For enden af venskabet, venter kærligheden.

Maja Christiansen er en ganske almindelig 16 årig teenager. Hendes bedsteveninde Sofie, er lillesøster til den efterhånden kendte håndboldspiller Rasmus Lauge.
Maja har altid været en smule betaget af Rasmus, og da han skal være hjælpetræner for Sofies og Majas håndboldhold, begynder nogle ting at ske.
Men da Sofie roder sig ud i noget, der måske ikke er helt så smart og noget som Maja måske kunne have forandret, får det konsekvenser for hende, og alting begynder lige pludselig at se helt anderledes ud!

44Likes
439Kommentarer
13371Visninger
AA

6. At se sin bedsteveninde være ulykkelig, gør ondt.

Hvor var jeg bare vred. Hvor var jeg bare sur. Jeg var så tæske sur på Sofie at det var helt utroligt. Ikke nok med at hun overhovedet ikke havde skænket mig et blik hele aftenen i går, men hun var også taget hjem uden mig. Det kunne hun simpelthen ikke være bekendt.
Jeg havde flere gange overvejet at hun måske kunne ligge i en vejkant døddrukken, men så fuld var hun heller ikke. Hun kunne godt tage vare for sig selv.
Jeg havde ikke lyst til at ringe til hende. Egentlig ventede jeg bare selv på at hun ville ringe til mig og undskylde, men hun ringede aldrig, og da vi 2 dage efter skulle spille håndboldkamp var hun der ikke.
Jeg blev mere og mere bekymret. Var hun overhovedet kommen hjem fra den ”fest”? Ja det burde hun. Ellers ville hendes mor have haft ringet, det var jeg overbevist om!
Men Sofie havde ingen grund til at være sur på mig, så hun havde ingen grund til at blive væk. Måske var hun blevet syg? Måske orkede hun bare ingen ting? Jeg ville undersøge det nærmere, hvis der nu var sket noget slemt, ville jeg ikke opføre mig som en idiot over for hende. Det ville jeg simpelthen ikke.
Jeg besluttede derfor at jeg ville gå over til hende. Bare for at se om hun var okay, så kunne jeg altid blive sur på hende bagefter. Det lignede bare ikke Sofie at efterlade mig, ligegyldig hvor stanke stiv hun så end var. Jeg håbede der var en forklaring på det hele.
Jeg var vant til at være hos Sofie, og hendes forældre havde sagt at jeg altid var velkommen, på hvilket som helst tidspunkt. Derfor gik jeg bare ind som jeg altid havde gjort.
Med det samme jeg trådte ind ad døren, og lukkede den bagved mig, kom Sofies mor ud i gangen. Hun kiggede forundret på mig.
”Hej” hun smilte, en lille smule, ikke ret meget i forhold til hvad hun plejede.
”Hej, er Sofie hjemme?” Jeg gengældte hendes lille smil.
Hun nikkede. ”Men der er et eller andet galt med hende, hun vil ikke snakke med nogle af os, ikke engang Rasmus. Jeg har flere gange set hende græde, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre?” Hendes stemme lød skrækslagen. Hun var tydeligvis meget bekymret på hendes datters vegne, hvilket jeg godt kunne forstå. Det ville jeg da også selv have været, hvilket jeg også var. Jeg blev mere og mere bekymret, og overvejede i et split sekund om det var noget jeg havde gjort. Jeg valgte at gå op på hendes værelse, for at snakke med hende. Normalt plejede jeg bare at gå ind, men i dag bankede jeg på. Hvorfor vidste jeg ikke?
Der var ingen der svarede, derfor gik jeg bare ind.
Sofie sad i sin seng, med hovedet plantet ned i en bog. Det var virkelig sært. hun plejede aldrig at læse, det var det sidste hun ville give sig til. Hun fjernede ikke blikket fra sin bog, og hun sagde ikke et ord til mig. Great, det var tydeligvis noget jeg havde gjort forkert.
”Sofie..” sagde jeg med en lille stemme, og satte mig i hendes seng, ved siden af hende. Hun svarede mig ikke. ”Sofie..” Hun svarede stadig ikke, men hvis jeg ikke tog fejl kunne jeg skimte nogle tårer der var gemt langt væk i hendes øjenkroge. Hun havde lyst til at lukke dem ud, men holdte dem af en eller anden grund tilbage. ”Sofie” sagde jeg igen. Og stadig intet svar. Tårerne begyndte så stille at løbe ned af hendes sårbare kinder, og jeg fik det rigtig dårligt. ”Sofie!” sagde jeg og denne gang med en meget bestemt og hård stemme. Hun lagde bogen fra sig og brød sammen. Direkte. Hun brød sammen. Jeg havde aldrig set Sofie græde, aldrig på denne måde hvert fald. Hun svang armene om mig, og lagde sig ind til mig, mens hun blev ved med at græde. Jeg holdt hende tæt, holdte om hende, hvilket hun tydeligvis havde brug for lige nu. Jeg havde i sinde at finde ud af hvad der var galt, det gjorde ondt på mig at se hende sådan. Rigtig ondt..


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...