Sigøjneren

Victoria arbejder hårdt for føden på herremandens slot, hvor hun blev efterladt som syv-årig - har hun fået fortalt. Minderne er efterhånden så udvaskede, at hun ikke selv kan erindre det. Da hun bliver sytten år, får hun en drøm, der leder hende ud i skoven. Hun vakler rundt i timevis, indtil hun giver op og falder. En fremmed kvinde tager hende med sig - hjem til en anden verden, hvor Victoria pludselig er nøglen til deres problem. Men pludselig kommer der også problemer på kærlighedsfronten.
_________________________________

Det er ikke en novelle, jeg har skrevet alene, men med en veninde. Kapitlerne vil også komme hen af vejen.

0Likes
0Kommentarer
2165Visninger
AA

9. Kapitel 9

Victoria vendte sig langsomt omkring, mens hun, uden at tænke over det, knyttede næverne. Hvis han kom nærmere…
”Godnat”, sagde Charlie og smilede skævt. Hans hår var vådt, og dryppede ned på det kølige, men smukke gulv, da han lænede sig ud over kanten af badekarret. Han rakte hånden ud efter hende, og gjorde tegn til hende om at komme nærmere. Victoria sank en klump og prøvede at skjule en foragtelig grimasse, mens hun gik hen mod ham.
Charlie rejste sig op i badekarret, så han var helt nøgen, og et fornøjeligt udtryk kom til syne i hans blik, da Victoria, dybrød i ansigtet, kiggede væk. ”Kom her”, sagde han, og vinkede med hånden. Hun kiggede på ham og bed tænderne sammen, før hun trådte helt hen til badekarrets kant. De var umådeligt ubehageligt, og da hans hånd strejfede hendes bryst, trak hun sig per refleks tilbage. Charlie fik et hårdt udtryk i ansigtet, og stod ud af badekarret. Der kom en våd plet på gulvet, men det lod han ikke til at tage notits af. Han tog fat om livet på Victoria og trak hende indtil sig.
”Hør her, din lille rakkertøs… Jeg bestemmer i det her hus; du skal rette dig efter mine regler. Du kan blive dømt for tyveri, overfald eller noget værre, så du har af at gøre, hvad jeg fortæller dig at gøre. Forstår du?”. Hans ånde duftede ubehageligt, en blanding af syrede ingredienser og rødvin. Victoria nikkede hastigt uden at sige et pip. Han var faretruende tæt på hende. Uden varsel, strammede han grebet om hende, tog tre skridt frem, mens han holdt hende fast, og pressede hende op mod væggen. Victoria gispede overrasket, og kiggede demonstrativt væk fra ham, hen mod døren.
”Kig på mig”, sagde han roligt, men da hun ikke svarede, hvæsede han: ”Kig på mig, ellers svarer jeg ikke for konsekvenserne”.
Victoria vidste, at hun var ude på dybt vand – hun kunne snart ikke bunde mere. Langsomt, mens hun prøvede at skjule den frygt, der stod så tydeligt i hendes blik, vendte hun blikket mod ham.
Charles’ udtryk blødte straks op, men han kneb stadig munden hårdt sammen. Han fumlede lidt med knapperne i hendes slidte kjole, men opgav så. ”Tag den af”, forlangte han hårdt, men bevægede sig ikke, så hun kunne få plads.
Victoria gispede. ”Men De lovede… jeg skal ned… De –”, begyndte hun rædselsslagent, men Charles afbrød hende. ”Slap af. Jeg har ikke tænkt mig at elske med dig… endnu”, tilføjede han ildevarslende. ”Se så at få det tøj af”.
Victoria var klar over, at hun var nødt til at gøre det. Hun begyndte langsomt at trække kjolen over hovedet, og lod som om hun ikke så det henførte udtryk i hans øjne, da hendes bryster kom til syne. Et lille gisp undslap hende, da noget koldt sugede sig fast om hendes ene brystvorte, og det gik med rædsel op for hende, at det var ham, der … sugede på den. Kjolen sad fast om hovedet på hende, og hun følte sig blind. Pludselig blev hun løftet op; hun mærkede, hvordan hun pludselig blev båret gennem badeværelset i modstrid med tyngdekraften. Kjolen hang fast omkring hovedet på hende. Bare det at mærke hans nøgne hud mod hendes gav hende kuldegysninger. Hun følte trang til at skrige. Med et blev hun lagt i en seng, og han fjernede sig fra hende. Hun mærkede, hvordan hendes nøje opsparede underbukser blev trukket af hende; hun hørte hans gisp, da de var væk. Det blev pludselig for trangt inde i kjolen; hun kunne ikke trække vejret. ”Hjælp”, hviskede hun hjælpeløst, men det blev hørt. Charles trak kjolen af hendes hoved, men i det samme hun kom fri, greb han hendes hænder, og trak dem ud til hver sin side. Han havde et reb i munden, som han, mens hans ben holdt den ene af Victorias arme fast, brugte den anden arm til at binde først Victorias venstre arm og derefter hendes højre arm fast til sengestolperne. Hun stirrede skrækslagent på ham, og åbnede munden.
Charles proppede to fingre ind i hendes mund, kørte dem frem og tilbage, mens han brugte den anden hånd til at befamle hendes underliv. Han bed hårdt i hendes brystvorter, og det hele lod til at ophidse ham; da han lagde mærke til Victorias udtryk, grinede han. Han lagde hovedet bagover og lo, for derefter at tage fat om hendes bryster med begge hænder. Han masserede dem blidt til at starte med, så en anelse hårdere, og til sidst klemte han dem rasende. Han maste dem, og nød hendes dæmpede skrig. Da skrigene steg i styrke, bøjede han sig forover og pressede sin mund mod hendes; sin tunge ind i hendes mund. Lydene fortog sig, men skrækken forblev i hendes blik. Han rejste sig op i sengen, så hans lem dinglede foran hendes ansigt. Hun havde lukket øjnene. Det tog noget af glæden fra ham, og han bøjede sig forover og gav hende en lussing. ”Åben øjnene! Hører du?”. Hun åbnede dem straks, og han satte sig ned på hendes mave. Hun var så smuk, det var utroligt, og de bryster, farven, øjnene, håret; hun var en fuldendt skabning.
Han kærtegnede nu hendes mave, og kørte langsomt hånden i cirkler omkring hendes bryster. Victoria anstrengte sig for ikke at stønne… hun kunne ikke fornægte, at det var en dejlig fornemmelse, der indtog hende, men foragten overvældede den og hun måtte kæmpe for ikke at kaste op.
”Det er nok for i dag”, sagde han så og smilede, mens han rejste sig. Han gjorde ikke mine til at slippe hende løs, men hun vovede ikke at spørge. ”Du ligger hos mig i nat, ikke?”, spurgte han så smilende. Hun nikkede frygtsomt. Han gik ud på badeværelset, og der blev stille.
Victorias håndled begyndte at gøre ondt; smerten zigzaggede sig op gennem armene som en virus. Hun stønnede dæmpet, og prøvede at vride sig, så hun skjulte noget af sin krop. Præcis da, kom Charles ud fra toilettet med et håndklæde omkring livet. Han satte sig i sengen, og smed så håndklædet væk. Heldigvis var han iført underbukser med guldkant – Victoria vendte blikket bort, da han lagde sig vej siden af hende, og endelig løsnede hendes hånd.
Hun faldt i søvn efter få minutter, i kontrast til hans dybe åndedrag ved siden af hende – hun ignorerede dem. Koldsveden driblede ned ad hendes pande, da drømmen startede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...