For enden af venskabet, venter kærligheden.

Maja Christiansen er en ganske almindelig 16 årig teenager. Hendes bedsteveninde Sofie, er lillesøster til den efterhånden kendte håndboldspiller Rasmus Lauge.
Maja har altid været en smule betaget af Rasmus, og da han skal være hjælpetræner for Sofies og Majas håndboldhold, begynder nogle ting at ske.
Men da Sofie roder sig ud i noget, der måske ikke er helt så smart og noget som Maja måske kunne have forandret, får det konsekvenser for hende, og alting begynder lige pludselig at se helt anderledes ud!

44Likes
439Kommentarer
13665Visninger
AA

2. Drømme om Rasmus - drømme der aldrig ville blive til virkelighed.

Jeg hadede det. Jeg hadede, hadede, hadede det! Hvorfor var jeg altid en klovn når Rasmus var i nærheden af mig? Jeg vidste jo at der aldrig kunne blive noget mellem ham og mig, og da slet ikke når han var 3 år ældre end mig. Hvad tænkte jeg dog på?!
Jeg lå på min seng, og var netop lige kommet hjem fra Sofie. Rasmus havde fået overtalt deres forældre til at Sofie måtte blive hjemme, og det var hun selvfølgelig helt oppe at køre over. Hvis det havde været mig, ville jeg droppe hver en fest for at komme ud og se Rasmus spille håndbold, men det var jo anderledes med Sofie, når hun var hans lillesøster.

Jeg sad i vaftbussen på vej til skole. Jeg gik på gymnasiet i Viborg. – Viborg katedralskole, for og være helt præcis. Jeg havde efter min 9.klasses eksamen valgt at jeg ville direkte på gymnasiet, efterskoler og udvekslingsrejser var ikke mig.
Og lige som jeg var trådt ind i bussen mødte synet af en person jeg elskede at se, men ikke når jeg var alene, mig… Rasmus. Jeg fik vist chaufføren mit buskort og gik så med hurtige skridt ned ad bussens gang. Rasmus var en frisk fyr og jeg var sikker på at han ville sige hej til mig, hvis han så mig. Derfor prøvede jeg at slippe så hurtigt så muligt forbi ham. Det lykkedes ikke særlig godt, for han fik hurtigt øje på mig.
”Hey Maja.” Hans øjne glimtrede og hans kridhvide tænder kom til syne.
Jeg tøvede. ”Øhm hej Rasmus.”
”Sæt dig ned.. Du skal vel også til Viborg?” Han pegede på pladsen ved siden af ham.
Jeg satte mig forsigtigt ned på pladsen ved siden af ham. ”Jo, jeg skal i skole, hvad med dig? Hvad skal du i Viborg?” Jeg var overrasket over at jeg turde og spørge ham om noget, men det gik faktisk ret fint.
”Jeg skal bare ind og besøge en ven” sagde han og smilede. Okay.. bare ind og besøge en ven? Så tidligt?
”Men har du ikke ligesom kørekort hvorfor køre du ikke bare selv?” Det var først bagefter at jeg tænkte over at det måske lød en smule snobbet? Men hvad pokker..
”Jo, men jeg har ikke min egen bil, så jeg må nøjes med bussen.” Han smilte endnu en gang. Jeg kunne ikke lade være med at gengælde smilet, og det blev vidst ret kikset. Hans mørke hår sad så perfekt og hans brune øjne var så søde at jeg kunne svømme væk i dem. Jeg var godt nok glad for at han ikke kunne høre alt det jeg sad og tænkte, for hvis så måtte han da tro at jeg var intet mindre end sindssyg!
”Du Maja?”
”Hmm?”
”Jeg tænkte.. Hvad mente Sofie med at du ikke kunne snakke når jeg var i nærheden, det kan du da sagtens?” Great. Han havde tænkt over den bemærkning. Jeg havde ellers håbet på at det var en der var glemt, men åbenbart ikke.
Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle svare.
”Det ved jeg ikke. Du kender Fie..” Sagde jeg og prøvede at lyde overbevissende, hvilket tilsyneladende så ud til at virke fint.
Han trak på skuldrene ”du har ret, hun kan være meget.. Ja du ved.” Jeg nikkede. Selvom jeg godt vidste hvorfor jeg ikke kunne sige noget. Det havde jeg aldrig nogensinde i mit liv kunne, i hans selvskab, men det havde han åbenbart ikke lagt mærke til.
Samtalen var ligesom gået død, og ingen af os sagde noget. Jeg følte det en smule pinligt at jeg sad ved siden af Rasmus, sådan skulder mod skulder, helt tæt. Han var ret bredskuldret, og jeg ville vædde med at det var fordi han trænede. Jeg studerede ham – Rasmus – Han havde et par mørke jeans på, de sad ikke stramt, men heller ikke alt for løst, med andre ord: De sad helt perfekt. Han havde en mørkeblå t-shirt på for oven samt en jakke uden over der stod åben. Hans sko fuldførte nærmest hans look med et par Nike Airs i grå. Ja Rasmus var direkte lækker, et ord jeg brugte meget få gange.
Mit tøj bestod bare af et par stramme lyse jeans, en ensfarvet t-shirt - grå t-shirt med en sort cardigan uden over, samt min lange halskæde. På fødderne havde jeg et par slidte sorte converse. Mit lyse hår var sat op i en høj hestehale, med et par totter hængene ud få steder.
Man ville sagtens kunne se at jeg var en 16 årig pige, der overhovedet ikke en havde en chance med en 19 årig dreng, der var myndig og det hele. Jeg følte mig seriøst som en eller anden lille pige der var forelsket i en prins, som sagt før. Det var dybt pinligt, og åndsvagt at jeg sad og fantaserede om ham og mig have en fremtid sammen, når det aldrig ville kunne lade sig gøre..


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...