jeg gab hende rebgrime på og et træktov fast i grimen og rundt om halsen, så hjalp Robert mig op og så trak Lady ned til stranden, der var ikke så langt, vi boede lidt ved siden af. Da vi kom der ned slap Robert Lady og jeg galopperet ud i vandet, Lady blev helt glad og begyndt at bukke. Jeg faldt af, men holdte stadig fast i Lady, Robert kom hen til mig og hjalp mig op igen. Da jeg kom op begyndte Lady at bukke igen og igen faldt jeg af. Robert kom grinen hen til mig.
”Hvad griner du af?” Spurgte jeg.
”Af dig.”
”Jeg kan ikke gøre for jeg ikke kan blive på.”
Han fniste. ”Vi skal nok også til at hjem ad.” Han pegede op på himlen der var ved at dækket af sorte skyger.
”Men vi er jo lige kommet.”
”Ja, undskyld. Men vi er jo sammen hele natten.”
Jeg nikkede og kyssede ham og han kyssede mig igen.
”Hey!” Var der en fyr der råbte.
Jeg kiggede over på ham og så på Robert. Robert hjalp mig op på Lady og træk mig ind på stranden. Robert træk os over til ham fyren
”Ja.” Sagde Robert til ham.
”Kan jeg låne pigen?” Han kiggede over mod nogen andre fyrer.
”Spørg du om du kan låne min forlovet?”
”Er i ikke lidt for unge?”
”Bare luk kæften og gå tilbage til din babysitter.” Sagde jeg.
Robert og fyren kiggede overraskede på mig og så begyndte Robert at smile. Fyren gik over til de andre fyrer og vi tog hjem ad. Da vi kom hjem satte vi Lady ind i boksen og gav hende mad, og så gik vi ind i huset.
”Julie og Robert når i er færdige er der kakao og kage.”
”Okay.” Sagde Robert. ”Gå du bare i bad først.”
Jeg nikkede og smuttede ud i bad, da jeg var færdig tog jeg håndklædet om mig og gik oven på, mens jeg tog tøj på gik Robert i bad, da jeg var færdig gik jeg nedenunder og da Robert var færdig gik jeg ud og redde hår. Da jeg var færdig sad Robert ved bordet, jeg satte mig ved siden af ham og så sad vi at drak kakao og spiste dejlig kage. Pludselig begyndte det at regne.
”Julie, jeg tænkte på om du kan sove hos Robert i morgen? Jeg skal til Banko i morgen aften og vi spiser der henne og så tager jeg nok nogen veninder med hjem.”
”Jo selvfølgelig, du skal jo også have lov til at være sammen med dine venner. Det eneste du hører og ser på nu er mig og Robert.”
”Jeg nyder skam at have jer her og hvis det ikke kan lade sig gøre at være hos Robert så må jeg jo bare blive hjemme.”
”Nej du skal tag afsted, mor dig!”
”Ja, jeg er enig med Julie. Vi kan altid være hos mig, du skal bare sig til.”
”Tak i er virkelig søde, når går bare op med jer.”
”Skal vi ikke lige hjælpe med at rydde op?”
”Nej, den klare jeg.”
”Hmm okay.”
Vi rejste os og gik oven på.
”Hvis der er noget vi skal hjælpe med så bare sig til.” Råbte jeg ned af trappen.
”Nej, bare hyg jer.”
Jeg løb hen til Robert som lå i sengen, jeg lag mig oven på ham. Han snuede sin ben om mine, jeg lod mine fingre glide op i hans hår og så kyssede jeg ham og han kyssede mig igen.
”I aften?” Hviskede jeg?
”Nej, ikke når hun er der nede.”
Jeg gled ned fra ham og så kiggede vi bare hinanden i øjne.
”Hvorfor gjord du det?” Spurgte, jeg vidste godt han ikke vidste hvad jeg mente.
”Gjord hvad?”
”Hvorfor friede du til mig? Lige i dag, efter det er lige var sket.”
”Hvorfor, jeg ved vi altid vil finde sammen igen, lige meget hvad der sker.”
Jeg sagde ikke noget, jeg rykkede mig bare helt ind til ham. Han lag armene om mig nynnede en vuggevise.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...