Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3469Visninger
AA

11. kapitel

Dominics synsvinkel:

Andrea så helt ødelagt ud. Jeg måtte få hende hjem her fra, så hun kunne hvile sig. Jeg greb hendes arm, og sagde stille: "Andrea, du skal tage med hjem nu." Hun kiggede på mig som om jeg havde sagt et eller andet modbydeligt. "Jeg kan da ikke bare tage hjem nu! Carl ligger derinde, og har brug for mig så snart han vågner. Jeg bliver nød til at blive her!" Jeg rystede på hovedet, og gik hen til skranken. Jeg snakkede med hendes kollega. Han sagde han ville ringe til os så snart Carl vågnede, og med den besked trak jeg Andrea med ud i bilen. Hun lød irriteret, da hun sagde: "Slip mig! Du har ingen ret til at bestemme hvor jeg skal være! Slip mig!". Hendes krop ville gerne med mig, men hendes hjerne ville blive her, hvor hun alligevel ikke kunne gøre mere nytte. Til sidst gav hun op og gik stadig lidt modvilligt, med ud i min bil. Jeg kørte hjem til mig. Nu skulle hun se hvordan jeg boede. Da vi kørte forbi afkørslen ned mod hendes del af byen kiggede hun bare på mig med et træt blik. Stille lød hendes stemme. "Dom, hvor er vi på vej hen?" Jeg kiggede på hende og sagde, "vi er på vej hjem mod mig. Du har fri imorgen, og så kan du se hvor jeg bor." Hun nikkede bare, og lænede hovedet op ad vinduet. 2 minutter kom der små snorke lyde fra hende.

Da jeg parkerede bilen i min indkørsel, åbnede hun langsomt øjnene. Jeg gik over til hendes dør og åbnede den. Hun satte langsomt benene ud. Da hun rejste sig op, var hun lige ved at falde. Jeg greb hende og løftede hende op i mine arme. Jeg gik op mod huset. Lyset i køkkenet var stadig tændt, det betød at min husholderske endnu ikke var gået i seng. Hun kom ud og åbnede døren. Hun må have set ud gennem vinduet at jeg havde hænderne fulde. Hun sagde langsomt: "Er det Andrea?" Hun virkede overrasket. Havde hun ikke set medierne? Jeg nikkede, og fortsatte op ad trappen med Andrea i armene. Jeg lagde hende i mit soveværelse, og gik derefter nedenunder. Jeg gik ud i køkkenet. Jeg spurgte min husholderske: "Hvorfor spurgte du om det var Andrea?" Hun rystede stille på hovedet, og sagde: "Jeg troede, det var den anden datter, der var Andrea". Jeg rystede på hovedet. Nej, det var min stedbrors kone. Hun sagde igen: "Jeg følger ikke så meget med, men i går så jeg et billede af den anden søster på forsiden. Noget om en stormende forelskelse. Jeg ved ikke hvad det var så". Jeg rystede bare på hovedet. Det interview havde jeg godt set. Det var Andreas søster der havde udtalt sig om hvilken stormende forelskelse Andrea og jeg var i.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...