Kaos i drømmeland

Denne novelle handler om en pige på 22, der er datter til en biskop. Hun har hele sit liv følt sig udenfor i familie, og har engang før skabt overskrifter i de landsdækkende aviser og sladderspalter. Hun prøver så godt hun kan, med at holde sig indenfor rimelighedens grænder; men til søsterens bryllup går det galt.

6Likes
33Kommentarer
3473Visninger
AA

3. kapitel

Dominics synsvinkel:
Tænk, at jeg skulle frarøve hendes frihed. Hun var smuk, og jeg vidste at hun aldrig vil komme til at elske mig. Det var så, så gammeldags og forkert at hendes frihed til kærlighed blev taget fra hende på grund af nogle enkelte fejl, hun har begået i livet. Hun var jo det tætteste man kunne komme på perfekt. Guddommelig smuk, arbejdede for i en god sags tjeneste for en ussel løn, som jeg aldrig i mit liv ville arbejde for, hun var intelligent, næsten advokat og så inderligt et godt menneske. Hun, som aldrig vil kunne blive min.

Hendes ansigt lyste af mismod, da jeg havde sagt ordet, fornuftsægteskab; men hvor smart var det også. I pressen skulle vores forhold jo ganske vist stå som symbol på et kærligt og idealistisk ægteskab, selvom det indvendigt ville være følelsesladet og koldt. Hun ville aldrig komme til at elske mig, som jeg havde elsket hende på afstand siden jeg mødte hende første gang. Hun forstod det ikke. Hun var som min egen livseliksir, fik jeg ikke nok ville jeg ikke kunne overleve, derfor havde jeg udstået alle familiemiddage siden min bror begyndte at date hendes søster.
Hun sagde misfornøjet: "Dominic, jeg ville blive glad, hvis du vil love mig at du ikke render rundt med andre kvinder, selvom det bare er et fornuftsægteskab". Det sidste ord blev sagt med så stærk krængende mismod, at jeg med det samme svarede: "Andrea, du tror vel ikke om mig, at jeg ville være dig utro uanset hvilket ægteskab vi indvilliger i, vel?". Hun rystede usikkert på sit skønne hoved, og rejste sig. Hun gik hen mod de store panoramavinduer i den anden ende af kontoret. Hendes vuggende hofter fangede mit blik. Hun vendte sig pludseligt, og sagde: "Jeg ved du kigger, og du bedes venligst lade være". Jeg kunne ikke dy mig for at komme med en sædvanlig arrogant kommentar, og sagde: "Min hustru, min røv". Hun kiggede på mig med et olmsk blik. Som hun ville hade mig for evigt, på grund af kommentaren. Hvis det er muligt at blive hadet mere end jeg er i forvejen af hende. Hun vendte sig om igen. Kiggede ned på Melbournes travle gader. Hun kiggede med et undersøgende blik. Pludselig ændrede hun kropsholdning, som var hun skræmt. Hun greb sin mobil, og ringede straks til en anden. De bidder jeg fik fat i af samtalen handlede om en stofmisbruger fra hendes arbejde. Hun arbejder på et afvænningscenter for narkomaner. Hun sendte bud efter en der snarest kunne hente, en kvinde med et barn. Der var den menneskelige omsorg, som jeg elskede ved hende. Hun brændte for det center med liv og sjæl. Hendes triste blik, da hun vendte sig mod mig og sagde: "Jeg vil sætte pris på at du ikke fortæller mine forældre om vores giftermål. Jeg vil gerne være den første til at fortælle dem det. Jeg bliver nød til at gå nu, inden en af mine patienter stikker den nål i armen. Vi ses, Dominic". Hendes blik fik mig til at feje ud med armen mod døren, så hun bare kunne gå ud uden yderligere ord. Min sekretær kom ind, da hun var gået. Jeg bad om at få noget kaffe her op. Hun skyndte sig ud, som kunne hun de der var noget galt. Jeg gik hen mod vinduerne. Der sad hun. Kvinden som jeg længtes efter med sådan en kraft at det smertede helt ind i kroppen på mig. Andrea sad med armene om en grædende kvinde. Kvinde i hendes arme så beskidt og hærget ud. En bil holdte ind til siden ved siden af dem. En mand med mørkt hår steg ud. Han åbnede passagerdøren og hjalp kvinden i Andreas arme op. Hun faldt sammen på sædet. Døren ind til kvinden blev lukket, og Andrea gav manden med det mørke hår et knus. Hendes hjerte så ud til at høre til et andet sted. Jeg gik væk fra vinduet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...