Blodrøde læber

Samantha og hendes veninder elsker det vilde byliv med masser af fester. Men en ellers helt normal aften ændrer Samanthas liv sig for altid. En mystisk fyr kysser hende på halsen og det gør ondt. Hendes veninder kan ikke se det blodige sår. Og Samantha opdager ændringer ved sig selv. Så hun beslutter sig for at opsøge fyren for at finde ud af hvad der er sket med hende.

Mit bud på en vampyrkærligheds historie :D

5Likes
21Kommentarer
3065Visninger
AA

8. Jamie

"Ja det gør du faktisk!" svarede jeg. Det kom til at lyde ret mopset.
Han betragtede mig i et langt minut.
"Okay!" svarede han så "men ikke her!"
Og så bevægede han sig mod udgangen. Jeg fulgte forvirret efter. Da vi kom udenfor fortsatte han ned af gaden. Jeg var hele tiden lige bag ham. Han førte mig ned af ukendte gader, men jeg fulgte bare efter. Endelig stoppede han. Han stod foran en gammel bygning.
"Her kan vi snakke" sagde han
Han åbnede døren og vi tog trappen op til 3. sal. Vi stod foran en brun dør. Der hang et skilt på den. J. Morris. J. Morris. Jeg bad mig selv om at huske navnet. Det kunne måske være nyttigt.
Han fiksede en nøgle op af de tætsiddende bukser og låste op.
"Her bor jeg så" sagde han dæmpet. Jeg gik,ind. Trods det beskedne ydre var der rimelig pænt. Sofaen bestod af en rød sofa, to sorte lænestole og et tv. Der var rimelig ordentligt. På væggene hang der plakater af kunstværker. Indretningen var beskeden og enkel.
Jeg prøvede at lade være med at virke for nysgerrig. Han lod sig dumpe ned i sofaen.
"Hvad skal jeg så forklare dig?" spurgte han. Jeg gik forsigtigt hen en af lænestolene og satte mig. Den var ikke blød. Nærmere lidt hård.
"Det ved du vel godt?" svarede jeg utålmodigt. Han så bare afventende på mig.
"Jeg ved ikke hvad du gjorde" indrømmede jeg "men du gav mig et sår. Bed du mig? Nåh.. Men jeg var syg. Det var forfærdeligt. Ret så ubehageligt. Og så bagefter - var jeg ikke mig selv"
Han kiggede på mig gennem solbrillerne.
"Ikke dig selv?" han ville have mig til at uddybe mig.
"Tjah!" sagde jeg og hævede stemmen. "Jeg dræbte min bedste veninde og drak hendes blod!"
Han grinede dæmpet.
"Du er godt nok den første der er kommet tilbage og har bedt om en forklaring" sagde han
" Får jeg den så?" spurgte jeg håbefuldt
"Jaja" han smilede og tog solbrillerne af.
"Jeg hedder Jamie"
Jeg burde svare ham. Men jeg var i chok. Jeg stirrede på hans øjne. De var røde. Blodrøde...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...