Kærlighed ved første blik!

Kamilla forelsker sig venindes storebror. Hun finder ud af nogen hemmeligheder, men hun elsker ham stadig..

0Likes
9Kommentarer
2796Visninger
AA

10. Nyheder.

Da jeg vågnede om morgen, lå Taylor ikke ved siden af mig. Han var slet ikke på værelset, jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt, efter rejste jeg mig og gik ud af værelset, jeg kunne hører nogen drenge snakke inde fra stuen. Jeg gik ind i stue, det var først da jeg stod foran dem at jeg opdagede at jeg kun havde top og underbukser på. De sad bare og kiggede på mig, Taylor kom hen til mig og krammede mig og jeg krammede ham.
”Undskyld.” Hviskede jeg.
”Det er okay.”
Han hev mig med over i en lændestol og satte sig ned, efter hev han mig ned så jeg sad på hans skød. Jeg lå lænede op af ham og han sad med armene om mig og holdte mig tæt ind til dig.
”Drenge jeg må fortælle jer noget.”
”At du har fået en kæreste?”
”Nej, men hun ved hvad jeg er. Det vil sige, hun ved hvad vi er.”
Jeg satte mig op og kiggede rundt på drengene. ”Er i alle varulve?”
De nikkede. ”Du skal ikke være bange.” Sagde den yngste.
”Det er jeg heller ikke. Eller jo måske lidt, det er jo ikke altid man er omringet af varulve.”
De grinte. Jeg kiggede på Taylor.
”Så er det godt.” Sagde han og kiggede på dem.
”Taylor der er okay.” Sagde jeg.
Han kiggede på mig og de gjord de andre drenge også.
”Kamilla, det er ikke det. Du må faktisk ikke vide hvad vi er.”
”Hvad sker der?” Jeg kiggede op på Taylor.
”Vi må tag hen til Sam og finde ud af hvad vi skal gøre.”
”Taylor, jeg siger det ikke til noget.”
”Det ved jeg.”
Han tog min hånd og sammen gik vi ud til hans bil, jeg havde kun nattøj på, men jeg havde ikke tid til at skifte. Vi måtte der hen nu, det var åbenbart ulovligt at vide det.
Da vi kom gik vi ind i en lille hytte, det var en hyggelig hytte, drengene begyndte at hylde som hunde, udover Taylor. Pludselig kom der en stor mand frem, han kiggede på mig.
”Taylor det er okay.” Sagde manden med dyb stemme.
Taylor kiggede på mig med et smil og så kyssede han mig og jeg kyssede ham igen. Taylor tog hovedet væk fra mig og gik hen til Sam.
”Ved hun hvad Robert og hans familie er?”
Han rystede på hovedet.
”Der er set nogen nyfødte, her omkring så vær lige på vagt. Og hold lige øje med din søster.”
”Hun er snart gammel nok, jeg tror godt hun snart kan forvandle sig.”
”Ved Robert, hvad hun er?”
”Nej og jeg tror ikke det bliver noget kønt syn. Godt nok elsker de hinanden, men de er jo dødsfjender.”
”Han må vide det før, hun kan forvandle sig.”
Han nikkede.
”Kamilla, bliv her. Jeg kommer tilbage så hurtigt som muligt.”
Det tog længere tid end jeg havde troet, jeg blev nød til at spise med hos Sam og Emily og sammen med ulvedrengene. Jeg spiste ikke min mad, jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Taylor. Men pludselig kom han ind af døren, jeg rejste mig og løb hen og krammede ham.
”Sam, de er på vej her til. Robert ved hvad hun er og hun er hos ham nu, de passer på hende.”
”Hvad?”
”Der er vampyrer her til.”
Jeg kiggede på ham.

Nyfødte vampyrer, var kommet til byen, da Taylor og jeg kom hjem til Taylor, blev Taylor ringet op at Robert.
”Det Taylor.”
”Robert, her. Katrine har det fint, men jeg må komme med en rigtig dårlig nyhed.”
”Hvad?”
”De har dræbt Kamillas mor og hendes hund, vi kan bare sige, huset blev sat i brænd og de er blevet fundet, men er dømt døde.”
Taylor stivede og kiggede på mig.
”Taylor hvad er det?” Jeg var bange.
Han lag røret på og kiggede på mig. ”Kamilla, din mor og Silver er død. Jeres hus er brændt ned.”
”Hvad?!” Jeg brød sammen, jeg græd og græd.”
”Undskyld.”
”Det ikke din skyld.”
”Jeg skulle havde holdt øje med din familie ikke kun tænke på min egen.”
”Taylor, du gjord det rigtige.”
Han bar mig ind i sengen, der lå jeg og græd længe, mens han sad i stolen og kiggede på mig. De andre ulve var ude og lede efter vampyrer sammen med Roberts familie, Robert og Katrine var her.
Næste morgen, vågnede jeg ved at nogen bankede på vinduet jeg skreg op og Taylor føj op at stolen, det var ulvedrengene, Taylor gik ud og lukkede dem ind. De gik ud i køkkenet og spiste, jeg rejste mig fra sengen og gik ud i køkkenet i underbukser og top. Taylor gav mig noget cornflakes, drengene spiste bare brød, de lignede nogen der ikke havde spist i flere dag. Jeg kunne ikke spise op, drengene spiste og spiste. Jeg gik ind i stuen og tændte tv'et og så nyhederne, det var med vores hus der var brændt ned, jeg skiftede hurtigt kanel. Robert kom ind i stuen og satte sig ved siden af mig.
”Det gør mig ondt.”
”Det er okay. Hvor er Katrine?”
”Ude og spise sammen med alle de andre.”
”Det ser pænt klamt ud.”
”Ja, det er derfor jeg er herinde. Men hun spiser da pænt hos mig.”
”Det gjord Taylor også hos mig.” Jeg kiggede ned i gulvet. ”Vil du stadig elske Katrine, når hun bliver en varulv?”
”Ja, jeg vil aldrig forlade hende.”
”I er jo dødsfjender.”
”Ikke i mine øjne, vi elsker hinanden og det er det vigtigste.”
Jeg smilede.
Taylor kom ind i stuen med en bolle i hånden.
”Kamilla, undskyld, jeg er bare så sulten.”
”Det er okay, bare spis.”
”Tak, hvad snakkede i to om?”
”Ikke rigtig noget.”
”Okay, hvad med at du snakker lidt med min mund?” Han satte sig ved siden af mig og lag bollen fra sig.
Jeg kyssede ham og han kyssede mig.
”Jeg tror bare jeg gå ud og ser om Katrine er ved at være færdig med at spise.” Sagde Robert.
Vi sagde ikke noget, vi kyssede bare. Da Taylors forældre kom ind i stuen og jeg satte mig op, men Taylor hev mig hen til sig igen.
”Tænk ikke på dem.” Han kyssede mig på kinden og hen til munden.
”Taylor, ikke nu.”
”Kom nu, det er længe siden.”
”Kan vi ikke vente?”
”Til i aften?”
”Ja ja i aften.”
”Jeg glæder mig.”
”Er det det eneste du tænker på?”
”Nej, jeg tænker selvfølgelig på dig.”
”Taylor, den der kommer du ikke uden om så let.”
Jeg rejste mig og gik ind på Taylors værelse, han gik efter mig, jeg fandt mine ting og skulle til at gå ud af døren, man han satte hånden for.
”Hvor skal du hen.”
”Hvis du tror jeg er en du bare kan gå og kneppe, så kan du godt tro om igen.”
”Kamilla, det er ikke det jeg tænker på.”
”Det er det du vil.”
”Ikke kun, jeg tænkte bare det kunne være hyggeligt.”
”Nej, Taylor. Det er ikke det du siger der er rigtigt, det er det du ikke siger.”
”Hvad snakker du om.”
”Lad mig gå.”
”Hvorfor?” Han lænede sig frem og kyssede mig.
Jeg gav ham en lussing. ”STOP!” Råbte jeg og gik under han arm. Jeg løb hjem i underbukser og top, med mit tøj i armene. Alle folk kiggede på mig, men jeg var lige glad.
Da jeg kom hen til vores hus, så jeg det var brændt ned, og med et slog det mig, det brændte ned i går. Jeg faldt ned på knæ og græd, jeg græd hørt.
Pludselig var der noget der hev mig op, jeg begyndte at skrige, men den satte hånden op foran min mund.
”Kamilla, det er mig.” Hviskede Taylor i mit øre.
Jeg slappede mere af og lod ham bære mig hjem til ham og så lag han mig på sengen, jeg lå bare der inde og kiggede ind i væggen, jeg ville ikke noget, jeg lå der i næsten 3 dagen. Men jeg spiste og drak lidt. Katrine var inde og prøve at snakke med mig, men jeg hørte ikke efter. Taylor lå på en madras på gulvet, for at lade mig være.

Efter nogen måneder er jeg blevet glad igen og det hel er godt igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...