For enden af venskabet, venter kærligheden.

Maja Christiansen er en ganske almindelig 16 årig teenager. Hendes bedsteveninde Sofie, er lillesøster til den efterhånden kendte håndboldspiller Rasmus Lauge.
Maja har altid været en smule betaget af Rasmus, og da han skal være hjælpetræner for Sofies og Majas håndboldhold, begynder nogle ting at ske.
Men da Sofie roder sig ud i noget, der måske ikke er helt så smart og noget som Maja måske kunne have forandret, får det konsekvenser for hende, og alting begynder lige pludselig at se helt anderledes ud!

44Likes
439Kommentarer
13365Visninger
AA

5. Stangbacardi..

Det var i aften. Det var i aften at Sofie og jeg skulle til fest hos Nikolai. Noget jeg havde set frem til, men alligevel ikke. Godt nok kendte Sofie rimelig mange af os, men vi var stadig et år ældre end hende, og langt mere fremme i skoene.
Jeg var i fuld færd med at lægge eyeliner på Sofies øjenlåg. Jeg havde allerede lagt øjenskygge og foundation på hende.
Jeg sluttede af med noget mascara, og det blev rent ud sagt rigtig fint. Sofies tøj bestod af en nedringet kjole, der gik til lidt over knæene. Inden under havde hun leggins på. Hvis jeg skulle skyde ville jeg syntes at hun lignede en på en 16-17 år.. Måske ikke så godt? Men det gik.
Mit tøj bestod af et pat stramme jeans, og en lang top uden over. Jeg havde lidt mere makeup på end normalt, samt mine store sorte briller. De var efterhånden blevet til et ”must” hver gang der blev holdt fest. Alle gik hele tiden rundt med mine briller, og der blev taget tonsvis af billede, med alle mulige forskellige der havde lige netop mine briller på.
”Åh jeg begynder at blive nervøs? Jeg håber sådan at Nikolai kysser mig igen!” Sofie var så opsat på Nikolai, at jeg nogle gange fik helt kvalme.
”Husk nu at han ikke..” ”Nej han er ikke den samme når han har indtaget alkohol og bla bla.. Jeg ved det Maja!” Hun afbrød mig.
Jeg sukkede. Hun havde aldrig oplevet ham fuld – rigtig fuld.
”Men nu skal du jo heller ikke få så voldsomme tømmermænd at du ikke kan spille på søndag, fordi du ligger syg i den seng vel?” Jeg puffede drillende til hende.
”Du ved godt jeg ikke drikker ret meget” hun fnøs. Så havde hun aldrig været sammen med mine klassekammerater. Hvis der var noget de var gode til, så var det godt nok at presse folk til at drikke alkohol.

Aftenen havde faktisk forholdt sig stille og roligt denne gang, og jeg var faktisk positivt overrasksket.
Jeg måtte dog senere hen trække ordene i mig. Det begyndte så stille at gå over gevind, og den ene genstand tog den anden.
Jeg havde for det meste brugt min aften på at snakke med en af mine andre veninder Sofia. Hun var heller ikke den store ”drikker” og derfor var det altid os der hang ud sammen til alle festerne.
Sofie havde brugt det meste af aftenen sammen med Nikolai. Han havde været overraskende sød ved hende. Jeg tog mig selv i flere gange at kigge hen på dem, og nogle gange fik jeg det lidt dårligt. Nikolai havde som altid fået en smule for meget, og da de senere hen på aftenen kyssede hinanden heftigt, imens Nikolai var i fuld færd med at tage på Sofie, var jeg overbevist om at det måske var ved at gå over gevind.
”Øhm Sofie kommer du ikke lige et øjeblik?” Jeg prikkede hende blidt på skulderen og smilte venligt til dem begge to.
”Nej hun er optaget..” Nikolai brød ind, og kyssede hende på halsen så hun begyndte at grine.
”Senere” sagde hun, og satte en hånd op foran mit ansigt som tegn på at jeg skulle gå.
Hvor var det bare typisk, det kunne hun virkelig bare ikke gøre. Det gjorde ondt at hun bare var så ligeglad, men så måtte hun godt nok også selv om det.
Jeg spekulerede ikke mere over hende og Nikolai, og morede mig til gengæld med Sofia og nogle andre i stedet for.
”Jeg tror hun har fået lidt for meget Maja..” Jeg havde ikke skænket Sofie et blik i den sidste lange tid, men det havde Sofia åbenbart. Hun prikkede mig blidt på skulderen og pegede over mod Sofie.
Hun kunne knap stå op, og væltede rundt. Egentlig ville jeg gerne gå over og hjælpe hende, men min holdning var også at hun selv måtte rode med det. Det var måske meget ledt, men så var jeg da i det mindste sikker på at hun aldrig ville drikke sig stangbacardi igen. Jeg lod hende være, selvom jeg nok skulle have hjulpet hende. Med god grund. Det hele endte med at blive min skyld.. Følte jeg..


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...