Soulmate 2 (JB)

Det her er 2'eren af A Beautiful Melody.

6Likes
25Kommentarer
2881Visninger
AA

3. Den Man Elsker … Kap. 3

Jeg vågnede, da Justin slukkede mit vækker. Han var nød til at læne sig mod mig og slukke det. Havde det ringet? Det havde jeg ikke engang lagt mærke til.
”Hvis der er noget, som jeg ikke vil, er det skole,” mumlede jeg for mig selv. Jeg kunne høre Sofus uden for døren, som kradsede på døren for, at komme ind. Han kom lundene ind lidt efter. ”Hvad skal du?” spurgte jeg Justin, da han var på vej ud af værelset.
”På arbejde,” mumlede han. Jeg sukkede og rejste mig op. Jeg skulle alligevel passe min skole.
Min hovedpine var vendt tilbage og min mave skrig af sult. Jeg havde ikke meget energi, men jeg lokkede mig selv til, at rejse mig op og tog tøj på. Jeg tog bare et par jeans og en pink T-shirt, som var det første, jeg kunne finde. Og så havde jeg selvfølgelig stadig Justins halskæde på.
Jeg gik i bad, tog tøj på, børstede hår og tænder. Mit hår var bare oppe i en høj, lang hestehale med et pink hårbånd.
Jeg gik ind på værelset, da jeg så et kort glimt af Kate i vinduet ude på vejen. Var det mon bare syner? Jeg gik baglæns og kiggede igen. Ganske rigtig; hun stod lænet op af en hvid limousine. Hendes tøj og bil lignede noget, som måtte koste millioner! Hun havde en himmelblå gallakjole, – spørg mig ikke, hvorfor hun har det! - som var lavt af silke. Ægte silke. Den snoede sig stramt om brystet og ned til hoften på hende, og ellers gik den bølgende ned på jorden. Hun sørgede meget for, at kjolens slæb ikke ramte jorden.
Selvfølgelig havde hun også smykker på; en glimtende halskæde med diamanter – som helt sikkert var ægte og ville koste det hvide ud af øjnene – og armbånd, som også havde masser af diamanter på.
Hendes sminke var noget, som selv ikke jeg kunne lave; mascara, så hun havde lange, sorte øjenvipper, lyserød læbestift og masser af brun puder, som fik hendes hud til, at se naturlig ud og ikke ligne en sminkedukke.
Justin kom løbene lidt efter. Han så også pisse godt ud (som han altid gjorde). Han havde fået jakkesæt på. Jeg kunne ikke lade vær med, at stirre på ham. Han så så nuttet ud.
Kate gjorde klar til et kram. De krammede. Tæt op af hinanden. Jeg måtte snart væne mig til det.
Hvad de ikke havde opdaget, var en varevogn proppet med paparazzier. De kom ud og tog straks billeder af dem.
Kate og Justin kom hurtigt ind i limousinen og kørte væk.
Jeg tog mig sammen og tog mine gule Converse sko på og svingede min skoletaske på ryggen.
Jeg tog den anden dør ved køkkenet ud for at slippe for paparazzierne.



”Hvis man ikke får kalk, så sker der det, at ...” sagde mrs. Fonda til idræt. Jeg lukkede af for hendes kedelige snak. Amy og Mary, derimod, hørte interesserede med. ”Vi tager lige en opvarmning!” sagde mrs. Fonda, da hun endelig var færdig med sundheds-snakken.
Vi alle rejste os op fra den rundkreds, som vi sad i.
”Diana! Vil du opvarme dem, imens jeg gå ud i kopirummet?” spurgte mr. Fonda.
”Selvfølgelig,” sagde hun og lignede en lille engel, som ville gøre alt for voksne. Som om.
Da hun var gået, forsvandt hendes sukkersøde smil. ”Lad os komme i gang,” mumlede hun. Hun lagde sig ned og begyndte, at lave armbøjninger. Vi andre gjorde det samme.
”Josh har fået en kæreste,” hviskede Amy til mig.
”Hun har bare, at være sød. Ikke sådan en kælling som Diana,” mumlede Mary, som var på den anden side af mig og lavede armbøjninger.
”Han har det med, at tage den forkerte,” sagde jeg.
”Mm,” sagde Mary. ”Han må da gerne tage mig.”
”Han er vores ven! Ikke vores kæreste,” sagde Amy. Jeg forstod egentlig godt Mary. Ikke, fordi jeg var forelsket i Josh, men fordi, at han var både sød, gentlemanagtig og sjov. Og ikke for, at glemme lækker.
”Ja ja,” svarede Mary bare. Jeg satte mig op, da jeg så, at Diana gjorde det. Vi alle piger (vi var kun piger, når vi var til idræt) havde det samme tøj på; sorte, lårkorte shorts, sort T-shirt med skolens navn på, hvide strømper helt op til lårene og hvide kondisko.
Da Diana skulle til, at finde på noget andet, at lave, kom mrs. Fonda ind. Hun var hurtig.
”Jeg regner med, at I har varmet op nu. Bare løb rundt i hallen.” Jeg sukkede. Hun lokkede os altid til, at løbe, selvom man ikke kunne mere.
Jeg kiggede ned på min mave. Man tabte sig jo af, at løbe …?
Jeg rejste mig op og hoppede lidt op og ned. Vi løb alle rundt i den store hal. Efter lang tid løben, var mit hjertebanken helt oppe og min vejrtrækning var meget værre.
Jeg prøvede, at overhæle Diana. Jeg overhælede hende hurtigt, og jeg nåede lige, at se hendes kolde blik, hun sendte mig.
Mrs. Fonda piftede højt i sin fløjte og vi stoppede alle op.
Mit hoved bankede af den dumme hovedpine.
”Du helt bleg, Julia,” sagde Amy bekymret, da jeg kom over til dem.
”Jeg har det pisse dårligt,” mumlede jeg.
”Skal vi tage over til sygeplejersken?”
”Nej,” mumlede jeg.
Vi gik over til kantinen. Den var allerede fyldt helt op. Heldigvis havde Josh spærret en plads til os.
Han så helt glad ud. Ikke, fordi han aldrig var det.
”Hey, girls,” sagde han, da vi satte os over for ham.
”Hvad hedder hun?!” sagde Mary straks.
”Gæt,” sagde han.
”Går hun på skolen?” spurgte jeg.
”Nej.”
”Hvordan fanden skal vi kunne gætte det?!” spurgte Mary.
”Okay, okay. Hun hedder Kate.” Navnet, han sagde, fik min hovedpine til, at blive værre.
Det kunne da ikke være den Kate?! Hende den dumme kælling?! Hende, som var ved, at score en anden, som allerede havde en kæreste?!
Mary bemærkede det. ”Kate Lopez?” spurgte hun.
”Jeg ved, at jeg lyder plat, men ja, det er det.”
”Oh, my God! Har du scoret en verdens kendt sanger?!” råbte Amy. Jeg hørte ikke efter af resten af snakken. Jeg kiggede på Mary. Hendes blik fortalte, at det var Kate. Kate Lopez, hed hun åbenbart.
Jeg var nød til sige det til Josh, men da jeg så hans glade ansigt, skiftede jeg mening.


Jeg kom hjem klokken 16. Jeg var så svimmel, at jeg dårligt nok kunne gå. Mine ben lignede gummi, som de gik.
Jeg kom endelig hjem og lagde mig på sengen. Det tog ikke lang tid, før jeg kunne høre døren nedunder blev åbnet nedenunder. Jeg vidste, at det ikke var min mor eller Jeremy; de var altid på arbejde. Mine søskende var i skole. Stadig, men deres skole startede klokken 9 eller sådan noget …
”Her er stort,” kunne jeg høre en stemme nedunder. Jeg genkendte den straks. En lys, snobbede, falsk og havde en fransk accent. Kate.
”Jep,” kunne jeg høre en anden stemme. Jeg genkendte hurtigere Justins dejlige, lidt hæse stemme.
”Er der nogle hjemme nu?” Selvom stemmerne var lave, og jeg sad oppe på anden etage, kunne jeg stadig høre dem.
”Nej,” svarede Justin. Han tog fejl.
De snakkede meget lavt, så jeg kunne ikke høre dem. Jeg hørte Kates grin lidt efter. Den var høj og lys og lidt efter kom Justins grin.
”Du ser smuk ud,” kunne jeg lavt høre Justin sige. Åh nej! Det kunne godt være, at hun var smuk, men ærligheden i hans stemme sårede mig. Det kunne godt være, han havde sagt til mig, jeg var smuk, men jeg glemte helt, hvad han syntes om mig. Jeg var grim. Jeg var fed, klam, grim og fucking dum. Kate var helt det modsatte, – undtagen det med dum - så jeg forstod godt, at han mente det.
Kate grinte smigret. ”I lige måde.” Hendes stemme var til, at brække sig over. Den var snobbet og lys. Hun lød som en forkælede unge.
Jeg kunne ikke klare det mere. Så dum, jeg var, så kravlede jeg ud på altanen. Og mere dumt: jeg sprang ud fra den. Heldigvis var der ikke så langt ned, så jeg landede på benene.
Jeg gik direkte mod Marys hus …


Her var koldere end i går. Vinden blæste i mit hår og kulden nev i mine kinder.
Jeg glemte helt, at banke på, da jeg kom ind. Jeg gik bare direkte mod Marys værelse. Jeg havde bare brug for hendes hjælp.
Da jeg åbnede døren til hendes øjne lavede jeg store øjne. Hun sad med ryggen til mig mod sit skrivebord. Hun sad ligeså stille på sin sorte kontorstol. Gardinerne var trukket for, så der var helt mørkt, men jeg kunne alligevel se alt tydeligt.
Piller lå på bordet. De fleste var hvide, men der var også andre i alle mulige farver. Der lå nogle Shots i hjørnet på bordet.
Hash lå i en stor krukke på bordet. Over på låget lå det smøger med hash proppet i.
Hvidt heroin lå i en pose. Der lå et hvidt, bredt sugerør ved siden af, en lighter og en spiseske.
”Mary!” råbte jeg skrækslagen. Hun reagerede voldsom og vendte sig om. Hun var lige ved, at vælte stolen.
”Julia, du må ikke ...”
”Mary!” råbte jeg igen, bare lidt lavere. Hendes mascara var udtværet, tårerne løb ned af hendes kind og hun var helt bleg. ”Hvad er der sket?!” Jeg glemte alt det hash og pis, og bekymrede mig mere om Marys humør.
”Jonas slog op,” græd hun. ”Julia, det må du virkelig undskylde! Det var ikke meningen, at du skulle se mig sådan.” Hun nikkede mod de ulovlige ting, som lå på hendes skrivebord.
Jeg var totalt ligeglad med dét nu. Sket var sket, og vi kunne ikke gøre noget ved, at hun havde taget dét. Lige nu skulle jeg bare gøre Mary normal igen. Hvis jeg kunne.
”Det er okay,” hviskede jeg. Hun krammede mig hårdt og græd over mig skuldre.
Jeg stirrede på hendes skrivebord. ”Mary. Hvorfor tager du det dér?”
”Julia ...” Hun snøftede. ”Du ved ikke, hvor meget det der lort virker. Det sletter mine negative tanker.” Hun hulkede stille.
”Der findes også andre måder, Mary.”
”Nej!” skrig hun. Jeg fik et chok og trak mig væk fra hende.
”Mary, der findes altid andre måder ...” hviskede jeg.
”Du forstår ikke, Julia! Mit liv stinker!” Tårnene løb også ned af mine kinder. ”Jeg har hørt meget på dig og Justins forhold! Du vil sikkert gøre det samme!” Hun havde ret. Mest af alt, så ville jeg gå over og sniffe det lort til mig.
”Ja,” hviskede jeg bare. Hun tog en af de der cigaretter. Hun tog en lighter og tændte den lange cigaret. Så proppede hun den i munden og tog et stort sug. Hun pustede ud efter langtid.
Hun rakte den ud til mig. Det var gløder i hashen. Uden, jeg vidste det, tog jeg et sug …
Jeg hostede. Røgen rev i min hals. Det var virkelig ubehageligt, det her. Jeg hostede og hostede.
Mary tog hashen og bankede mig på ryggen. Da jeg var færdig, havde jeg det helt fint. Faktisk helt normalt.
Jeg rev cigaretten ud af hendes hånd. Jeg tog et sug igen. Jeg hostede kun én gang.
En behagelig fornemmelse gik igennem min krop. Jeg lukkede øjnene og nød røgen, som svævede ned af halsen og ud af munden.
Jeg så et gnist og åbnede øjnene. Mary var ved, at tænde en ny til sig selv. Hun kiggede på mig og trak på skuldrende.
”Du har vel tænkt dig, at tage den hele, ikk´?” mumlede hun. Jeg nikkede bare. ”Se bare. Det er paradis!” Hun grinte.
”Hvor meget har du?” spurgte jeg.
”Jeg har hele kæleren fuld!”
”Hvor har du det fra?”
”Min far,” sagde hun. ”Inden han døde havde han forladt det i kæleren. Der er totalt fyldt!” Hun krydsede benene og tog et sug af hashen.
Jeg kiggede ned. Jeg tog også et sug og mærkede med det samme den behagelige fornemmelse. Alle mine muskler slappede af.
”Vil du prøve noget nyt?” Jeg kiggede på Mary.
”Hvad?” spurgte jeg. Jeg kunne se, at hun havde mistet en del af sin hjerne i øjeblikket.
Hun tog spiseskeen, tog en halv spiseskefuld af heroin, tog tog lighteren, tændte det og brændte den på bagsiden af spiseskeen. Så lagde hældte hun det ned på bordet, delte det op i en tynd streg og tog en af de der sugerør – eller hvad man nu kalder dem.
”Her,” sagde hun og rakte mig sugerøret. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde tit set, hvordan de havde gjort det i film.
Mary delte hurtigt noget op til sig selv.
Jeg bukkede mig tøvende ned mod den lange strimmel med heroin. Det lignede lidt mel.
Jeg tog et fast greb om sugerøret og sniffede. Det lyd sikkert meget klamt, men det var dejligt. Selvom det rev i det ene næsebord.


Jeg fortrød intet. Da jeg kom hjem, gik jeg direkte op på mit værelse. Justin mødte mit blik fra stuen af, men jeg ignorerede det og gik op på mit værelse. Ja, jeg undgik ham lige nu, men jeg var ikke klog nok til, at tænke. Jeg så selv hans øjne lyste lidt af sorg, da jeg bare vendte rygge til ham. Hvorfor, ved jeg ikke. Jeg gjorde det bare. Og hvad så?
Sofus gik efter mig hele dagen, som om der var et eller andet glat.


Mig og Mary pjækkede dagen efter (eller det vidste jeg ikke) Jeg anede ikke, hvilken dag det var i dag.).
Vi gik ud i byen og kiggede. Der var intet, at lave.
Jeg stoppede bræt op, da jeg kunne skimte Justin ud af øjenkrogen. Jeg stod ved siden af en kiosk. Der var et blad med ham på. Kate var også på. Hun havde sin gallakjole på og Justin sit sorte jakkesæt. Kate var som limet fast til Justin. Hun smilede bredt til den, som havde taget billedet. Justin havde en arm om livet på hende. Jeg kunne tydeligt se, at de stod på den røde løber. Men det var ikke det, som tiltrak min opmærksomhed mest; det var overskriften. Der stod med store bogstaver: JUSTIN BIEBER OG KATE LOPEZ INDRØMMER, AT DE ER KÆRSTER.
Det var som at få et stød i hjertet. Jeg vidste godt, at det bare var et sladderblad, men jeg troede på det.
”Hvor jeg hader hende,” mumlede Kate bag mig.
”Det gør jeg også,” mumlede jeg. Tårerne pressede på. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke, at tude midt i det hele, hvor der var mange mennesker.
”Jeg tror, du skal tage hjem, Julia. Du er endda totalt bleg. Har du ikke spist?” Jeg rystede på hovedet.
”Nej. Jeg tror også, at det er en god idé, at snakke med Justin.”


Justin var ikke hjemme. Han var sikkert hjemme hos Kate. Tanken gjorde mit humør endnu værre, end det allerede var.
Jeg sad og pillede ved min mobil. Jeg overvejede, at ringe til Justin. Jeg kiggede ned på den halskæde fra Justin, som jeg stadig havde på. Den skinnede, selvom jeg ikke havde tændt noget lys i værelset. Der var allerede mørkt udenfor, selvom klokken kun var 17.00.
Det var, som om jeg rykkede frem og tilbage. Jeg var virkelig svimmel.
”Julia?” Det gav et sæt i mig. Jeg tabte min mobil. Jeg vendte kort mit hoved og så Justin stå i døren. Han så ikke lige glad ud.
Jeg bukkede mig ned og tog min mobil op.
”Undskyld, hvis jeg forskrækkede dig.” Hans stemme ødelagde den ellers så stille aften. Selvom mine søskende var hjemme, så var de meget stille i dag.
”Det gør ikke noget,” mumlede jeg. Lyset blev tændt og blændede mine øjne. Jeg kneb dem hårdt sammen.
Jeg havde stadig ryggen til Justin. Jeg kunne høre ham komme tætter på. Han krammede mig bagfra.
”Er der noget galt?” spurgte han mig, da jeg bare stod helt stille. Mit hoved dunkede så meget, at det næsten overdøvede hans stemme.
”Nej,” sagde jeg så. Selvfølgelig var der noget galt. Igen fik jeg dårlig samvittighed over, at lyve for ham.
Han vendte mig om, så vi stod ansigt til ansigt. Han fik store øjne, da han så mig. ”Julia, du er helt bleg!” Hvorfor sagde alle det?
”Jeg er okay,” mumlede jeg. Jeg vendte ryggen til ham og gik over til vinduet. Han tog fat i min hånd og hev mig tilbage.
”Jeg kan se, du lyver.” Hans stemme var hård. Det gav et lille sæt i mig. Jeg bed mig i læben og undgik hans blik. Han tog fat i mit ansigt og vendte dem mod sit eget. Han tvang mit blik til, at møde hans. Jeg fandt det meget behageligt. Hans øjne var meget smukke og gav mig helt varme i kroppen, men lige nu, så var det ubehageligt.
Jeg hadede, at kigge ham ind i øjnene. Det ville gå op for mig, hvor meget, jeg elskede ham og alt sorgen kom tilbage. Jeg havde skadet mig selv. Selvfølgelig ville Justin ikke have, at jeg gjorde det.
Tårerne pressede hårdt på. Jeg holdte dem inde, så godt, jeg kunne.
”I bladet ...” hviskede jeg. En klump i min hals satte sig fast, så jeg ikke kunne snakke.
Justin forstod med det samme. Jeg behøvede ikke sige mere. Det var jeg glad for, for jeg kunne ikke snakke mere. Jeg ville sikkert begynde, at tude som et spædbarn.
Han satte mig ned i sengen, da han kunne se, at jeg ikke kunne stå op mere. Jeg var totalt svimmel.
”Vi var nød til det. Jeg har hørt, du havde fået nogle true papir rundt omkring i værelset, så mig og Kate tænkte, at det var bedst, hvis vi sagde, vi var kærester, så mine fans kunne vende opmærksomheden mod os.” Gud, hun var klog. Det var hende, som havde sat de små, gule sedler rundt på mit værelse. Hun havde startet det fra starten af. Hun gjorde det, så jeg kunne blive jaloux. Hun vidste, at Justins fans ikke var så sindssyge, at sende hende trusselbreve. Alle mennesker, kendte og alt det der ville vende opmærksomheden mod hende, når hun siger, hun var kærester med Justin Bieber.
Hvor jeg havde lyst til, at dræbe hende
”Vi har intet kørende, Julia.” Justin afbrød mine tanker. ”Jeg har dig. Kun dig.” Han lagde armene om mig. Så rynkede han panden og trak sig væk. ”Har du tabt dig?”
”Nej. Hvorfor?” Jeg løj igen. Jeg løj hele tiden. Han havde ikke fortjent mig. Hvem gad være sammen med mig, når de finder ud af, hvem jeg rigtig var? Jeg var snart værre end Kate.
”Dine ribben stikker helt ud.” Han lød bekymret. Helt ærligt, jeg kunne ikke tabe mig så hurtigt på så kort tid!
”Hm,” mumlede jeg. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. Jeg savnede dem sådan. Han smilede skævt til mig og lænede sig tætter på mig. Hans læber ramte blidt mine. Jeg glemte alt. Sulten, hovedpinen, de ulovlige ting, mig og Mary havde taget og Kate.
Hans tunge skilte langsomt mine læber. Han var mere forsigtig, end han plejede. Som om jeg var noget meget, meget skrøbeligt. Det irriterede mig meget. Jeg lagde armene om ham og pressede ham ind til mig. Jeg var ikke skrøbelig.
Han var overrasket over min reaktion, men sagde intet til det. Han lagde mig ned i sengen. Han pressede også mig tæt ind til sig.
”Jeg elsker dig,” hviskede han, da vi trak os fra hinanden. Han kiggede mig direkte ind i øjnene.
”Jeg elsker også dig.” Jeg smilede stille til ham.


Min mor og Jeremy kom hjem en time efter. Mig og Justin sad oppe på køkkenbordet, imens de lavede mad. Lugten af maden gav mig kvalme.
Jeremy sendt min mor et blik. Blikket gjorde hende tydeligvis nervøs. Så flakkede hendes blik over til mig.
”Julia, jeg skal snakke med dig ...” mumlede hun.
”Okay.” Jeg hoppede ned fra køkkenbordet og gik efter hende ind på hendes værelse. Hun gik i små, langsomme skridt, som om hun prøvede at trække tiden ud.
Vi satte os i hendes seng. Hun pillede nervøs ved sine hænder.
”Julia. Der er noget, jeg skal fortælle dig.” Hun tog en hårtot om bag øret. Så mødte hun mit blik. ”Jeg er ikke din mor ...” hviskede hun.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...