Til evig tid


4Likes
3Kommentarer
1201Visninger
AA

1. Jeg kommer.

Anikka kørte ned af den gamle, forladte vej i et tempo der var så langsomt at hun ligeså godt bare kunne liste sig forsigtig ind til huset i stedet for at komme snigende i hendes nyvaskede røde Porsche, det var en varm sommerdag og solen stod højt på himlen, hendes bil reflekterede nærmest. Anikka vidste at hvis han så hende var hun færdig, han vil ikke komme ud eller overhovedet nærme sig et vindue, men han ville fornemme noget og vide det var hende, han ville komme efter hende om natten og tage det, hendes og en masse andres, Han ville få hjerter til at holde op med at banke, hun var den eneste der ville kunne modstå . Anikka stoppede bilen udenfor den store forfaldne villa, og gik hen til døren, måske var det dumt at opsøge ham, men hun blev nødt til at gøre det, også selvom hun elskede ham ufattelig højt. Hun havde selv været en af dem, men kun blodet vækker uhyret og kun hun har den selv kontrol der skal til at stoppe den umenneskelige trang. Han ville ikke stoppe før hun kunne blive en del af hans liv, være sammen med hende og elske hende evigt. Anikka lagde hånden på det gyldne dørhåndtag, trækkede vejret dybt og gik ind, en tung stank af ådsel hang i luften, ned af væggen krøb røde blodspor, de sivede ned gennem de pilrådne, splintrede trægulve og dryppede ned på et solidt stengulv i underetagen. Hun måtte liste så stille ind til ham som hun kunne for ikke at vække ham, der var meget mørkt og hun måtte anstrenge sig for at se noget, Og der, der var døren ind til ham, hun sneg sig hen mod døren, men da hun tog det første skridt hen mod døren knirkede brædderne, angsten fyldte hele hendes krop, hun havde kun én chance for at gøre det. Nu stod hun foran døren, dørhåndtaget var svøbet ind i blod, hun havde virkelig ikke lyst til at gøre det, det var noget hun var nødt til, der var for mange menneskeliv på spil. Anikka trådte ind i rummet
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...