Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3476Visninger
AA

6. kapitel

De næste dage gik jeg hver eneste dag tur ved stranden, gerne de 8 kilometer ned til stenen, og en gang i mellem længere. Jeg elskede følelsen af at kunne mærke sandet mellem tæerne, en dejlig fornemmelse af at være fri for hverdagens jag.

Jeg gik igen langs stranden. I dag havde jeg været længere ude end jeg plejer. Jeg gik med små skridt og så nu og da op. Jeg så en sort skikkelse længere fremme. Jeg kiggede ned igen. Sikkert en vildfaren turist, der ikke kunne finde tilbage til sit sommerhus. Ellers var der aldrig nogen på denne del af stranden. Jeg gik videre, og så igen op. Skikkelsen var kommet meget tættere på, og jeg kunne nu ane hvem det var. Det var en ung veltrænet mand. Han kom endnu tættere på. Det var løgn. Det skulle blive løgn. Det var Dominic. Hvordan vidste han hvor jeg gemte mig? Hvordan? Jeg satte farten op i håb om at det bare var en illusion. Jeg begav mig med faste skridt forbi manden, selvom han talte til mig. Det var tydeligt på stemmen at det var Dominic. Jeg fortsatte. Han sagde: "Andrea, hvor har jeg været bekymret. Du har ikke givet lyd fra dig i dagevis. Ikke til din mor, ikke til centeret og ikke til mig. Er du klar over hvor bekymrede vi har været?". Jeg gik videre uden at svare. Han løb op bag mig, og greb fat i min hånd. Han vendte mig om mod sig, så jeg ville kigge ham i øjnene hvis jeg vendte hovedet op ad. Han var næsten et hoved højere. Jeg vendte mit ansigt væk, men han vendte det tilbage mod sig med en stærk arm. "Kig på mig når jeg taler til dig!" sagde han med en bestemt tone i stemmen. Jeg sukkede opgivende og sagde: "Hvordan fandt du mig?". Han kiggede på mig, og svarede: "Du svarede ikke på mit spørgsmål, men jeg blev bekymret og kontaktede din mor. Hun gav mig adressen her". Jeg rystede på hovedet. Hvorfor mor? Hvorfor? Åh, jo du ville sikkert gerne have at manden i mit liv skulle vide hvor jeg havde gemmested. Jeg tænkte det med så megen sarkasme at jeg kom til at fnyse. Dominic kiggede på mig og sagde: "Svar mig nu søde". Jeg både elskede og hadede hans kærlige ord. De varmede min krop og mit hjerte, men tænkte jeg på hvor mange andre han havde kaldt søde og smukke og så videre, rystede jeg af misfornøjelse. Jeg hadede at tænke på at han havde været sammen med hundrede piger, og jeg kun havde været sammen med en mand. Ikke læren, nej. Men en anden mand - faktisk var det kort efter skandalen med læren. Jeg var ked af det og tog i byen sammen med et par gamle barndomsveninder. Vi havde det mægtigt og blev inviteret hjem til en fyr, sammen med hans venner. Vi fulgte med, for ingen af os var i stand til at modsige ham. Han var flot og en rigtig alpha-han; og spiller i Den Australske Baseball Liga. Jep, det var min første gang. Et one-night-stand! Hvor fedt af en biskops datter, og meget uheldigt fandt pressen det lige så uheldigt som jeg selv. Hvor de havde fået billeder fra er mig endnu uopklaret for mit vedkommende. Det var faktisk anden skandale indenfor 3 uger. Min far var ude af sig selv, og min mor gik i seng med migræne som sædvanlig. Jeg turde ikke nærme mig vores hus i de næste mange måneder af frygt for hvad mine forældre havde at sige til mig. Jeg kiggede på Dominic. Jeg var lige ved at give mig til at græde igen. Jeg sagde med bævrende stemme: "Jeg havde brug for luft. Brug for at komme væk. Brug for at du ville lade være med at kalde mig søde ting, når du slet ikke mener dem. Brug for at komme væk fra dit perfekte liv. Brug for at ånde ud; og jeg er klar over hvor bekymret centeret har været, men dig og min mor. Det tror jeg ikke på. Han greb om min ene hånd blev strammere. Måske skulle jeg ikke have sagt det sidste om ham. Dårlig idé, Andrea. Dårlig idé. Han sagde i et bestemt tonefald: "Det kan godt være du ikke tror på at jeg kan lide dig, men ved du hvad? Nu skal jeg fortælle dig en ting. Jeg har været ude af mig selv fra første gang jeg så dig til familiemiddag. Du var så kølig overfor mig, og jeg vidste ikke hvad jeg havde gjort galt. Du virkede som om du afskyede mig, på baggrund af hvad. Mit rygte! Jeg var pisse sur på mig selv i måneder, for du var så fandens kølig. Jeg var for helvede blevet forelsket i dig, da jeg så dig første gang. Siden da har jeg været sammen med hundredvis af kvinder, bare fordi de havde samme øjenfarve som dig forhelvede! Jeg var en idiot, for jeg turde ikke tale med dig. Når vi endelig talte søgte du alle udveje, og det gjorde mig ondt. Hvis ikke man ved hvad skaden er kan man jo for helvede ikke rette op på den igen!"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...