Man kan ikke gemme sig for noget, som ikke er der...

Clary er flyttet op til sin far i L.a. Det nye hus er enormt, og alt virker som en uvirkelige drøm. Og det er det. Clary får hurtigt fjender både dem hun kan se, og dem hun ikke kan... William dukker op på mystiske tidspunkter, og oprører sig underligt. Der er et mørke omkring ham, men Clary er alligevel tiltrukket.
Noget rører på sig henne ved gardinet. En lyd. Et skridt. Et støn. Og et grin...

3Likes
3Kommentarer
2225Visninger
AA

4. William...

Gæsterne var ankommet. Det havde vist sig, hvor Cindy havde pengene fra. Cindys forældre, var ”kendte” i LA. Hendes mor var manuskript forfatter og faren producer. Så noget familie var der kommet. De havde taget nogle venner med. En gyselig mand, der lignede en rocker, som helt sikkert havde diverse knive og pistoler under læderjakken og hans kone, kraftig, store bløde krøller og et kæmpe smil. Mr. uhyggelig og mrs. Smil havde taget deres søn med. 16 år, og blå øjne. William hed han.
Jeg havde været oppe på mit værelse sammen med min lille notesbog, hvor jeg skriver mange af mine sange, idéer til manus’er, og andre ting, da der blev banket på. Jeg løftede hovedet og så hen mod døren. Dørens guld håndtag blev langsomt presset i bund, og gik op. Der stak et hoved ind af døren, forsigtigt. En lyshåret dreng, med store blå øjne så på mig. Der var et øjeblik, hvor vores øjne mødtes, og tiden gik i stå. Så kiggede jeg flovt ned i min notesbog, mens jeg lukkede den langsomt. ”Må jeg komme ind?” spurgte den lyshårede dreng. Jeg så op igen og nikkede. Han gik ind på værelset, og lukkede døren. Han gik hen til mig, og spurgte om han måtte sætte sig på den kolonorme seng. Jeg nikkede. Han satte sig ned, og så lidt på min notesbog og så på mig. Der var stille lidt. En pinlig tavshed. Der sad en fremmed dreng på min seng, og så på mig. Pludselig ryster han på hovedet. ”Jeg hedder William, men kald mig bare Will” sagde han, og rakte en hånd frem mod mig. Jeg så lidt på den: ” Jeg hedder Clarissa, men kald mig Clary”, sagde jeg og tog hans hånd med et lidt nervøst tag, mens jeg smilede lide fåret til ham. Hans hånd var varm og blød. Han smilte tilbage. Et virkelig sødt smil, og der skete noget med mig!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...