Dig, mig og Katla

Vi følger Katla gennem 2 dage, hvor det går værst til.

2Likes
0Kommentarer
936Visninger
AA

1. Dig, mig og Katla

Dig, Mig og Katla

”Katla er dum.” ”Katlas mor ville ikke have hende.” ”Katla stinker af rådne æg.”
Alt det hørte jeg på da det ringede ud til frikvarter og frøken Andersen var gået. Jeg gad ikke høre på det igen i dag, så jeg lod bare som om det ikke sårede mig. Så ville de nok holde op, men sådan blev det desværre ikke. Det blev ved hele dagen, indtil det ringede ud fra sidste time. Jeg skyndte mig ud til min cykel, men med et hoppede Kevin fra 8 ud foran mig. ”Nårhh hvor tror man så man skal hen.” ”Hjem.” sagde jeg overbevidst om han så ville lad mig komme hen til min cykel. ”Ikk før man har betalt for den Marie Benjamin cd som jeg vil have.” ”men jeg har ingen penge.” sagde jeg modigt og kiggede ham i øjnene. ”Ved du hvad din lille røde splejs.” han pustede ”Nu giver du mig de penge, eller…” ”eller hvad.” svarede jeg igen hånligt. ”Eller jeg tæver dig, så man ikk kan kende forskel på hvad der er dit hår og hvad der er dit ansigt.” Jeg blev bange og prøvede at slippe væk, men han tog bare fat i min arm, og slog mig ned mod asfalten. ”Du betaler mig i morgen.” sagde Kevin og gik sin vej.
Jeg spænede hjem på min gamle lyserøde cykel, som jeg havde fået for et par år siden af min bedstemor.
Da kom jeg kom hjem spænede jeg op på mit værelse, hvor jeg fandt de 200 kr. jeg havde fået af min farfar i fødselsdags gave sidste år. Jeg lagde dem i mit penalhus, som jeg bag efter lagde ned i min taske. Jeg hoppede op i min seng, hvor jeg til min overraskelse fandt min gamle grå hankat ligge og dase. Jeg begyndt at klø ham bag øret og snakke til ham. ”Bare mor var her, hun vidste hvad jeg skulle gøre.” ”hun kunne fortælle mig om de gamle sagn fra Island, og om Katla.” ”Mijavv.” Sagde Basse, tilfreds med at blive kløet. ”Men hun er her ikke, og hun kommer aldrig tilbage.” Jeg Begyndt at græde.
Jeg vågnede ved at min bedste mor kom hjem. ”Katla, Basse, jeg er hjemme.” Basse sprang ned fra sengen og løb ind i køkkenet, hvor han satte sig ned ved sin skål. Et klassisk tegn på at han var sulten. ”har du ikke fodret ham i nu.” ”Nej, jeg glemt det, og desuden var han ikke sulten.” sagde jeg ”Nå, men det er han vidst ny, så giv ham lige lidt af det der dyre fiske foder, som vi fik hos Flemming, sidste gang han var til dyrlæge.”
Jeg fodrede ham og gik ind i stuen for at lave lektier. Da jeg var færdig skulle vi spise. Vi fik Traditionelle islandske fiske boller, som havde været min mors livret. Efter vi havde spist gik jeg i seng, uden at have fået et stykke krydderbrød eller en banan som jeg plejede.
Jeg blev vækket klokken 3 om natten af en sms. Jeg læste den stille og gøs ved tanken. ”Katla din islandske grimhed. Dit hår er rødt og din næse blå af kulde. Århh jeg væmmes bare ved tanken af dig”. Jeg gad ikke rigtig tage mig af hvem den var fra, men svarede bare ”Fuck af din rådne fiskebolle.” Efter et par minutter fik jeg en ny sms. ”Du er så grim at selv din mor ikke gad have dig. Fuck hjem til dit eget land.” Jeg fik det dårligt og begyndte at græde, uden at tænke på at svare igen. Og da jeg prøvede at falde i søvn igen, kunne jeg ikke.
Jeg vågnede kl. 6 da min bedstemor kom og vækkede mig, så jeg måtte da have sovet e lille smule. Jeg skyndte mig at gøre mig klar, og efter en halv time var jeg klar til at cykle i skole. ”Vil du ikke have et lift.” sagde min bedstemor. ”nej tak Amma.” ”jeg tager cyklen, jeg har alligevel brug for den friske luft.” ”Nå men, hav en god dag.” nåde jeg lige at høre, før jeg smækkede døren og løb ud til cyklen.
Da jeg kom op til skolen, stod Kevin ude foran mit klasseværelse. ”Nårhh, har du pengene punk.” ”Ja.” sagde jeg forsigtigt. ”hit med dem!” råbte Kevin, så jeg var sikker på at der var nogle der ville høre det, men nej ingen kom, jeg stod bare der og stirrede ud i luften, og ventede imens Kevin rodede i min taske. ”hvor er de!” råbte han. ”I penalhuset.” sagde jeg stille, uden virkelige forstå hvad der skete. ”Sådan” sagde Kevin ”men så ses vi vel på næste onsdag, med dobbelt så mange penge.” ”O.K. ses.” svarede jeg bare, for jeg var i tvivl om hvad han ville gøre hvis jeg sagde nej. Han skyndte sig ud af blokken, og var snart væk.
De andre fra klassen begyndte snart at komme, og de fnisede alle hver gang de kiggede på mig. ”Nårhh Katla, fik du min besked i går.” sagde en af drengen. ”Det håber jeg da, selv om du ikk svarede.” ”blev man mon mundløs.” svarede en af de andre drenge. Nu begyndte af pigerne også at bryde ud i latter, og snart stod alle og grinede. ”Nå Katla har man mistet stemmen.” sagde nu en tredje dreng, og det så ud som om at alle fra klassen ville være med i festligheden. ”De kan jo ikk straffe os alle sammen.” hørte jeg en af pigerne sige. ”Når Katla, eller skal jeg kalde dig Ljótur (grim hest).” ”eller Litar(dværg).” begyndte drengene nu at råbe, som med sine mobiler havde slået islandske navne op, og nu brugte de dårlige så som grime, og hvad de nu kunne finde på. De begyndte nu at skubbe mig, og da de havde stået der i noget tid, skubbede de bare hårde og hårde. Også kom pigerne også at ville være med, da en af drengene sagde: ”Nårh skal lille Landi (islænder i fremmed land)skal vi stoppe, eller skulle jeg sige hætta (stop).”
Nu fik jeg nok og hoppede ud af cirklen og tog fat i en af drengen og hamrede hans hoved ned i gulvet så han begyndte at bløde. ”Hjælp, Katla går i udbrud.” råbte en af drengen hånligt som ikke havde set hvad der var sket. Nogle af pigerne løb nu deres vej, enten for at hente en lære eller bare af frygt for at det skulle gå ud over dem.
Men jeg tog nu fat i en af de andre drenges ben, og fik lagt ham ned, og nu gik det op for de andre drenge og de spænede hen mod mig for at slå mig eller holde mig fast. De fik fat i mig, men jeg bed og sparkede, så nogle af drengene tabte mig, og så fik jeg mig revet så meget løs at jeg kunne løbe min vej, men en af drengene fik fat i mit ben så jeg væltede og slå ansigtet ned i gulvet, så jeg fik næseblod. ”Nårhh så er man ikke så vild længere lille Katla.” Og da han havde sagt det, tog jeg bare fat i ham og kastede ham hen af gulvet, mens jeg skreg. ”skrúfa ykkur öllum, fuck þú psykotisk svín (rend mig, i fucking psykotiske svin).“ Jeg rendte nu ud af blokken da jeg, så en lære komme spændene ind i blokken med halvdelen af klassens piger, men jeg løb bare, væk fra det hele, væk fra alle.

DU BØR ALTID FRYGTE EN TÅLMODIG MANDS VREDE
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...