Jake Sully's dagbog


0Likes
2Kommentarer
921Visninger
AA

1. 19.05.2154

Kære dagbog.
Du er min hemmelighed. Det eneste jeg har med fra mit gamle liv. Efter Tom døde, døde mit liv også. Så hvilken forskel ville det gøre om jeg tog med til Pandora eller ej? Her ville jeg da i det mindste kunne gøre en forskel. Desuden er der gode penge i det. Det hele er mærkeligt. Det fylder for meget og på den anden side ingenting. Min hjerne kan ikke følge med!
Min første dag. Det er et barskt sted. Værre end jorden. Der kæmpede man for frihed, alt hvad der er at kæmpe for her er penge. Alt er koldt og gråt. Uden følelser. Vådt udenpå, men tørt og hårdt indeni. Folk stirrede underligt på mig. Men én gang marinesoldat, altid marinesoldat. Nok er jeg fratrådt, men man mister aldrig attituden. Jeg så Toms Avatar, som nu er min. Den ligner ham, selvom andre folk ikke kan se forskellen. Hans ansigtsudtryk har altid været mere roligt og fredfyldt end mit. Tom var altid den stille dreng som holdt sig til sine studier. Jeg har aldrig kunnet sidde stille på en stol i mere end fem minutter. Det bliver fedt at blive Avatar.
Godnat – Jake
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...