Man kan ikke gemme sig for noget, som ikke er der...

Clary er flyttet op til sin far i L.a. Det nye hus er enormt, og alt virker som en uvirkelige drøm. Og det er det. Clary får hurtigt fjender både dem hun kan se, og dem hun ikke kan... William dukker op på mystiske tidspunkter, og oprører sig underligt. Der er et mørke omkring ham, men Clary er alligevel tiltrukket.
Noget rører på sig henne ved gardinet. En lyd. Et skridt. Et støn. Og et grin...

3Likes
3Kommentarer
2261Visninger
AA

3. En Ficus

De lange gange, skabene og alle de hundrede elever jeg gik forbi, gav mig et sus af nervøsitet. Inspektøren, hr. Taffle, viste mig rundt på den nye skole. Min far havde vækket mig kl. 7, for at jeg skulle gøre mig klar, selvom jeg først skulle mødet med inspektøren kl. 10:30. Han mente at jeg skulle starte dagen med en løbetur (Min far løber meget, og er med til de der maraton sommetider). Jeg var uenig, og følte ikke rigtig jeg havde sovet ovenpå nattens mærkelige hændelse. Men Både min far og Cindy fik på op alligevel. Jeg stavrede ud på det store badeværelse (Kun mit) og så mig selv i spejlet. En brunette med faldt hår ned til maven, store brune øjne, slank, og størrelse A75. En normal teenager, synes jeg. Mit ansigt så fremmed ud for mig. Jeg havde fået en glød i mine øjne og i huden, siden jeg var kommet, måske pga. klimaet. Jeg synes altid jeg havde forbundet mig med hende der skuespilleren Nina Dobrev. Mest pga. udseendet, men der var noget ved hende udover det…
Jeg kom i tøjet, dagen var solrig så et par shorts i hvide og en top i en rød passede mig. Løbeturen blev kort. En tur rundt om huset, mere orkede jeg ikke. Morgenmaden var guddommelig! Cindy var fremragende i et køkken, og jeg ville med glæde beære hende med, at spise hendes kokkereringer. Køreturen til skolen var uendelig lang. Selvom det kun tog 10 min at gå dertil fra det nye hus. Og her er jeg nu. Mr. Taffle foran forklarende, Min far der smiler ved min side, og Cindy.. ja Cindy der er ude for at handle ind til et festmåltid til i aften. Vi skulle have gæster, nogle af Cindys nære venner eller familie. Mr. Taffle var nået hen til det klasseværelse, hvor jeg skulle opholde mig en del af tiden i, hvis jeg valgte matematik. Meget interessant må jeg nød til at sige. Matematik har aldrig interesseret mig… Efter endnu et par klasseværelser og nysgerrige blikke senere, når vi hen til Mr. Taffle’s kontor. Stort hvidt rum, med et stort, og formegentlig, tungt skrivebord i eg. En nyudsprungen Ficus i det ene hjørne, bogreoler, og en stor og magelig stol til ham selv. Ficusen Interesserede mig faktisk lidt. Den så pålidelig ud, som om den ventede, og var kalr til at lytte til ens problemer, men hallo! det er en plante!
Der var plantet 2 træstole foran bordet, beregnet til os vil jeg tro. Mr. Taffle satte sit i den magelige stol, imens vi satte os på træstolene. ”Nå Clarissa..”, Jeg afbrød ham, og hostede: ”Clary tak”. Han løftede det ene øjenbryn, mens min far gav mig et puf i siden, og fortsatte: ”Okay, Clary. Jeg vil bede dig om, at udfylde disse papirer, og så ses vi formodentlig i morgen til en ny og strålende dag”. Han smilede et falsk smil, der viste, at han sikkert ikke kunne lide mig. Jeg var ny, for fanden, vent med at bedømme til du ved hvem jeg er! Tænkte jeg. Sagde jeg det kunne jeg ligeså godt gå med det samme. Vi tog papirerne, sagde tak, farvel, ses ha’ en god dag osv. Og forsvandt ud af skolen. Cindy holdte udenfor og ventede på os, med sine overdrevet seje solbriller og et smil der bød en velkommen. Underligt nok var jeg kommet utroligt hurtig ind på Cindy. Hun var jo venlig og en rigtig mor, 2 er af dem kan vel ikke skade vel?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...