Forelsket i en vampyr

En en pige begynder på en ny skole. Inden længe bliver en dreng "død" forelsket i denne mystiske pige. Han udspionere hende for at finde ud af noget mere om hende. Men det kommer han til at fortryde...

4Likes
9Kommentarer
2591Visninger
AA

6. springvand

Da Celina nåede hen til en landevej, standsede hun brat op og så sig omkring. Der var ingen. Der var heller ingen grund til at være bange men alligevel. Hun havde en knude i halsen. Celina måtte tænke sig om. Hvorfor gjorder hun det her? Hvorfor løb hun væk fra Caspian? For at undgå at skulle forklare ham hvad der egentlig skete. Hvis hun var blevet med ham ville han jo bare spørger: ”hvad er der sket?” og hvad skulle Celina så svare? Noget i retningen: ”jeg så bare lige den der mands død”? Nej, vel? Men hvad hvis han spørger ind til det hele i skolen i morgen? Skulle hun så bare sige sandheden eller lyve for så at lyve igen, for ikke at afsløre at hun løj før? For at lave en hel kæde af løgne? Igen. Celina har været tvunget til at lyve så mange gange før; for sin veninde fra Denver, for sin klasse fra Rumænien, selv for sig selv. Hvorfor skulle det være så svært nu, overfor Caspian? Caspian. Han var jo nærmest perfekt. Hans hår, hans tøj, hans øjne, hans smilende mund, den måde de grinte sammen inden manden kom løbende og løb lige ind i Celina, og ødelagde det hele. Hvorfor skulle der være så mange spørgsmål? Alle om Caspian. Hvorfor skulle han tage så meget plads i Celinas hoved? I hele hendes liv, som ellers har været rimeligt langt, havde hun aldrig tænkt så meget på én person. Der havde altid været flere, og hun havde aldrig tilbragt mere end ti minutter på at tænke på hver af dem. Men hun kunne ikke tillade sig at tænke for meget på ham, og i hvert fald ikke få følelser for ham. Inden hun vidste af det, stod hun allerede foran den store mørke port som delte den virkelige verden fra et mareridt. Celinas hjem. De var jo først lige flyttet hertil så hun havde ikke nået at vænne sig til hele storheden af dette sted. Porten var egentlig bare indrammede metal stange på 3-4 meter. Men de hvide roser som snoede sig op af dem, lyste det hele op. Celinas hånd tog næsten automatisk fat om en af stangende. Hun var parat til at skubbe til porten af alle kræfter, men det var ikke nødvendigt. Den fløj til side, bare ved at Celina skubbede den let væk med håndledet. Hun tog et lille skridt ind som om jorden under hendes fødder i hvert et øjeblik kunne forsvinde, og lade Celina falde ned i intetheden. Der skete intet. Hendes øjne var indtil videre rettet ned mod sine fødder, indtil hun stød ind i noget hårdt og koldt, da hun faldt ned i noget der var endnu koldere og vådt. Vand. Hun sad under vand. Celina følte mere vand falde ned ovenfra, i stride strømme. Var det regn? Nej. Hendes hoved kom hurtigt op over vandets overflade. Hun stod rettet op i et springvand. Det is kolde vand stod hende op til bæltestedet. Celina vadede hen til kanten af stenkarret for at komme ud. Hun tog godt fast om karret og hev sig op, indtil hun var nok højt til at kunne sætte sig op på kanten. Det var umuligt at hun ikke kunne huske noget så stort som et springvand stående midt i forhaven foran hendes eget hus. ”Jeg kan se at du allerede har haft glæden af at opleve vores nye springvand.” sagde en rar stemme bag hende, tilhørende en mand. Hun gispede og faldt i vandet igen. Hun hørte en latter oppe fra overfladen. Under vandet lød den stille men på samme tid rungende. Noget tog et fast men blidt greb mellem hendes arme og træk hende op. ”Hej f-far,” hun rystede over hele kroppen. Celina vendte sig om, da hendes far slap hende igen. Han smilede. Hans ansigt så som altid meget roligt og kærligt ud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...