Modsætninger mødes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2011
  • Opdateret: 12 feb. 2011
  • Status: Færdig
Andrea er på en side af en vampyrklan som er i krig mod en anden klan af vampyre. På modstandernes side er der så denne her dreng, Jaydon, som Andrea forelsker sig i, da de mødes tilfældigt ude i byen. De begynder at bruge en del tid sammen, hvor ingen af dem ved at den anden er en vampyr. En dag hvor de to klaner kommer op og skændtes om et eller andet finder Andrea og Jaydon ud af sandheden. De finder ud af, at de begge to har løjet og at de ikke kan være sammen mere. De er fjender, og de kender selv konsekvenserne ved at være sammen med en af fjenderne.

36Likes
161Kommentarer
5800Visninger
AA

7. En dejlig aften i selvskab med en dreng

Som aftenen skred frem, så havde jeg egentligt fået en del afvide omkring Jaydons liv. Han havde blandt andet en lillesøster, som kun var et par år yngre end os selv. Han var også sytten ligesom jeg var. Hans fulde navn var Jaydon Mandesberg. Han gik ikke i skole, men blev undervist derhjemme af sin mor. Det var underligt, for jeg blev det samme. Jeg gik heller ikke i skole til dagligt, men blev over ”undervist” derhjemme af min mor. Dog var det ikke så mange timer om dagen jeg fik undervisning, men et par timer om dagen med undervisning var fint for mig. Jaydon og jeg havde egentligt en rigtig god kemi, og vi klingede godt sammen. Vi snakkede også ufatteligt godt sammen, og ingen af os, havde svært ved at starte nogen form for samtaler med hinanden. Vi blev i parken i godt og vel tre timer, hvorefter han så fulgte mig lidt på vej, da jeg skulle hjem.
”Det har været en hyggelig aften,” smilede han, da vore veje skilles. Han skulle til venstre, mens jeg skulle dreje til højre. ”Det har været en rigtig god aften, og tak fordi du spurgte om vi skulle mødes igen,” svarede jeg og rakte hånden frem mod ham. Han tog kort fat i hånden, hvorefter han så trak mig ind i et lang og behageligt kram. ”Det må vi snart gøre igen. Jeg nød det hvert fald.” Jeg nikkede ivrigt på hovedet, for at signalere, at jeg var enig med ham. Jeg ville med glæde mødes med ham igen, og jeg ville med glæde bare se ham igen. Jeg mødte hans blik, da jeg kiggede op på ham. De blå øjne skinnede i æyset fra månen, og det var mildest talt fortryllende smukke. I og med at jeg aldrig havde set så smukke øjne før, så havde jeg godt nok heller ikke set sådanne smukke øjne før. De lignede havet på en smuk solskinsdag, og hvis man kiggede ind i dem i lang tid nok, så var jeg sikker på, at man allerede var svundet hen i drømmeland. ”Men vi ses. Jeg må nok hellere komme hjem inden min mor bliver alt for nervøs. Hun er lidt af en overskyttende type..” fik jeg hurtigt sagt og drejede en omgang om i mine Converse sko, hvorefter jeg satte kursen mod mit hjem. Inden jeg drejede om det sidste hjørne, så vendte jeg mig en halv omgang og kiggede mig hen over skulderen, for at se om Jaydon stadig var der, eller om han var gået. Til min store overraskelse og glædelse, så stod han stadig på det sted, hvor jeg havde forladt ham. Han smilede da han så mig, og vinkede så kort til mig. Jeg fik hurtigt vinket igen, og hinkede så muntert resten af vejen hjem. Glæden boblede rundt inden i kroppen på mig, og jeg kunne slet ikke beskrive hvor glad jeg var. Jeg troede ikke på kærlighed ved første blik, men det var bare ligesom om, at der var noget ved Jaydon som jeg allerede var faldet for. Måske var det hans dejlige og udfordrende blå øjne. Måske var det hans personlighed jeg var faldet for, eller måske var det den mystik som ligesom lå som en hinde over ham. Han var den type dreng, som var svær at regne ud. Man kunne ikke regne ud hvad hans næste træk ville være, og det fik mig virkelig til at hungre efter, at vide mere om ham. Bare af ren nysgerrighed. Alle de tanker som havde kørt rundt i hovedet på mig mens jeg havde været sammen med Jaydon, og alle de samtaler vi havde haft kørende, de fór rundt inde i hovedet på mig, mens jeg var på vej hjem. Jeg havde haft en vidunderlig aften, og selvom der ikke havde været nogen som helst form for nærkontakt mellem Jaydon og jeg, lige bortset fra vores afskedskram, så havde det være godt alligevel. Han var allerede blevet min ven, og jeg værdsatte det også fuldt ud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...