Blodrøde læber

Samantha og hendes veninder elsker det vilde byliv med masser af fester. Men en ellers helt normal aften ændrer Samanthas liv sig for altid. En mystisk fyr kysser hende på halsen og det gør ondt. Hendes veninder kan ikke se det blodige sår. Og Samantha opdager ændringer ved sig selv. Så hun beslutter sig for at opsøge fyren for at finde ud af hvad der er sket med hende.

Mit bud på en vampyrkærligheds historie :D

5Likes
21Kommentarer
3116Visninger
AA

6. Tænkepause

Jeg sattte mig i et af skurene ved bustoppestedet. Jeg var nødt til at tænke det igennem. HVAD havde jeg dog gjort?
Mine tænder løb i vand da jeg tænkte på det varme blod. Det var ikke varmt som the eller kaffe. Bare dejligt varmt. Smagen. Jeg smilte ved tanken. Jeg havde dræbt min bedste veninde. HVAD VAR JEG FOR ET UHYRE? Jeg havde lyst til at græde. Det var det bedste jeg nogensinde havde smagt. Men var Dianas død en fair pris for at få lov til at smage blod? Noget fantastisk lækkert?
Jeg sukkede. Ja det var det. Jeg havde en ubeskrivelig lyst til mere. Måske var det sådan at være på stoffer. Jeg bed mig i læben. Jeg kunne vel bare drikke mit eget blod? Men der kom ikke hul ligemeget hvor hårdt jeg bed. Ville jeg tømme mig selv for blod? Blod skulle jo være i årene og ikke i mavesækken. Gad vide om jeg sked blod?
Jeg tvang tankerne væk fra det useriøse. Var jeg en vampyr? Jeg kunne ikke tro på det. Det var for... Usandsynligt. Vampyrer findes kun i gyser film og uhyggelige historier. Måske skulle jeg bare spørge fyren?
PLING. Hvis det var en tegnefilm ville der være en tændt pære over mit hoved. Jeg kunne selvfølgelig bare spørge ham. Jeg ville tage ned på klubben igen. Finde ham. Bare han var der. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var 15.00
Jeg havde sovet længe. Jeg var kettet over at have taget beslutningen. En ældre dame kom ind og satte sig ved siden af mig i busskuret. Hun smilede venligt. Hendes blod duftede uimodståligt. Lokkende. Ingen ville opdage hvis jeg....
Hendes venlige smil fik mig på andre tanker. Det kunne jeg ikke. Hun var så tæt på. Nej!
"Hej hej"
Jeg rejste mig og tvang mig selv til ikke at løbe tilbage...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...