Kærlighed ved første blik!

Kamilla forelsker sig venindes storebror. Hun finder ud af nogen hemmeligheder, men hun elsker ham stadig..

0Likes
9Kommentarer
2801Visninger
AA

9. En stor fejl.

Da vi havde spist gik vi oven på igen, Taylor skubbede mig op af væggen og kyssede mig og jeg kyssede ham igen. Mens i kyssede begyndte jeg at tænkte på at jeg aldrig havde været hjemme hos ham før, jeg ved ikke hvorfor jeg lige kom på den tanke det, men det gjord jeg bare. Og så gik jeg den skører idé at vi kunne tag hjem til ham.
”Kan vi ikke tag hjem til dig?”
Han kiggede på mig og smilede. ”Hvad skulle vi lave der?”
”Det ved jeg ikke, jeg vil bare gerne se hvordan du bor.”
”Jeg bor jo hjemme.”
”Ja, men jeg har aldrig været der. Da Katrine og jeg var sammen, var det altid hos mig.”
”Tror du Katrine, bliver glad for at se dig?”
”Det ved jeg ikke, tror du?”
”Jeg ved det ikke, men jeg er faktisk lige glad, så længe jeg er sammen med dig.”
Jeg gik hen og satte mig på min seng. ”Jeg savner hende faktisk.”
”Hun har fået en kæreste.” Han satte sig ved siden af mig.
Jeg kiggede på ham. ”Hvad hedder han?”
”Robert.”
”Hvordan er han ved hende?”
”Du kan være helt rolig, han passer på hende som var hun hans lille baby.”
Jeg smilede. ”Kan vi godt tag hjem til dig? Jeg vil gerne lidt væk hjemme fra.”
Han nikkede. ”Så længe du vil.”
Jeg gav ham et kys på kinden. ”Hvad med en uge?”
”Ja, men så skal vi huske dine skole ting.”
”Hvad med en uge uden skolen og så bare dig og mig?”
”Nej Kamilla.”
”Øv, okay.”
Jeg rejste mig og gik hen og pakkede min skoletaske med alle de skole ting jeg havde fået her hjem til. Efter pakkede jeg en masse tøj ned i en sportstaske, jeg løb ud og hentede min tandbørste, børste og lidt make-up, da jeg kom ind på værelset igen lag jeg det ned i tasken.
”Så er jeg klar.”
Han smilede og kom hen og hentede mine tasker.
”Jeg kan altså godt tag en af dem.”
”Nej, bare sig farvel til din mor, jeg venter i bilen.”
”Okay.”
Da han gik ud af døren, løb jeg ind i stuen hvor min mor sad og så tv.
”Mor jeg håber det er okay, jeg er hos Robert en uge. Hvis jeg bliver der mere, kommer jeg lige hjem og henter mere tøj.”
”Ja ja, det er helt fint. Kan i hygge jer?”
”Ja, farvel.” Jeg gik hen og krammede hende. ”Elsker dig.”
”Jeg elsker også dig.” Hun gav mig et kys på kinden og så løb jeg ud i Taylors bil.
Jeg satte mig ind og tog selen på, Taylor lænede sig over til mig og kyssede mig og jeg kyssede ham igen, jeg ville gerne hen til ham, men med et blev mit bryst mast, selen låste sig.
”Av!” Kom jeg til at skrige.
”Er du okay?”
Jeg nikkede, jeg tog selen af og holdte mig på brystet.
”Er du sikker?”
”Ja, bare kør.”
”Vil du ikke lige tag sele på?”
”Nej bare kør.”
”Ikke før du har sele på.”
Jeg tog selen på, men fjernede en fra brystet. Han startede bilen og kørte hjem til sig.
Da vi kom han stoppede holdte vi ude foran et kæmpe stort og smukt hus.
”Bor i virkelig her?”
”Ja.”
Jeg hoppede ud af bilen og så på det store hus, det var helt vildt.
”Kom skal vi gå indenfor?”
Jeg nikkede og tog hans hånd, sammen gik vi op til døren. Han åbnede en stor trædør og gik ind. Jeg slap hans hånd og kiggede rundt, der var så smuk.
”Hvor spilder du til ved at være hos mig, når du kan være i det her smukke hus?”
”Jeg har jo også brug for at komme lidt ud.”
Inden jeg nåede at sige noget, gik en dør op og en flot ung mand kom ud med et håndklæde om livet, han kiggede på mig og så på Taylor.
”Endelig tog du din kæreste med her hen, du snakker jo ikke om andet og så tager du bare hjem til hende.” Sagde fyren og kom hen til os.
”Hej, jeg er Robert, Katrine kæreste. Du må være Kamilla, Taylors kæreste?” Han rakte hånden frem og jeg gav ham hånden.
”Ja det er mig. Er Katrine her?”
”Nej, hun er lige ude med hunden.”
Jeg kiggede op på Taylor. ”Har i en hund?”
”Ja en Golden Retriever, hun hedder Tikka.”
Jeg smilede og kiggede på Robert igen.
”Hvor kender du enlig Katrine fra?” Spurgte han, så der var jeg sikker på at hun ikke snakkede om mig.
”Vi var gamle veninder.” Jeg stod og kiggede ned i gulvet. ”Taylor, kan vi ikke gå ind til dig?”
”Ja.”
”Hov vent lidt, var i veninder? Hvad skete der?”
”Ikke noget.” Sagde jeg kig tog Taylors hånd.
Taylor tog mit hoved mellem sine hænder og kyssede mit et par gange på munden. ”Du kan godt stole på ham, han er en fin fyr.”
”Jeg vil ikke snakke om det.”
”Skal jeg sige det?”
Jeg rystede på hovedet og vendte mig om og kiggede på Robert.
”Jeg er blevet hjerneskadet. Så kan vi ikke gå nu?” Jeg kiggede på Taylor igen.
Han nikkede og så gik vi op af nogen trapper og ind på et værelse, det var Taylors værelse.
”Er der noget du vil have?”
Jeg rystede på hovedet og satte mig på min seng.
”Hvad er der?” Han satte sig ved siden af mig. ”Er du ikke glad for at være her?”
”Jo her er fantastisk, men hvorfor skulle han også lige være her.”
”Jeg bestemmer ikke hvem Katrine er sammen med og hvornår hun er sammen med folk. Og hun har sikkert ikke snakkede om mig, hun har sikkert glemt mig.”
Taylor noget ikke at sige noget før vi hørte åbne, jeg gik hen til trappen satte mig, hvor de ikke kunne se mig.
”Hvorfor, er du og Kamilla ikke veninder mere? Man skal ikke skille folk ud, fordi de har en lille skade.” Sagde Robert.
”Hun stoppede med at ride, hun glemte mig.”
Jeg rejste mig og skulle til at gå ned og sige noget til hende, men jeg tøvede.
”Du glemte hende. Hun så virkelig ked af det ud, jeg tror hun savner dig.”
”Det er slut, jeg gider ikke snakke om hende mere.”
Jeg satte mig ned igen og begyndte at græde.
”Hvorfor, er du sådan? Vil du vide hvad jeg tror? Jeg tror du savner hende, jeg tror du elsker hende og vil gerne have hende tilbage. Men du vil bare ikke indrømme det, du vil ikke have en veninde der er hjerneskadet, fordi du er bange for at blive gjord til grin.”
”Det ved du ikke noget om, jeg vil bare have hende ud af denne verden, jeg vil være lykkelig uden hende.”
”Katrine, du skal ikke skubbe folk væk, bare fordi de har en lille fejl.”
”Hun droppede mig først, hun droppede Scarlett, hun droppede Taylor. Så gider du godt at stoppe det der?”
Jeg gik ud på trappen. ”HAN GIK FRA MIG!” Råbte jeg og køb ned og ud af døren, jeg begyndte at løbe hjem ad.

Ved Katrine og Taylor.
Taylor kom ud på gangen og stod på trappen og kiggede.
”Var det Kamilla der gik?”
Katrine nikkede. ”Jeg gjord ikke noget.”
”Jer i denne her familie er jo syge. I skubbede hende begge to væk, så grund af en lille fejl.” Sagde Robert og ind på Katrines værelse og tog tøj på, efter kom hen ud i gangen igen. ”Hvor bor hun?”
”Forks. Ved siden af den store skov, de eneste hus der er der ude. Men hvorfor?”
”Jeg tager over til hende, hun skal ikke tro jeg ikke vil være hendes ven.”
”Hey vent lige lidt. Du skal ikke tro jeg er lige glad med hende. Hun var hele tiden sur på mig, vi vidste ikke hvad der var glad, men ja jeg svigtede hende og jeg ved jeg er en nar. Men du tager hende ikke fra mig.”
Nej, jeg tager ikke nogen fra nogen, men jeg vil gøre hende med selv skab end til i har tænkt over tingene. Og jeg gider ikke latterlige undskyldning, så kom til mig når i har tænkt jer godt om. Og Katrine, jeg er virkelig skuffede over dig.”
Han gik ud af døren og satte sig ned i sin bil, hjem til mig.

Jeg lå i min seng og græd, da det pludselig ringede på. Jeg tørte øjnede i min t-shirt og gik ned og åbnede, da jeg åbnede så jeg det var Robert.
”Bare gå.”
”Nej, jeg har givet Katrine og Taylor en lærestreg og de kommer til mig før de kommer til dig og siger undskyld, du skal ikke skubbes væk på rund af din skade. Jeg håber det er okay.”
”Du skulle bare blande dig uden om.”
”Jeg kender dig jo ingen gang og hvis mine forældre ser dig, ved jeg ikke hvad jeg skal sige. De vil tro jeg har droppet Taylor.”
”Jeg skal nok fortælle dem det.”
Jeg smilede. ”Vil du indenfor?”
Han smilede og nikkede. Vi gik op på mit værelse, han gik rundt og kiggede på mine tegner.
”Du er rigtig god til at tegne.”
”Tak.”
”Hvilken skole går du på?”
”Jeg får hjemme undervisning af Taylor.”
”Åhh, det vidste jeg ikke.”
”Det er helt okay. Hvor længe har du og Katrine været sammen?”
”Hmm, det må hvis være 2 uger.”
”Hvordan mødt mødt i hinanden?”
”Til en fest, vi havde fået lidt for meget at drikke og hun var alene hjemme, ja jeg tror godt du kan regne ud hvad vi lavede.”
”Hvor mange gange har i det?”
”Det ved jeg ikke, et par gange eller 3, måske 4. Jeg ved det ikke, vi tæller ikke.”
”Okay, undskyld jeg spørger.”
”Nej det er helt okay. Hvad med dig og Taylor?”
”Vi gjord det første gang i dag, inden vi skulle spise.”
”Hvordan var det?”
Jeg smilede og det gjord han også. ”Mærkeligt nok, dejligt.”
Robert nåede ikke at sige noget før Anders kom ind på mit værelse.
”Øhh, hvem er han? Hvor er Taylor?”
”Det er Robert, Katrines kæreste.”
”Fedt, er i blevet veninder igen?”
”Anders bare gå.”
”Er i ikke veninder, hvad laver hende kæreste her? Hvor er Taylor? Er du ham utro?”
”Hej, jeg er Robert, Katrines kæreste. Jeg var hjemme hos dem da Taylor og Kamilla kom og var der lige et skænderi med mig og Katrine. Jeg blev sur på Katrine og Taylor, fordi de skubbede Kamilla væk fordi hun havde en skade.”
”Kan kom altså tilbage til mig.”
”Det kan godt være, men han droppede dig. Og vil du hører min mening?”
Jeg nikkede. ”Du skulle bare holde dig fra ham, når han svigter dig, når du har mest brug for ham, så er han bare ikke den rigtige.”
Jeg kiggede ned i gulvet, han havde fat i noget, men jeg elskede jo Taylor.
”Nårh, men sover du så hjemme?” Spurgte Anders.
Jeg nikkede, men jeg skal lige hjem til Taylor og hente mine ting.
”Skal jeg kører?”
”Nej, jeg går bare med Silver der hen.”
”Silver?”
”Min hund.” Jeg smil og Anders lukkede døren.
Jeg gik hen til Robert og tog fat i hans skjorte, han var høj, men jeg var lige glad. Jeg staldte mig på tær og kyssede ham og til min overraskelse kyssede han mig igen, han lag armene om mig og jeg lod mine hænder glide op i hans hår. Men lidt efter tog han hovedet væk.
”Kamilla, jeg kan ikke.”
”Undskyld.” Sagde jeg lavt, jeg tænkte, hvad fanden laver jeg?
”Okay, måske en gang til.” Han kyssede mig og jeg kunne ikke modstå, han var en dejlig fyr.
Men jeg måtte, jeg vil ikke gøre det mod Taylor. ”Robert.” Hviskede jeg.
Han hørte ikke efter, han knappede bare sin skjorte op og tog mine hænder og lag dem på sit bryst.
”Robert, pleas stop.”
”De får ikke noget af vide.”
”Taylor skal nok finde ud af det.”
”Jeg tager skylden.”
”Nej, pleas stop.” Jeg prøvede selv at stoppe, men jeg kunne ikke.
”Hvis du ikke vil, hvorfor stopper du så ikke selv?”
”Jeg kan ikke, jeg prøver. Men du, du er så dejlig.”
”Det er du også.”
”Nej stop nu, jeg beder dig.”
Jeg tog hovedet lidt væk, men hans pande lå stadig ind mod min.
”Jeg er ked af det.”
”Du tror jeg er dum oppe i hovedet ikke, det var kun derfor du kyssede mig. Du tror jeg er så dum at jeg tror det er okay.”
”Nej Kamilla, du er ikke dum. Du er fantastisk.”
”Du skal ikke kysse mig, du har Katrine.”
”Ja, men jeg kan få jer begge to.”
Jeg gav ham en lussing og gik ud af døren, han løb efter mig.
”Kamilla, undskyld. Det var dumt sagt.”
Jeg gav Silver sele på og da jeg skulle til at tag jakke på kom mine forældre ind af døren.
”Hej, hvem er du?” Spurgte min mor og kiggede på Robert.
”Han er en mand der er gået.” Jeg gik ud af døren og Robert gik efter mig.
”Kamilla, lad mig kører dig.”
”Nej, jeg stoler ikke på dig.”
”Pleas, der er langt og det er ved at være mørkt.”
”Og?”
”Kom nu, jeg gør dig ikke noget.”
”Fint, men så også kun hjem til Taylor.”
Han nikkede med et smil. Jeg hoppede ind i bilen og så kørte vi afsted, jeg sad med Silver på skødet. Robert nussede hende.
”Du skal ikke rører hende.”
”Er du bange for mig?”
”Du skulle aldrig havde blandet dig i det her.”
”Må jeg minde dig om, at det var dig der kyssede mig først.”
”Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på, og du er ikke dejlig.”
”Hm, men det er du. Jeg skifter ikke mening, men jeg tager dig ikke fra Taylor.”
Jeg lag hovedet ind mod ruden og pludselig fladt jeg i søvn. Da jeg vågnede igen, lå jeg i min seng og her var helt mørkt. Jeg tændte min nat lampe og fik et chok, da jeg så Robert sad her inde.
”Bare lig dig ned igen.”
”Hvorfor er du her? Hvor er Silver?”
”Jeg passer på dig. Silver er nedenunder.”
”Du skal gå nu ellers ringer jeg til Taylor.”
Han rejste sig og kom hen til mig, han satte sig på min seng og kiggede på mig.
”Jeg har ikke gjord dig noget, du faldt bare i søvn i bilen og jeg ville ikke vække dig, så jeg bar dig op i seng.”
”Gå.”
Han lavede et nik med hovedet og rejste sig, lige inden han skulle til at gå ud af døren kiggede han på mig.
”Du ved ikke hvad han er vel?”
”Hvad?”
”Ikke noget.”
Jeg hoppede ud af sengen og løb hen til ham, jeg hev ham med ind på mit værelse.
”Hvad er han?”
”Ikke noget, bare glem det.”
”Sig det.”
”Nej.”
Jeg kyssede ham og kiggede på ham. ”Pleas, vær sød.”
”Kamilla, jeg fortæller dig det ikke, du kan prøve så meget du vil, men jeg elsker Katrine, så du kan ikke få mig til at fortælle det.”
”Er hun det også?”
”Nej, hun Taylor.”
”Men hvorfor må jeg ikke vide det?”
”Han må selv fortælle dig det.”
Jeg rullede med øjne. ”Vil du kører mig?”
”Hvor skal du hen?”
”Hjem til Taylor, der er noget han skal fortælle mig.”
”Kamilla, bare glem det jeg sagde.”
”Nej du sagde det og hvis du ikke kører, så går jeg.”
”Nej ikke når det er mørkt, fint jeg kører. Men jeg tror han sover, klokken er halv 3.”
”Kom nu bare.”
Vi gik nedenunder og ud til hans bil. På vej hjem til Taylor, skrev jeg til ham.
”Er på vej hjem til dig, så du må heller være vågn.”
”Kamilla, kan det ikke vente til i morgen? Jeg er død træt.”
”Det skulle du havde tænkt på lidt før!”
”Hvad?”
Jeg svarede ikke.

Da vi holdte foran Taylors hus løb jeg op af trappen og ringede på, jeg var lige glad om jeg vækkede hele huset, jeg skulle bare vide hvad han var. Det var Taylor der åbnede, han stod i underbukser.
”Hvad er der?”
”Vi går ind på dit værelse.”
”Hvad vil du?”
”Gå nu bare.”
Vi gik ind på han værelse. Han satte sig på sengen, jeg gik rundt og kiggede på billeder, men intet der viste hvad han var, så jeg vendte mig om og kiggede på ham.
”Hvad er du?”
”Hvad?”
”Du ved godt hvad jeg snakker om.”
”Du behøver ikke vide noget.”
”Du holde ting hemmeligt for din kæreste.”
”Ja.”
”HVAD ER DU?!” Råbte jeg.
”Stille, der er ligesom nogen der sover.”
”Sig det nu!”
Han rejste sig og gik hen til mig. ”Du forlader mig ikke, hvis jeg fortæller det vel?” Han tog mine hænder i sine.
Jeg rystede på hovedet.
”Du vil sikkert ikke tro mig.”
”Sig det nu, jeg beder dig.”
”Jeg er en varulv.”
”Mener du det, eller laver du gas?”
”Ligner jeg en der laver gas?”
Jeg rystede på hovedet. ”Undskyld.” Jeg kyssede ham og han kyssede mig igen.
”Undskyld, jeg ikke har sagt det. Jeg ville bare ikke miste dig.”
”Det okay.”
Vi lag os i hans seng, han begyndte at tag mit tøj af mig.
”Jeg kyssede Robert.” Hviskede jeg og kiggede ned, jeg ville ikke se ham i øjnede.
Han blev stille. Jeg løftede hovedet og kiggede på ham.
”Taylor sig noget.”
Han var stadig tavs.
”Undskyld, jeg ved ikke hvorfor jeg gjord det.”
Jeg rejste mig og gik ud i gangen, Taylor løb efter mig.
”Kamilla, vent.”
”Jeg er ked af det, det er jeg virkelig.”
”Det ved jeg.”
”Undskyld undskyld undskyld.” Jeg krammede ham og han krammede mig.
”Det er okay, jeg er glad for at du fortæller mig det.”
”Undskyld.” Jeg begyndte at græde.
”Rolig, ikke græde. Det er okay.”
Jeg græd vider. Taylor løftede mig op og bar mig ind i sengen. Den nat græd jeg mig selv i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...