Asperger Syndrom - et usynlig handicap

Det her er ikke en novelle, jeg skrev bare! Det her er om mig selv og min hverdag, det er sikkert ikke så intresant for jer da i ikke kender mig men jeg sætter den her ind alligevel. Der er sikkert 1000 fejl i den ang. koma og punktum. Men jeg retter det en dag jeg føler jeg orker det, og det er altså IKKE i dag. Jeg håber i måske kan få et indblik i hvad Asperger syndrom enlig er og hvor hårdt det kan være at have det til tider.

5Likes
21Kommentarer
3874Visninger

1. Asperger

Det er svært at forklare, selvom det er så tæt på hver dag. Det påvirker min hverdag, det påvirker mig, og jeg kæmper med det hver dag.
Jeg forsøger at gøre ting bedre, nogle gange kan det være svært. Nogle gange er der bare ting, som folk siger, der slet ikke hænger sammen.
Nogle ting der ikke kan finde sin plads, inde i hovedet, som om personen kun sagde det, for at såre andre.
Jeg misforstår så meget, ikke bare almindelig misforståelser, men også den måde at sige tingene på.
Når jeg får en tanke skal den ud, hvis jeg går med en tanke alene i mit eget hoved i for lang tid, går det galt for mig.
Det ligesom jeg får det dårligt, sådan direkte dårligt. Kvalme, hovedpine og mavepine.
Jeg kan ikke lide uhyggelige ting som uhyggelige film, bøger, historier og ting folk siger for at skræmme.
De skræmmer mig ikke om dagen,men når jeg ligger i min seng, så føler jeg at der er noget i rummet, jeg føler at alle mine tanker – alle de ubeskrivelige dårlige tanker, kommer frem når mørket falder på og jeg ligger og prøver at sove.
Når jeg skal sove, kan jeg ikke. Jeg vender og drejer mig tusinde gange. Min hjerne kører og kører.
I løbet af dagen tænker man mest, på det der er omkring en, og det man er i gang med.
Men i det øjeblik jeg ligger mig ned, rammer puden og lukker øjnene, kommer de trælse tanker frem.
Jeg forsøger ofte at ryste mit hoved, der virker nogle gange. Når folk siger jeg skal tænke på ingen ting, så ved jeg ikke hvad det er? Ingen ting? Det kan man da ikke tænke på?
Om aften er jeg altid i tvivl, det er ikke altid store ting, men bare små, sådan som hvilket tøj jeg skal have på den næste dag, eller hvad der skal forgå i skolen.
Det er bedst at vide hvad man skal, hvornår, og hvordan man skal bære sig ad med det, hvis det er en mindre sjov ting.
Når jeg er i skole, skifter jeg på en måde mig selv, jeg er ikke den samme. Jeg føler mig nogle gange usikker, ikke i skolen som sådan, mere på mig selv i skolen.
Når klokken ringer skynder jeg mig ud af døren og ned til bussen, nogle kan ikke forstå at jeg er så træt, når jeg kommer hjem.
Men når jeg kommer hjem efter en dag, med ca. 5 timer i skolen er jeg smadret, jeg har brug for at være alene.
Jeg sætter mig for det meste foran min computer og skriver, jeg skriver bare lige hvad der passer mig.Det kan tit være hvad jeg mener, føler eller ønsker.
Når min familie skal i byen takker jeg ofte nej, ikke fordi jeg ikke kan lide menneskerne. Bare fordi jeg ikke kan tag larmen, og så alle de mennesker, der snakker i munden på hinanden.
Hvis jeg kunne vælge mellem at være sammen med mine veninder, i en hel dag eller være alene hjemme, og spille computer og se film – så valgte jeg det sidste.
Når jeg trækker mig væk til fester, eller kom sammen middage og sætter mig ind i et værelse et øjeblik, for at få fred, så kan jeg måske blive betragtet som ”mærkelig”
Men det er virkelig ikke for at være mærkelig, dum eller opmærksomheds krævende at jeg går. Jeg går for at få ro og for at få samlet mod til at klare endnu et stykke tid, med en masse mennesker.
Nogle gange føler jeg at det hele er for meget, sådan nogle dage har jeg bare. Sådan nogle dage hvor jeg har lyst til at gå ind under en dyne, og aldrig komme ud, men det tror jeg ikke er specielt for Asperger, men også helt almindelige teenager.
Asperger er på ingen måde en sygdom, det er et handicap – nærmere betegnet som et usynlig handicap.
Det er heller ikke en hjerne skade, men det er noget oppe i hovedet, der fungerer på en anden måde end alle andre.
Selvom der er nogle ting jeg gør, måske fordi jeg har Asperger, så tænker jeg ikke sådan ”Hov, det gjorde jeg, fordi jeg har Asperger”
Jeg tænker ikke på det på den måde, i det hele taget tænker jeg ikke over hvad det enlig er. Det er jo enlig bare et navn, der beskriver hvorfor nogle børn, unge og voksne har problemer, med nogle ting.
Man indser på et tidspunkt at man er den man er, at man ikke kan lave om på det.
Jeg har det her handicap, som jeg kæmper med, men det ændrer mig ikke, det ændrer ikke hvem jeg er, og det gjorde det heller ikke dengang jeg fik diagnosen.
Selvfølgelig ændrede det mit liv af få diagnosen ”Asperger Syndrom” men indeni vil jeg jo altid være den samme, som jeg altid har været – sådan er det bare!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...