A Beautiful Melody <3 (JB)

En historie, jeg også har sat ind på GSM.
Julia lever et normalt liv med sine mange søskende, imens hendes forældre sjælden er hjemme. Hendes liv ændre sig, da Justin kommer ind i hendes liv.

8Likes
18Kommentarer
3791Visninger
AA

6. Kysset. Kap. 6.

Vi vandt 19-15 mig og Justin. Vi besluttede alle, at gå op på hotellet og få noget frokost. Jeg fik hurtigt skiftet til en hvid kjole, som fremviste meget af min ryg og gik mig til knæene.
Jeg skyndte mig over til de andre og vi gik alle ned til caféen, som lå ved siden af hotellet.
”Hvad skal vi lave i de her 3 dage?” spurgte jeg min mor, da vi alle ventede på vores mad.
”I morgen skal vi bare slappe af,” sagde min mor. ”Vi er jo lige kommet.” Tjeneren kom og gav os vores mad.
Vi spiste og jeg holdte mig tavs, imens de andre snakkede på livet løst. Jeg spiste langsomt min salat, og da vi endelig var færdige, gik vi op på hotellet. Jeg fik pakket ud og lagde mig ned i min seng.
Det tog ikke længe før, at vi skulle ud og have aftensmad. Min mor kom og hentede mig på mit værelse. De tog en barnevogn til Oscar med. Vi gik igennem den lange gade og var på vej over til en restaurant.
Mig og Justin gik tavst bag de andre. Solen var gået ned og der var lidt køligt. Man kunne hører græshoppernes høje 'koncerter' rundt.
”Skal vi tage i byen i morgen?” spurgte Justin pludselig og stoppede tavsheden.
”Ja,” sagde jeg. ”Men jeg aner ikke, hvor de bedste shoppe steder er henne.”
”Vi finder ud af det,” sagde han og kiggede smilende på mig. Denne gang var der slet ikke tavshed imellem os, men vi snakkede hele vejen op til restauranten.


Jeg lagde mig træt ned i min seng. Blåt lys fra poolen strålede ud af den åbne dør til altanen. Jeg lukkede øjnene efter, at nyde udsigten imellem sprækken ved gardinerne.

Et spejl stod foran mig. Den havde store, sorte roser af metal, som snoede sig rund om hjørnerne på spejlet. Jeg kiggede på mig selv. Jeg lignede mig selv: spinkel krop, langt, brunt hår ned til hoften med bløde slangekrøller i. Jeg kiggede mig selv i mine blå øjne. Mine øjne blev mørkere og mørkere. Det mindede mig om en sol på en flot, blå, skyfri himmel, men pludselig, at der kom en sort, stor sky og dækkede hele himmelen.
Jeg rakte min hånd mod mit spejlbillede og rørte forsigtigt mit ansigt. Med det samme smeltede mit ansigt. Jeg så, hvordan mine øjne smeltede og sort, klistrede snask gled ned af min kind fra mit øje. Mine kinder begyndte også, at smelte, og smeltet hud gled ned af min hals, og …


Et højt gisp røg ud af mine læber. Jeg rejste mig halvt op og støttede mig til mine albuer. Min vejrtrækning var i små stød, som fik hele min krop til at ryste. Jeg vendte mig om på siden og kiggede på mit armbåndsur, som jeg havde lagt på natbordet. Klokken var 13.37. Jeg havde godt nok sovet længe!
Jeg skyndte mig i tøjet: nogle lårkorte, sorte shorts af stof af det samme, som cowboybukser og en grå, stram T-shirt af tyndt stof. Mine ben var stille og roligt allerede blevet lidt solbrændte. Jeg tog noget koldt vand i mit ansigt, tørrede det og tog lidt mascara på.
Det bankede på. Jeg vidste, det var Justin, da han altid bankede på på en mærkelig måde.
”Der er morgenmad. Skal vi tage i byen bagefter?” spurgte han uden for døren.
”Jaer,” sagde jeg. Jeg gik ud til ham og der stod han lænet op af den modsatte væg og smilede stort, da han så mig. Det samme gjorde jeg. Han rakte armen frem, som en rigtig gentleman og jeg krydsede min arm med hans. Så hev han mig ikke-gentlemanagtig over til elevatoren. Han trykkede hurtigt på 1.
”De andre venter dernede,” sagde han og kiggede på mig. Jeg hadede, når han kiggede sådan på mig,. Det var, som om han betragter mig. Jeg blev altid ilde til mode.
”Okay,” mumlede jeg bare. Elevatoren stoppede og vi skyndte os begge, at gå ud. De andre sad nede ved der, hvor man kunne få brunch.
Vi gik alle op for, at læsse noget på vores tallerkner. Der var et stor udvalg af mad.
”Vi kan bare spørge taxachaufføren om, at kører til det sted, som er bedste, at shoppe i,” sagde jeg til Justin, da vi sad ved bordet og spiste.
”Bedre end ingenting. De kender byen bedre end os.”
”Jep.” Jeg tyggede på mit æble, imens jeg kiggede ud over poolen.
Vi spiste hurtig færdig. Jeg skyndte mig ind på hotellet og tog mine solbriller på og min pung. Jeg gik ud til Justin, som stod udenfor og ventede.
”Kom, taxaen venter på os,” sagde han og vi skyndte os over til den.
I dag var der ret så varmt.
”Skal du ikke tage alt muligt tøj på, så andre ikke kan genkende dig?” spurgte jeg, da vi begyndte, at kører. Han havde kun et par shorts, et rød T-shirt og nogle solbriller.
”Der er for varmt, så det orker jeg ikke. Jeg håber bare ingen lægger mærke til mig.”
”Det gør de skam,” mumlede jeg.
”What ever.”
”Hvad har du tænkt dig, at købe? Oh, my God. Jeg mangler meget tøj. Det er sgu godt, at vi skal ud og shoppe.” Jeg hoppede op og ned i bilen af bar spænding.
”Åh, nej!” mumlede Justin. Vi grinte og taxaen stoppede. Vi var på en meget lang gade med næsten ingen mennesker, men gaden var proppet med butikker.
”Nice,” sagde jeg og vi gav hurtigt taxachaufføren penge. Vi hoppede ud af bilen og løb ind i den første butik. Det var nærmest en souvenirer butik. Vi gik over til en stor trækasse, hvor der var fyldt med sjove solbriller og briller. Justin tog de sjoveste på. De forstillede … patter. Jeg var færdig af grin. Jeg holdte mig for maven.
”Jeg er nød til, at få et billede af det der!” grinte jeg.
”Wow,” grinte han og kiggede mærkeligt på sig selv i et lille spejl, som bare fik mig til, at grine højre. Jeg tog et par mærkelige briller på og kiggede mig i det lille spejl.
Justin, som stadig havde de perverse briller på, kom hen ved siden af mig og prøvede, at skubbe til mig, så han også kunne se sig selv. Jeg skubbede igen.
”Tag nu de briller af!” grinte jeg.
”Oh, my God! Der er også en hat!” råbte han og løb over til kasketten, som der stod nogle sjove ord på. Eller det vidste jeg ikke, da det stod på et andet sprog, men jeg vidste, at der gjorde på den måde, som bogstaverne stod på.
Hvor dog Justin opførte sig barnlig lige nu.
Han tog den på og lavede peace tegnet. ”Tag et billede af mig!”
”Du er godt nok klam nu,” mumlede jeg, men tog alligevel min mobil op af lommen og to et billede af ham. ”Lad os gå hen til den næste,” skyndte jeg mig, at sige, inden han opdagede jakken, som også hørte til sættet.
Han var ikke pervers, kunne jeg se; han var bare barnlig. Han kedede sig, som så mange andre drenge og fandt på et eller andet sjovt, at lave.
”Jeg skal skam købe det,” sagde han.
”Hvad vil din far ikke sige til det?”
”Han vil vel bare sige, jeg har god humor.”
”Sort humor,” rettede jeg ham. ”Læg det lort væk, inden jeg brækker mig over dig.” Han skyndte sig, at tage det af og vi gik ud af butikken. Han gik hen til en butik, hvor der var kasketter og sådan noget.
”Blå eller lilla?” spurgte han. Jeg kiggede på ham via spejlet. Rigtig kiggede jeg ikke på kasketten, men hans øjne. Jeg rødmede, da jeg opdagede, at han også kiggede mig i øjnene.
”Det ved jeg ikke,” fik jeg endelig sagt. ”De passer begge til dine øjne,” røg det så ud af mig. Typisk. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke bare, at løbe rødmende væk.
Han grinte og gav mig en rød kasket på. Den klædte mig mærkeligt nok. Jeg lagde den på plads og betragtede Justin, imens han snakkede om et eller andet, som jeg ikke anede hvad.
Med det samme mistede jeg pulsen og jeg var sikker på, at mit hjerte sprang nogen slag over, da Justin tog min hånd. Han virkede meget tøvende med det, men tog den så endelig.
Vi shoppede i lang tid. Jeg nød, at have hans hånd i min, som føles så kølig, nu hvor her var rigtig varmt.
”Jeg kan ikke holde det her ud!” mumlede jeg forpustet efter en time. ”Her er pisse varmt!”
”Lad os købe en slush ice,” sagde han og pegede et sted hvor, at man kunne købe slush ice. Der var en lang række med alle mulige slags smag.
”Wee!” mumlede jeg. Justin smilede, som gjorde mig helt blød i knæene, gav min hånd et blidt klem og vi løb hånd i hånd derover. Jeg klamrede mig næsten til min lilla Slush Ice, som var kold.

Klokken var ved, at blive 20 og vi havde lige været over og spise på en lille, hyggelig restaurant.
”Vi kan gå langs stranden hjem,” sagde Justin, da vi gik på gaden.
”Er der ikke langt?”
”Det tror jeg ikke,” sagde han. Han fandt min hånd og trak mig ned af en stejl trappe lavet at dårlig og gammelt materiale. Den gik ned til stranden. Jeg kunne hører bølgernes beroligende brussen.
”Wauw,” sagde jeg. Jeg kiggede på solnedgangen, som spejlede lyserødt og orange på havet. Skyerne var samme farve. Palmerne slog høje skygger ud over stranden.
Jeg gik stille ned til stranden. Justin gik ved siden af mig. Jeg mødte hans blik og jeg kunne også se, at solnedgangen spejlede sig til hans smukke, brune, bundløse øjne. Jeg var helt væk i dem, at jeg ikke opdagede, Justin gik tættere og tættere på mig.
”Du har smukke øjne. Ved du det?” hviskede han. Det gav et sæt i mig.
Jeg rystede stille på hovedet. Jeg trak ikke vejret og stille landede hans pande på min. Jeg flettede hans finger ind i mine, ude af stand til, at gøre andet. Det her føltes så urealistisk på en eller anden mærkelig grund.
Han kyssede mig blidt på munden.
Præcist i min drøm, der hvor vi var på marken, var hans læber bløde og varme. Jeg lagde langsomt mine arme om nakken på ham og han tog sine arme om livet på mig. Jeg følte mig, som om jeg havde ild i mig; en behagelig ild. Rødmen steg stærkt op i mine kinder og jeg havde en stor trang til, at skrige. Hvorfor, vidste jeg ikke.
Vi trak os langsomt lidt væk fra hinanden. Justin smilede mod mine læber. Så gik han baglæns, imens han smed skoene og hev mig med. Jeg smed også skoene og gik med ham mod vandet. Vandet skyllede mod vores ben og fødder. Han begyndte, at løbe lidt. Vandet sprøjtede rundt om ham. Han rev mig med og lige med det samme, faldt vi begge i vandet.
Jeg begyndte, at grine. Dels fordi, at Justin så så sød ud med vådt hår. Han lænede sig mod mig og kyssede mig. Varmen spredte sig i min krop og jeg jublede nærmest inden i. Min ben gav under på mig og vi faldt begge ned i vandet. Vi lande på knæene, men blev nede i vandet.
”Julia,” sagde han. Der var så meget omsorg og glæde, da han sagde mit navn, at jeg kunne mærke varmen bredte sig i mig.
”Mm?” mumlede jeg. Jeg kunne mærke hans åndedrag mod mine læber.
”Jeg har altid kunnet lide dig. Lige siden fra første gang, jeg så dig.” Jeg kunne hører, at han var ærlig. Jeg var ude af stand noget. Vi kiggede hinanden dybt i øjne. Bare dette øjeblik ville vare ved, for da Justin begyndte, at tale, havde jeg meste lyst til, at tude. Så var der bare mindre tid sammen med ham.
”Du ser træt ud. Lad os gå hjem.” Han tog min hånd og krydsede sine fingre ind i min. Jeg tog min sko og pung i hånden og gik langs vandkanten med Justin i hånden.
”Jeg forstå det ikke. Du har et stort valgfrit valg mellem alle piger i verden og så vælger du mig?”
”Julia. Første gang, jeg så dig, vidste jeg, at vi ville være sammen en dag.” Han gav min hånd et klem. Så satte han tempoet op. ”Der er ikke så langt til hotellet.”
”Hvordan …?” mumlede jeg, men lukkede munden, da jeg så hotellet lyse op med lyst, blåt lys lidt fremme.
Med ét ramte det mig som et stød: Justin var berømt, mennesker, som roder i hans privatliv, havde en vigtig karriere, som ville varer hele dagen og som jeg ikke ville ødelægge og han gad mig sikkert ikke længere, når han fandt en pige, som var meget pænere end mig. Nej! Jeg måtte ikke tænke på ham som en player eller noget andet. Han var sådan set den sødeste dreng, jeg havde mødt.
Jeg måtte have holdt mig tavst, imens jeg tænkte, for pludselig stod vi foran døren til hotellet. Jeg fik et sug i maven, da han gav slip på min hånd og gik ind i elevatoren. Han trykkede på 9 og den kørte automatisk der op. Min mave snørede sig sammen, da den begyndte, at kører op.
Han stoppede op ved min dør.
”Godnat, Shawty.” Jeg smilede over det, han kaldte mig.
”Godnat,” hviskede jeg. Han kyssede mig blidt på panden og gik ind på sit værelse. Jeg tog min natkjole på, børstede tænder og redte mit lange hår og hængte mig våde tøj op, da jeg kom ind på mit badeværelse. Så skyndte jeg mig ned i min seng.
Bare jeg ikke for mareridt, var min første tanke, inden jeg lukkede øjnene. Jeg overvejede hurtigt, at løbe ind til Justin, og sige, at jeg ikke ville vågne alene op efter et mareridt. Han ville tro, at jeg var et pattebarn.

Jeg maste mig skræmt ned i det lille, mørke hul. En skygge røg over hele grotten. Jeg gispede skræmt. Jeg maste mig mere ned i hullet, som havde skarpe sten der flænsede min hud. Skyggen fandt mig …

Bank!
”Av, for ...” Jeg tog mig til hovedet. Jeg lå nede på det kolde gulv. Jeg satte mig op i sengen og kiggede på min mobil. Klokken var 7.10.
Jeg skyndte mig over til skabet og fandt en stropløs, hvid kjole til knæene og et par hvide ballerinasko.
Idet samme kom min mor ind af døren, uden at banke på. ”Kommer du, søde?” spurgte hun blidt.
”Ja,” sagde jeg, imens jeg redte mit hår. Jeg lod det være løst ned af ryggen. Jeg gik med min mor. Og selvfølgelig stod Justin ude på gangen og så helt perfekt ud som han stod dér lænede op af væggen med sit søde smil. Trillingerne stod og drillede hinanden rundt om ham, Oscar lå på ryggen og fangede luft, Sarah dansede frem og tilbage på gangen, men Justin kiggede kun på mig.
Jeg rødmede og gik over til dem. De gik alle ind i elevatoren, undtagen Justin. Vi havde brugt den lamme undskyldning med, at der ikke var plads i elevatoren, som der heller ikke var.
Vi gik ind, da elevatoren kom op igen. Han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine.
”Du ved ikke, hvor smuk du er nu,” hviskede han i mit øre. Han kærtegnede min kind.
Jeg rødmede, som bare fik ham til, at smile mere. Han satte en finger på min hage og drejede mit hoved mod hans. Så kyssede han mig blidt på munden. Vi trak os fra hinanden, da vi kunne hører et pling og dørene gik op. Vi gik stille ud. Han gav min hånd et klem, før han slap den.
Vi gik med de andre over til der, hvor man kunne få brunch.
Vi sad alle og snakkede. Justin tog min hånd under bordet og flettede sine fingre ind i mine. Han tegnede små hjerter med tommelfingeren på min håndryg. Jeg smilede til ham og han smilede hurtigt tilbage.
Vi skyndte os begge, at gå fra bordet før de andre og løb over til hotellet. Vi skiftede til badetøj og skulle mødes over ved elevatoren. Justin var der allerede, da jeg kom der ned. Vi gik ud til stranden. Han tog armene om mig og svingede mig rundt. Jeg lavede et lille hvin. Vi hoppede ned i vandet og gik dybere ud til vandet nåede os til skuldrende.
Han trykkede mig ind til mig og kyssede mig. Imens, mærkelig nok, dykkede vi under vandet imens. Vi kom grinende op af vandet.
”Vi skal hjem i morgen. Og, øh, jeg skal på tourné i en uge,” sagde han og kiggede mig ind i øjnene.
”Okay,” sagde jeg næsten helt ligeglad. Inden i var jeg ved, at tude. Jeg håbede ikke, han var sådan en, som aldrig havde tid til mig.
”Skal vi svømme over til den der seje båd derover?” sagde han og pegede på en hvid motorbåd.
”Er du sikker på det?” spurgte jeg og kiggede på vandet.
”Hvad mener du?”
”Altså, vi er i et fremmed land. Vi aner ikke, om der er hajer.” Pludselig blev jeg helt bange, at stå her i vandet.
”Der ikke hajer her,” grinede han.
”Det ved du da ikke.” Jeg gik ned på knæ og dykkede under vandet. Det var utydeligt, at se under vand, men jeg kunne ikke se nogen hajer, eller hvidhajer, for den sags skyld. Jeg dykkede helt ned til sandet og svømmede over til den hvide plet, som jeg ville gætte på var enden af båden.
Her var flot her nede. Der var fisk i masser af farver.
Jeg stoppede med at dykke, da jeg ikke havde med ilt tilbage. Jeg svømmede op til vandoverfladen. Der var meget lang op. Det var nok flere meter dybt her.
Justin stod der, som han var før. Jeg sukkede og svømmede hele vejen over til ham.
”Hajer?” spurgte han, da jeg nåede hele vejen over til ham.
”Nej,” sagde jeg.
”Jeg går op, Shawty. Min mobil har nok ringet 100 gange.” Jeg kiggede forvirret på ham. ”Det har et eller andet med turnéen at gøre,” sagde han, da han så, hvor forvirret, jeg var.
”Okay,” sagde jeg bare.
”Du er endda ved, at blive solbrændt.” Han prikkede mig på min røde skulder. Det begyndte straks, at svig. ”Kommer du ikke op?” spurgte han og kærtegnede min kind.
”Kommer du ikke herned igen?” Han trak på skuldrende og gik op til hotellet.
Jeg svømmede lidt rundt, til det blev for kedeligt uden Justin. Jeg løb op og snoede håndklædet om mig. Jeg tog mine klipklapper på og prøvede, at undgå sand på mine fødder. Der var ikke så lang fra stranden til hotellet, så jeg var hurtigt derover. Jeg gik ind på mit værelse og fandt hurtigt et eller andet tøj. Så gik jeg ind på Justins rom. Han sad i sengen og snakkede i telefon, selvfølgelig.
Jeg satte mig over for ham og han smilede til mig.
Han kunne godt nok snakke i telefon i lang tid. Han kærtegnede mit ansigt, imens han snakkede i telefon.
Han lagde endelig på.
”Nå, skal vi lave et eller andet?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet.
”Jeg er total træt. Det var, som om jeg ikke fik sovet i nat,” mumlede jeg. Han lagde sig ned i sengen ved siden af mig. Han lagde armene om mig og tak mig ind til sig, som om jeg var en stor kramme bamse.
”Jeg er fandeme også træt.”
”Er det bare mig eller bander du hele tiden?” spurgte jeg.
”Det dig, jeg har lært det fra.”
”Det sjældent, jeg bander.” Jeg lukkede øjnene og tog hans hånd. Vi sagde ikke mere, men faldt stille og roligt i søvn.


Jeg vågnede ved, at Justin kyssede mig på panden.
”Godmorgen, søde,” sagde han og fjernede en hårtop fra mit ansigt.
”Morgen?” sagde jeg helt forvirret. Han lo hans søde latter.
”Vi havde sovet hele dagen i går,” smilede han.
”Fuck, så ...”
”Du bander,” afbrød han mig. Jeg ignorerede ham.
”Tænk, hvis nogle havde opdaget os ...” sagde jeg panisk. Han trak ligeglad på skuldrende og kiggede forvirret på mig og lagde hoved på skrå. Han lignede en lille, nuttede, forvirret hundehvalp, som han sad der med hovedet på skrå og lidt pjuskede hår, som gjorde mere nuttet.
”Paparazzierne ...” mumlede jeg. Jeg kiggede på ham. Han havde kun fået et par shorts, så det var meget nemt, at misforstå.
Jeg rømmede og mine kinder føles vildt varme.
Solen brændte og begge med dets varme stråler fra de åbne døre til altanen.
Justin bemærkede, at jeg rødmede. Han så først helt forvirret, men så gik det stille op for ham. Han rødmede mere end mig, men grinede.
”What ever,” sagde han så. Han lignede en, som ikke bare syntes, at det var ”what ever”. Men han havde dog ret alligevel; der var vel intet, at gøre nu.
”Jeg er pisse sulten. Vil du med ned? Det er sidste dag i dag.”
”Og?” mumlede jeg.
”Jeg pisse sulten,” mumlede han igen.
”Du bander, Justin.” Jeg rejste mig op og rev ham op af sengen. ”Lad os gå ned og fucking æde.” Jeg tænkte mig om. Jeg havde egentlig ingen mareridt i nat …


Vi sad alle i flyet på vej hjem klokken 5 om morgen. Vi havde de samme pladser som sidst: Justin ved vinduet, mig ved siden af ham og Sarah ved siden af mig.
”Shit,” sagde Justin.
”Du bander,” mumlede jeg.
”Jeg skal til turné lige når jeg kommer til lufthavnen,” sagde han træt. Han lænede sig op af vinduet, imens han tog armen om livet på mig. Jeg lagde mit hoved mod hans skuldre.
Jeg lukkede øjnene og faldt i en drømmeløs søvn.


”Så det op, Shawty. Vi lander nu,” kunne jeg hører, Justin hviskede i mit ører.
Jeg åbnede øjnene. Justin smilede kærligt til mig. Jeg tog selen på.
Da flyet landede, og jeg nød så længe, Justin nu var her.
”Ses, søde,” sagde han, inden vi alle gik ind i vores biler undtagen Justin. Han skulle med et andet fly til New York.
Jeg kiggede mig omkring, for at se om nogen kiggede på os.
Jeg kyssede ham hurtigt på munden og krammede ham.
”Ses om en uge, søde. Jeg kommer over til dig så hurtigt, jeg kan,” hviskede han i mit ører, imens vi krammede i lang tid. Vi gav slip på hinanden.
”Ses,” sagde jeg så. Jeg vendte mig om og gik over til mine forældre.


”Hm ...” mumlede jeg irriteret.
”Hvad?” sagde Josh. Han lå og fyldte hele min seng.
”Jeg kan ikke finde ud af det her!” Jeg smed alle mine lektier ned på gulvet.
”Lad os lave noget andet.” Han tog fjerbetjeningen og skruede over på en eller anden kanal.
Jeg sukkede og tog mine lektier på igen.
”Oh my God! Julia, du er i TV! Kig, kig kig!” nærmest råbte Josh. ”Du snaver en dreng på TV!” Jeg fik nærmest et chok.
Jeg stormede over til ham for, at se, om det var en joke. Men det var det ikke. På TV´et var der et billede af mig og Justin. Vi var ude på stranden i badetøj. Jeg havde heldigvis solbriller på, så jeg fattede ikke, at Josh kunne genkende mig.
Vi 'snavede' ikke, men Justin havde heldigvis kun en arm om mig. Jeg åndede lettet op.
”Du overdriver,” sagde jeg til Josh.
”Jeg underdriver! Du så bare ikke det billede, som var der før.” Jeg slog ham på skuldren. Jeg kiggede på TV skærmen for, at se, om der kom flere billeder. Men det gjorde der ikke.
Jeg tænkte lidt på Justin. Han kom hjem i morgen, havde han lovet mig.
”Det er altså rigtigt, at din mors kærestes søn er Justin Bieber.”
”Jaer. Madeleine har nok sagt det til dig,” sagde jeg irriteret.
”Jep,” mumlede han. ”Det er egentligt overdrivendt sejt!” Jeg himlede med øjnene. Jeg satte mig op på ham. ”Du vejer!” sagde han og skubbede mig ned. Jeg grinte og satte mig ordentlig på sengen.



Jeg sad ved spisebordet med mine søskende, Jeremy og min mor. Jeremy og mor havde holdt sig tavs hele tiden. Det generede mig ikke. Mest af alt ventede jeg utålmodigt på, at Justin kom hjem.
Som altid skulle vi lave bordbøn, inden vi spiste. Jeg vidste ikke lige, hvorfor vi gjorde sådan noget, men det havde min mor bare valgt.
”Vi vil gerne snakke med jer om noget,” sagde min mor pludselig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...