Historien om prinsesse Freja

Det var sådan set en historie jeg skrev til min lille ven men nu deler jeg den med jer <3

3Likes
3Kommentarer
6893Visninger
AA

1. Historien om prinsesse Freja

Historien om prinsesse Freja

Der var engang i et kongerige langt, langt herfra kaldet Pampari, én prinsesse som hed Freja. Hun var den sødeste, smukkeste og mest dejlige pige i hele verden og alle elskede hende. Hun levede på et stort slot, med sin far kong Suresen og hendes hvide ganger, Snebold. Snebold var hendes bedste ven i hele verden og de gjorde alt sammen, Og når Prinsesse Freja skulle spise sad Snebold altid med ved bordet.
Alle i Pampari var altid glade, alle undtagen Frejas hofdame gnomen Klaus, han var altid lidt gnotten og muggen, og der var kun en ting han elskede og det var Prinsesse Freja. Der var intet han elskede så meget som Freja, Men han kunne aldrig nogen sinde få sin Freja. For han var jo bare en simpel tjener, uden nogen penge eller adel. Og det værste af det hele var at han altid følte sig alene, fordi alle i Pampari altid var glade og lykkelige, alle undtagen ham. Selv Nisserne der boede ude i den dybeste og mørkeste del af skoven og altid arbejdede var altid glade, og selv Enhjørningerne på Toppen af sukker bjerget, som forresten var så koldt og højt at man ikke kunne se toppen, De var også altid glade. Ja alle var altid glade i Pampari, alle bortset fra Klaus
Men en dag da Freja var ude at ride med Snebold, så hun enhjørningerne komme styrtende ned af bjerget uden at stoppe. Snebold blev meget bange og begyndte at stejle, så Freja faldt af. Freja blev bange, men samtidig meget nysgerrige og vil finde ud af hvad der er sket, men Snebold puffede til Freja, som om han bad hende om at komme væk. Så det gjorde Freja.
Da Snebold og hende kom hjem så hun sin far sidde og græde. Freja spurgte sin far med sin muse stemme om hvad der var galt, og hendes far styrtede op, og sagde: ” Min Freja, min lille bitte pige. Enhjørningerne er flygtet og nisserne er holdt op med at arbejde.” Freja forstod ikke hvad hendes far mente og brugte sin musestemme igen: ”men hvad er der galt med det.” ”du forstår det jo ikke, Alle er kede og ulykkelige.” Råbte Frejas far så højt at slottet gav genlyd. ”men hvorfor er de det?.” Men denne gang glemte Freja at bruge sin lille fine musestemme, og skyndte sig derfor at stryge sin lille fine hånd ned af kong Suresenes ryg. ”fordi, fordi at der er kommet en stor, farlige drage, der har sat sig på toppen af Sukker bjerget.” sagde hendes far mere roligt end før, men lidt efter begynder han at græde og hulke igen. ”Og derfor skal du gifte dig med Prins Selvglad.” hulker kong Suresen. Freja løb ud af slottet grædende, for hun ville jo ikke giftes med prins Selvglad. Hun løb ind i sin seng, og græd. Den aften græd Freja sig selv i søvn.
Næste dag vågnede Freja, hendes kinder var helt våde og klamme af alle de tåre, som hun så flittigt havde lavet aftenen før. Efter et par minutter kom Snebold gående ind, han vrinskede stille for at muntre Freja op, men det var der ingen der kunne gøre hende glad og lykkelig.
Efter et par timer blev kong Suresen nervøs for om hans prinsesse havde det godt, så han gik ind til hende og satte sig på hendes drømme seng. Hvor han begyndte at synge, den sang som Frejas mor havde sunget for hende da hun var mindre. Freja løftede sit lille hoved fra puden og kiggede på sin far. Hun udstødte et lille fint ord, nemlig ”hvorfor” hendes far holdt nu op med at synge, og ville til at forklare hvorfor, men nøjes med at ae og stryge hendes hoved. Freja prøvede derfor igen, men hendes far kiggede bare væk som om han ville undgå det hele. Men nu blev Freja vred og kiggede sin far i øjnene, og råbte et vredt hvorfor. Nu svarede Frejas far:” Du skal gifte dig med prins selvglad, fordi din gamle sure far er blevet for gammel til at bekæmpe drager, men det er prins Selvglad ikke.” Freja blev nu vred ”men hvorfor kan jeg ikke bare kæmpe mod dragen.” sagde Freja vredt, fordi hun var meget vred over sin fars svar. ”fordi du er en pige.” sagde Frejas far med den vrede han var kendt for. ”og hvis du gør det så…” ”så hvad!” Råbte Freja højt, fordi hun ville overdøve sin far. ”så bliver du enten dræbt af dragen eller bortvist fra Pampari.” Sagde kong Suresen. ”men hvorfor kan Prins Selvglad, ikke gøre det uden at blive gift med mig.” sagde Freja meget roligere end før ”fordi han skal have en præmie hvis han overlever.” ”Er JEG bare en præmie.” Skreg Freja højere end hun nogle sinde havde skreget før ”jeg gør det selv.” røg det ud af Freja. Nu gik kong Suresen ud af værelset mens han smækkede med døren og råbte ” Freja, hvis du gør det må du aldrig komme tilbage!!.” Freja blev lidt bange, men havde besluttede sig at hun ville kæmpe mod dragen, Hun vidste bare ikke hvordan.
Det blev aften og Freja havde brugt hele dagen på at spekulere over hvad hun skulle gøre mod dragen. Hun havde fundet på at kl. 3.00 skulle Snebold og Klaus komme og hente hende og så skulle de ride op på toppen af sukker bjerget, og kæmpe mod dragen.
Da klokken var 3, kom Snebold ind gennem døren med Klaus på ryggen. ”kom prinsesse.” sagde Klaus stille, så han ikke vækkede kong Suresen. Freja skyndte sig at springe op. Og sammen red de ud af det store slot. ”det her bliver måske sidste gang vi nogle sinde kommer til at se slottet.” sagde Freja med tåre i øjnene ”Farvel.” sagde hun stille så de andre ikke hørte det.
Efter et par timer, var de ved foden af Sukker bjerget, De sprang begge af Snebold, som var blevet ekstrem træt, så de besluttede sig for at de ville sove til det blev morgen.
De vågnede kl. 6.00 hvor himlen var rød af ild. ”hjælp.” råbte Freja, selvom Klaus og Snebold stod ved siden af. ”Det må være prins Selvglad der er oppe at kæmpe mod dragen.” Sagde Klaus, lidt glad for at det ikke var ham. ”Vi må håbe der ikke sker ham noget.” sagde Freja bange. ”Ja, lad os det.” sagde Klaus vredt, for han kunne jo godt lide Freja, og ville ikke have at prinsen og Freja skulle giftes. ”skal vi se at komme af sted.” sagde Freja, mens hun hoppede op på Snebold. Klaus tog fat i Snebold og begyndte at gå op af bjerget.
Efter et par timer var de kommet et par hundrede meter op. Men de ville ikke tage en pause for de skulle jo op at hjælpe prins Selvglad der stadig kæmpede mod dragen. Så efter endnu et par timer, var de kommet halvvejs. Og selvom de næsten ikke kunne gå mere, blev de ved. For de skulle redde en ven. Selvom det ikke var deres bedste ven, ville de redde ham.
Efter mange, mange timer stod de på toppen af Sukker bjerget, et sted hvor ingen andre aldrig nogensinde havde været. Men Freja, Snebold og Klaus var så trætte af bar udmattelse at de lagde sig ned og sov i flere timer.
Da de vågnede lå Prins Selvglad ved siden af dem og græd. ”jeg kan ikke klar mere.” sagde han grædende. ”men det skal du, vi kan ikke klare det alene.” sagde Freja. Nu blev Klaus vred, og tog prins Selvglads sværd og styrtede hen mod dragen mens han råbte. ”for Freja, den kommende dronning af Pampari!!!” ”nejjj!!” råbte Freja, men det var for sent Klaus havde stukket sværdet ind i dragen, og den blev nu rigtig sur og væltede ham, så han begyndte at trille stille ned af bjerget. Nu blev Frejas hjerte knust, ”Men, jeg elskede ham.” hun satte sig op på Snebold, og sammen red de ind i dragen, som straks døde. Men den nåede at sige en ting ”Din ven er ikke død, han er frisk som en sild. For det var kun ægte kærlighed der kan besejre mig, så nu er han blevet levende på grund af din kærlighed til ham, og hans kærlighed til dig.” Dragen lagde sig stille ned og sov ind. Freja skyndte sig ned af bjerget med Snebold og Prins Selvglad, som egentlig ikke var så selvglad og egoistisk længere. De så Klaus stå for enden af bjerget, med spredte arme. Freja løb så hurtig hun kunne i mod ham og gav ham et kæmpe kys.
De red hjem mod Pampari hvor der ventede dem stor hæder og lykke, og Da kong Suresen så hvor glade og lykkelige Freja og Klaus var for hinanden lod han dem blive gift. Og Freja og Klaus fik 3 børn, og prins Selvglad blev gift med en grim kokkepige fra køkkenet og de fik 13 grimme, velskabte små børn. Og Snebold fik et æble og så var han glad. Og Freja og Klaus regerer stadig Pampari den dag i dag og alle i Pampari er stadig glade og lykkelige, for enhjørningerne kom tilbage, nisserne begyndte at arbejde og alle blev meget glade og lykkelige igen.


SLUT
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...