Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3494Visninger
AA

9. kapitel

Andreas synsvinkel:
Dom havde lige kysset mig, som aldrig før. Men da jeg så havde sagt jeg gerne ville at han skulle fortsætte, havde han trukket sig væk. Hvorfor ved jeg ikke. Han sad igen i den anden ende af sofaen. Jeg lagde mig ned, sådan at mit hoved lå på hans skød. Jeg lå bare og kiggede, drømte om at vores forhold ikke var bygget på en fejltagelse, og et enormt pres fra min far. Jeg var stadig ikke sikker på, om han elskede mig eller om det bare var noget han spillede for mig. Doms ene hånd var begyndt at nusse mit hår, lige så stille og sådan, som jeg altid havde drømt at det skulle være når jeg blev gift. Jeg tog min ene hånd op, og lagde den på hans lår, og bevægede fingrene i cirkler. Tegnede med ganske lette strøg cirkler, igen og igen. Pludselig greb han min hånd med hans egen. Han sagde med hæs stemme: "Hvis ikke du stopper, så.." Han stoppede sætningen og lod resten hænge i luften. Jeg forstod hvad han mente alligevel. Jeg blev ved lidt endnu. Til sidst greb han igen min hånd og bed mig i fingeren. Han sagde sødt: "Andrea, stop så". Denne gang stoppede jeg, men jeg rejste mig op, så jeg kom til at sidde overskrevs på ham. Jeg kyssede ham. Han kyssede med. Denne gang skulle han ikke stoppe. Jeg ville. Dom afbrød kysset igen. Det skulle ikke ske, så jeg sagde stille: "Dom... Jeg vil gerne det der kommer efter så..." Han kiggede på mig som om han ikke forstof hvad jeg mente. Hans ansigtsudtryk ændrede sig gradvist, da det gik op får ham hvad jeg mente. Han smilede lidt, og kyssede mig så igen. Hvorfor holdt han så tilbage før? Jeg forstår ikke mænd, især ikke Dominic. Vi kyssede og kyssede. Han lagde mig blidt ned i sofaen med sig selv ovenpå. Tøjet røg lige så stille, og så kom det efter så'et.

Bagefter lå vi stille på sofaen. Han havde armen rundt om mig, mens jeg lå og kiggede op på ham. Han smilede, og kyssede min næse lige så let. Han sagde stille ind i mit øre: "Det kan godt være det her er et uheld, men det er et godt ét." Jeg smilede. Han kunne være så romantisk uden at han vidste det. Jeg svarede ham: "Sådan er det, når man vågner op sammen med mig. Held i uheld." Han begyndte at grine. Ligeså stille, men det udviklede sig så til en dybere latter. Han vendte mig om så han selv lå på ryggen, og jeg sad oven på ham. Han sagde, i mens han grinede: "Jeg elsker den måde du hader dig selv på." Hader mig selv? Han har ret. Jeg hader at jeg ikke er så pisseperfekt som min søster. Hun gør alt hvad far beder hende om, og så har hun, i hans øjne, et respektabelt arbejde. Jeghader mig selv, fordi jeg ikke kan finde ud af at gøre noget rigtigt. Jeg hader mig selv! Dominic grinede stadig. Han rejste sig op, under mig og kyssede mig på hagen, mens han mumlede: "Tænk nu ikke for meget over det. Jeg vil gerne have lidt selskab resten af dagen også". Jeg grinede. Han er det eneste menneske der kan få mig til at grine sådan. Helt frit, som en lille pige. Ingen hæmninger. Ingen far, at gøre forlegen. Ingenting i vejen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...