Til evig tid


4Likes
3Kommentarer
1286Visninger
AA

2. Farvel.

Og dér lå han i sin sorte trækiste, aldrig havde han været smukkere, det sorte hår, den blege hud, den dejligste, mest perfekte mund og de afslappede lukkede øjne. De kunne have været sammen til evig tid, men der var for meget der stod på spil. Selvom det var et meget kliché drab, tog hun den sylespidse træpæl og satte den forsigtigt på hans bryst, hun stod og betragtede ham for en sidste gang, så smuk, de kunne have været så lykkelige. Tårerne begyndte ligeså stille at trille ned af hendes kinder, hun ville bare have det overstået, men at tage livet af en du elsker er ufatteligt svært. Hun strakte armen og skulle lige til at gøre det, da han åbnede øjnene og kiggede på hende. Hendes udstrakte arm blev helt slap og lagde sig ned ad hendes ene side, nu væltede tårerne ud, han kærtegnede hendes kind og lukkede øjnene igen. I et hurtigt tag stak hun pælen i hans bryst, blodet sprøjtede op på hendes kind, han var væk. Anikka skreg og satte sig dybt ulykkelig ned på gulvet og krøllede sig sammen. Der lå hun så, magtesløs og med tårerne trillende ned af hendes kinder. Der var så mange tanker i gang inde i hendes hoved, hvordan ville hun kunne leve uden ham? Anikka lagde sig op i kisten, knugede det iskolde lig ind til sig, tog fat i pælen, borede den langsomt og smertefuldt gennem hendes bryst, det var ligesom hun blev taget af en kold vind, det hele blev sort og smerten var ulidelig. Nu ville de endelig være sammen igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...