Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3470Visninger
AA

5. kapitel

Andrea:

Næste morgen da jeg vågnede lå jeg i min seng ved siden af Dominic. Nu huskede jeg den pinlige episode fra i går aftes. Jeg havde været fuldstændig ødelagt af arbejde og træthed. Han havde siddet udenfor min ejendom, da jeg var kommet tilbage fra arbejde. Han havde spurgt om han måtte gå med op, og jeg havde bare ladet døren stå åben for ham. Da vi kom ind i lejligheden havde jeg set rodet, og bare smidt på sofaen og begyndt at græde. Hvordan jeg var kommet herind og i seng vidste jeg ikke. Jeg havde stadig tøjet på fra i går. Så havde han da i det mindste holdt sig tilbage. Han så sød ud som han lå der ved siden af mig i sengen. Han ansigt så helt afslappet ud, og ikke så arrogant som det plejer. Jeg lagde forsigtigt hånden op i hans smukke hår og kørte de igennem. Han havde det smukkeste mørke hår jeg nogensinde havde set. Jeg tog hurtigt hånden til mig, da han rørte på sig. Bare jeg ikke havde vækket ham. Det ville ikke være godt. Jeg besluttede mig for at tage afsted inden han stod op. Jeg skrev en lille seddel til ham, om at jeg tog afsted i nogle dage, og han bare kunne smække døren når han gik. Jeg skyndte mig ud til min lille bil. Jeg havde altid en taske bag i bilen, hvis jeg skulle få brug for at tage til Pelican Bay. Mit yndlings sted i hele Australien. Siden skandalen, med min tidligere lærer, havde jeg lånt en af mors veninders hus der ude, og siden da havde det været mit tilflugtssted, når alt andet blev for træls. Jeg kørte den lille time ud til huset ved Pelican Bay. Jeg parkerede bilen, låste huset op og gik ind. Jeg hentede min taske og gik derefter ud igen. Jeg tog nøglen med og låste døren, selvom chancen for at der ville komme nogen var knap. Der var ikke mange mennesker, og det gjorde at jeg havde muligheden for at føle mig fri. Jeg gik ned til stranden og gik ned til vandkanten. Jeg fortsatte langs stranden. Jeg gik og gik. Jeg fortsatte til jeg kom til mit yndlings sted. En stor sten. Jeg satte mig op på den, og begyndte at tænke. Tænk så meget der kan ske på så kort tid i ens liv. Fra min søsters bryllup for tre dage siden og til nu. Jeg var forlovet med en mand jeg knap kunne holde ud, fordi han var så famøs og virkelig lækker. Han var bare en kende for arrogant til mig; men mon ikke det kunne pilles af ham. Manden, selv, hader mig som pesten, fordi jeg til alle de familie middage vi igennem de sidste år har måtte slæbes igennem har været kold overfor ham, fordi jeg ikke ville kunne holde mine følelser indenbords, hvis jeg kom til at snakke for meget med ham. Nu er min vildeste drøm gået i opfyldelse. For år siden var min drøm at han en dag ville fri til mig. En sådan drøm alle piger dengang havde, for også dengang var han kendt over hele Australien. Min drøm var den der gik i opfyldelse. Jeg havde dog regnet med en lidt anden begyndelse og et lidt mere sofistikeret frieri. Jeg rejste mig fra stenen, og satte kursen tilbage mod huset. Da jeg kom op til huset, så jeg at der var lys i nabohuset. En kvinde med trist blik sad og kiggede ud. Hun vinkende som en hilsen, og så var hun væk. Gad vide hvem hun er. Jeg har aldrig set hende her ude før.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...