For enden af venskabet, venter kærligheden.

Maja Christiansen er en ganske almindelig 16 årig teenager. Hendes bedsteveninde Sofie, er lillesøster til den efterhånden kendte håndboldspiller Rasmus Lauge.
Maja har altid været en smule betaget af Rasmus, og da han skal være hjælpetræner for Sofies og Majas håndboldhold, begynder nogle ting at ske.
Men da Sofie roder sig ud i noget, der måske ikke er helt så smart og noget som Maja måske kunne have forandret, får det konsekvenser for hende, og alting begynder lige pludselig at se helt anderledes ud!

44Likes
439Kommentarer
13357Visninger
AA

18. En meget, meget god dag!

Dagene efter at Sofie havde fortalt, at hun ikke ville være bedsteveninder mere, var det meste af min tid gået med Rasmus. Selvfølgelig havde han været til træning, og været i skole, men han var stadig meget sammen med mig. Jeg var jo selvfølgelig også i skole. Jeg havde ikke snakket med Nikolai overhovedet, og jeg savnede det på en måde. Men eftersom ham og hans fest var skyld i at jeg ikke længere snakkede med Sofie, kunne jeg heller ikke få mig selv til at snakke med ham.
Jeg havde regnet med at jeg ville være langt mere nede over Sofies beslutning, men det var jeg af en eller anden grund ikke? Rasmus havde hjulpet mig op på hesten igen, til trods for at han var hendes storebror. Selvfølgelig savnede jeg hende, men jeg ville ikke bruge alt min tid på at græde, når det alligevel ikke ville hjælpe.
Jeg havde regnet med at jeg ikke ville se så meget mere til Rasmus, og at når vi så endelig så hinanden, at så ville stemningen blive helt vildt akavet. Eftersom jeg jo havde fortalt ham at jeg var en smule forelsket i ham. Men sådan var det slet ikke. Jeg havde stadig lidt sommerfugle i maven når jeg var sammen med Rasmus, men det var bare en dejlig følelse på en måde. Hver gang han var tæt på mig, blev jeg bare endnu mere glad for ham. Han havde hjulpet mig, og jeg ville stærkt ønske at det kunne udvikle sig til mere. Men jeg havde endnu ikke fået svar på hvad han følte. Hang han bare ud med mig fordi han synes det var synd for mig? Jeg anede intet.

”Ved du for resten hvad?” Rasmus smilte. Han havde netop fået fri fra skole, og var kommet over til mig.
”Nej jeg ved ikke hvad?” svarede jeg grinende.
”Jeg er blevet udtaget som ”reserve” når A-landsholdet skal spille EM i januar 2011” sagde han og smilede.
A-landsholdet? Altså det store? Ulriks landshold? ”Wow.. Fuck hvor er det fedt!” sagde jeg og puffede til ham. ”Det vel fint nok. Altså er det jo ikke ens betydende med at jeg kommer til at spille, men man har vel lov at håbe.”
”Ja det har man. Hvor er det vildt… Men jeg havde nu forudset at du en dag ville komme på A-landsholdet, du er jo snart for gammel til kun at spille med U-landsholdet. Hvert fald for god” sagde jeg og smilte.
”Jamen mange tak Maja, det er godt du tror på mig” han smilte.
Hvor ville jeg bare ønske at han havde i sinde at kysse mig på et tidspunkt? Hvem vidste? Godt nok kunne jeg ikke forstille mig Rasmus sådan kysse, faktisk slet ikke, men man havde vel lov at drømme?
”Hvor-dan går Sofie ellers og har det?” min stemme knækkede over.
”Jeg bemærker ikke rigtigt at der er noget. Jeg tror faktisk hun har det okay. Jeg må dog ærlig indrømme at det føltes lidt mærkeligt at vide at ens lille søster ikke er jomfru” han rynkede bryn.
”Lær og lev med det, sådan er det nu om dage” jeg blinkede med det ene øje.
”Så kan jeg regne ud at du ikke er jomfru?” han puffede drillende til mig. Tak Rasmus, mange tak. Den kommentar havde jeg ikke behøvet.
”Det er jo så ikke godt at vide” jeg smilte hemmelighedsfuldt.
”Nej, det er det ikke.”
Jeg kunne faktisk sidde og få helt dårlig samvittighed, når jeg var sammen med Rasmus. Jeg følte at jeg svigtede Sofie lidt, men det gjorde jeg jo ikke. Hun havde selv valgt at hun ikke ville bruge tid med mig mere, så den dårlige samvittighed burde ikke være der. Det var den desværre alligevel.
”Maja, jeg tænkte på noget?”
”Hvad?” jeg svarede hurtigt..
”Den dag hvor det med Fie skete, der fortalte du at grunden til at du havde sagt det til mig, var fordi at du var forelsket i mig..” Hvorfor vidste jeg bare at den ville komme på et tidspunkt?
Jeg sukkede. ”Ja det gjorde jeg, og det mente jeg!” Ganske godt gået Maja!
Der gik noget tid inden han svarede. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige..”
”Bare lad vær med at sig noget” svarede jeg, lidt for hurtigt.
”Jeg må ærligt indrømme at i starten, der så jeg dig bare som min lille søsters bedsteveninde. Men så lærte jeg dig lidt bedre og kende og..” Jeg afbrød ham. ”Rasmus det er fint. Du behøver ikke komme med den helt store kærlighedserklæring. Jeg ved godt at du ikke har det på samme måde og..” Han afbrød mig, på en måde jeg ikke havde regnet med. Han plantede yndefuldt sine læber på mine, kærtegnede min kind hurtigt, og trak sig så hurtigt ud af kysset igen. Wow..
”Wow.” fik jeg fremstammet. Han kunne jo godt kysse.
”Ej det må du undskylde. Jeg kunne ikke lige modstå fristelsen” sagde han og smilte genert.
”Nej, du skal ikke undskylde..” jeg kiggede genert ned i jorden.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tænke, jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, og jeg vidste heller ikke helt hvad jeg skulle gøre, og jeg var sikker på at Rasmus havde det på samme måde. I mange minutter efter var vi begge stille, ind til han tog ordet.
Han sukkede. ”Jeg er vidst også rimelig betaget af dig. Lidt for godt hvis du spørger mig..”
Jeg kunne ikke lade være med at smile.
Jeg rykkede mit hoved helt tæt på hans. ”Det er bare helt i orden med mig” hviskede jeg og kyssede ham blidt på munden. Det her var en god dag. Det her var en meget, meget god dag!


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...