Blodrøde læber

Samantha og hendes veninder elsker det vilde byliv med masser af fester. Men en ellers helt normal aften ændrer Samanthas liv sig for altid. En mystisk fyr kysser hende på halsen og det gør ondt. Hendes veninder kan ikke se det blodige sår. Og Samantha opdager ændringer ved sig selv. Så hun beslutter sig for at opsøge fyren for at finde ud af hvad der er sket med hende.

Mit bud på en vampyrkærligheds historie :D

5Likes
21Kommentarer
3122Visninger
AA

4. Sygdom

Da vi endelig kom hjen gik jeg direkte i seng.
Det føltes som om det brændte i min krop.
"Skal jeg ringe til en læge?" spurgte Diana. Jeg åbnede munden for at svare. Men jeg kunne ikke huske hvordan jeg gjorde. Jeg hev ind efter luft. Det gjorde ondt.
Jeg nikkede svagt. Catrine stillede et glas vand på mit natbord. Jeg fik kæmpet mig op og sidde og skyllede vandet ned. Det smagte forkert. Jeg kastede det op.
"Bare det ikke smitter" sagde Diana. Så faldt jeg i søvn. Jeg vågnede da en læge kom og undersøgte mig. Han var gammel. Jeg kunne ikke lide at han rørte ved mig.
"Jeg ved det ikke" sagde han forvirret. Så faldt jeg i søvn igen.
Jeg var tilbage på dansegulvet med den mystiske fyr. Han bed mig i halsen og det gjorde frygteligt ondt. Jeg vågnede. Jeg var badet i sved. Der stod mere vand på mit bord. Jeg prøvede at drikke det, men jeg kastede det op igen. Jeg følte mig ikke helt vågen endnu. Det var såret i min hals. Det dunkede stadigvæk. Helt forfærdeligt. Smerten. Jeg gled ned i en drømmeløs søvn igen.
Da jeg vågnede igen stod Catrine og kiggede på mig.
"Du er nødt til at drikke noget" sagde hun. Jeg havde det en lille smule bedre. Jeg drak vandet. Det var lunkent og ulækkert. Det føltes overhovedet ikke rigtigt at drikke det. Såret dunkede stadig.
"Catrine" sagde jeg hæst "hvor længe har jeg været syg?"
"snart 3 dage" sukkede hun "godt du drikker"
"Jeg er helt sikker på at ham fyren bed mig"
"Sikkert" sagde Catrine. Så faldt jeg i søvn igen. Da jeg vågnede var min mor der. Hun var bekymret for mig. Det behøvede hun ikke at være.
"Jeg har det bedre nu" hviskede jeg hæst.
"Hvad skete der? Var der nogen der puttede noget i din drink?" hun så bekymret på mig. Hendes ansigt var rynket. Hun havde de velkendte grønne øjne. Mine øjne. Hendes grå hår hang i tjavser.
"Det tror jeg ikke" svarede jeg. Jeg var forvirret. Bed den mystiske fyr mig? Hvorfor var jeg syg?
Jeg kæmpede mig op at stå så jeg kunne kramme min mor.
Hun duftede godt. På en måde jeg aldrig havde bemærket før. Så lagde jeg mig i seng og sov igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...