Modsætninger mødes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2011
  • Opdateret: 12 feb. 2011
  • Status: Færdig
Andrea er på en side af en vampyrklan som er i krig mod en anden klan af vampyre. På modstandernes side er der så denne her dreng, Jaydon, som Andrea forelsker sig i, da de mødes tilfældigt ude i byen. De begynder at bruge en del tid sammen, hvor ingen af dem ved at den anden er en vampyr. En dag hvor de to klaner kommer op og skændtes om et eller andet finder Andrea og Jaydon ud af sandheden. De finder ud af, at de begge to har løjet og at de ikke kan være sammen mere. De er fjender, og de kender selv konsekvenserne ved at være sammen med en af fjenderne.

36Likes
161Kommentarer
5638Visninger
AA

13. En olielampe i det dystre rum

”Jeg håber virkelig på hun er hjemme.. Hvad vi hvis hun ikke er? Hvad skal der så ske med min far? Dine forældre slipper ham sikkert aldrig fri igen..” Jaydon lagde forsigtigt en finger på mine læber. ”Du stiller for mange spørgsmål på en gang, Andrea. Jeg kan knapt nok nå at svare på et spørgsmål, inden du allerede har fisket endnu et op af lommen!” Jeg sukkede kort. ”Det må du undskylde.. Jeg er vel bare spændt og desperat på en gang. Men hvad venter vi på? At der vil gro spindelvæv på os, så vi kan blive samlet op af julemanden til jul, hvis vi ikke snart rokker os?” ”Nu gør du det igen!” grinede han, og derefter fik han banket på den store hoveddør vi stod udenfor. Der gik lidt tid inden døren så blev åbnet af en meget muskuløs dreng. ”Celia. De er her!” råbte drengen med det samme han så os. ”Og det går jeg så ud fra, er din søsters kæreste.” Jeg kiggede over på Jaydon, som nikkede. ”Så må Celia være din søster.” ”Godt tænkt!” smilede han og vi blev vist indenfor af kæresten. ”Jeres forældre ved ikke i er her vel?” kom det nervøst fra kæresten, og Jaydon og jeg selv nikkede i takt med hovederne. VI blev ført ind i et lille indelukket og bekvemt værelse, hvor der mest af alt stank som noget der var løgn. Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tror, at det var en blanding mellem gamle og rådne tomater, kloak og flere tusinde par sure sokker, som havde givet dette rum denne forfærdelige lugt. ”Celia,” hviskede Jaydon med harmoni i stemmen, da vi kunne se omridset af en person inde i rummet. Lyset var opsat på en gammeldags måde, og kom ud fra en lille olielampe midt på et stort bord i rummet. Han krammede hurtigt hende pigen, som jeg stærkt gik ud fra, hvad hans søster. ”Du skal hjælpe os,” fik Jaydon fremsagt, da vi havde slået os ned på et par sækkepuder. Celias kæreste sad underligt nok også inde i rummet, og det undrede mig lidt. Vidste han godt, at vi alle sammen var farlige for ham? At han faktisk var i livsfare? At vi var vampyrer? ”Så forklar mig helt præcist hvad det er dig og din veninde mangler hjælp til.” Mens Celia snakkede, kiggede hun skiftevis smilende fra mig og så over på Jaydon, så tilbage igen, og sådan fortsatte det. ”Mor og far.. De har taget Andreas far, fordi de er fast besluttet på, at Andreas familie har kidnappet dig. Vores klaner er fjender.. Har vi fundet ud af, og de har været i strid i land tid. Hvad årsagerne er til disse stride, er dog endnu ukendte for Andrea og jeg.” forklarede han sin søster, men hun så ikke ud til helt at kunne forstå hvad han mente med forklaringen. ”Hvor vil i hen med det der?” spurgte Celia undrende om. ”Du skal komme med os tilbage. Dine forældre bliver nødt til at vide, hvor du gemmer dig.. Det er den eneste måde vi kan stoppe striden mellem vores klaner på, og den eneste måde vi kan få dine forældre til at tro os. Jaydon og jeg må ikke være sammen, for nogen af vores forældre. De har forbudt os, at se hinanden da vi begge to godt kendte konsekvenserne ved at omgås med ens fjender. Tvangsfjernelse! Men vi stoppede ikke med at se hinanden, bare fordi de sagde vi skulle. Jeg holder virkelig meget af din bror, og bare fordi vores familier er i strid mod hinanden, så skal det ikke holde mig fra at være sammen med Jaydon!” Utroligt jeg lige var kommet ud med alle mine følelser på den måde. Jeg plejede altid at fremstå som en stille og genert type. En pige som aldrig fortalte hendes dybeste hemmeligheder til andre end intetheden. Jeg havde nu fortalt at jeg holdt af Jaydon. Jeg havde fortalt at vi havde brug for hjælp, og jeg havde endda næsten opfordret Celia til at være sammen med sin kæreste, uanset om hendes forældre ville syntes godt om det. Bare fordi man kunne kalde sig selv for en vampyr, så kunne jeg ikke se grunden til at skulle holde sig væk fra en man elskede. Bare fordi man selv var en menneskedræber, og fordi ens kæreste ikke var! Hvad var det store problem i det? I sidste ende kunne mennesket i forholdet, jo så ende med at blive en vampyr også! Celia havde sikkert forstået alvoren i det hele, og ville sikkert hellere end gerne hjælpe efter denne lille snak. ”Jeg kan desværre ikke hjælpe jer.. Jeg tager ikke tilbage til mine forældre,” kom det fra Celia, og alle drømmene om glæde og et lykkeligt liv, smuldrede i hænderne på mig. Smuldrede stille væk som det fineste sand på stranden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...