A Beautiful Melody <3 (JB)

En historie, jeg også har sat ind på GSM.
Julia lever et normalt liv med sine mange søskende, imens hendes forældre sjælden er hjemme. Hendes liv ændre sig, da Justin kommer ind i hendes liv.

8Likes
18Kommentarer
3707Visninger
AA

3. Gammel Ven. Kap 3.

”Josh!” sagde jeg glad. Josh var en af mine gamle venner. Han havde altid været der indtil han kom sammen med Diana, som er skolens snob og som jeg hadede over hele Jorden. Jeg havde følt mig så såret, da jeg fik at vide, at de to var kommet sammen. Han havde bare forladt mig, Madeleine, Mary og Amy. ”Hvorfor er du her?” spurgte jeg og skævede til det sted, hvor Diana var.
”Jeg gider hende ikke mere og så savner jeg jer.” Han sendte hans smil, som jeg havde savnet så længe.
”Jeg har virkelig også savnet dig, Josh,” hviskede jeg.
”Kom her,” smilede han og spredte armene ud. Jeg hoppede ind i hans favn. Han svingede mig et par gange rundt, til de tre piger kom.
”Josh!” skrig Mary og løb hen til ham. ”Har du valgt, at være sammen med os i stedet for den Diana?”
”Jep.” Vi lavede alle fem gruppekram.
Madeleine startede hurtig en samtale med ham. Vi andre var lidt udenfor.
”Åh, Julia? Du skulle jo til Justin Bieber koncert i dag, ikk´? Det siger Madeleine i hvert fald,” sagde han. Jeg kiggede smilende ind i hans blå øjne.
”Jo. Hvorfor?”
”Argh! Jeg skal med til Justin Bieber koncert med min papsøster!”
”Ha! Så har vi lidt af det samme problem. Jeg skal sammen med Kelly, men jeg vil gerne se Justin Bieber synge.”
Han sukkede. ”Hvorfor skal alle piger bare elske ham?”

Josh gav mig et lift hjem. Jeg var åbenbart den ”sødeste” der måtte side i hans skindene, sorte bil, som jeg ikke kunne navnet på. De andre gik langt bag os et eller andet sted.
”Noget nyt?” spurgte Josh og sendte mig et smil.
”Næh.”
”Du har en kedelig verden, Julia. Ikke at jeg siger, du er kedelig. Du er smuk, dejlig, lækker … fræk.” Han sendte mig et drillende smil. Jeg slog ham på skulderen og himlede med øjnene. Han var sådan en dreng, som altid smigrede andre piger.
”Hvad har du lavet, siden du forladte os?” spurgte jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne mørke hans blik hvile på ham.
”Jeg forladte jer ikke! Jeg … GUL BIL!” Han slog mig hårdt på låret.
”Av! For satan, Josh!”
Han lo. ”Skal jeg hente dig og Kelly og kører jer til Justin Bieber koncert?”
”Ja, tak.” Han stoppede udenfor mit hus. Justins og Jeremys bil var der stadig, men min mors bil var der ikke. Jeg skyndte mig ud af bilen og Josh gik også ud.
”Vi ses i aften, frække,” sagde han drillende.
”Jeg ringer snart til politiet …” mumlede jeg, inden han gav mig et stort kram. Han hev mig for sjovt i min hestehale og gik ind i sin bil. Jeg skyndte mig ind af hoveddøren.
Der var helt stille. Jeg kunne kun hører Joshs lavmælte bilmorter, som startede og kørte væk.
”Nogle hjemme?” spurgte jeg. Jeg følte mig godt nok dum nu. Jeg gik op på mit værelse. Der var lys på Justins værelse, så jeg gik der ind.
”Hej,” sagde jeg. Han kiggede op på mig. Han sad igen med papir og blyant i hånden.
”Hvad laver du?” spurgte jeg.
”Skriver en sang.” Han åbnede skuffen på det lille natbord og lagde den derind.
”Hvor er vores forældre henne?” spurgte jeg og kiggede rundt.
”De skulle på en ”date” eller sådan noget.”
”Så de har bare efterladt dig her?” Han trak på skuldrende.
Jeg kiggede på mit guld armbåndsur. 14.15. Det var tidligt, men det var nok, fordi Josh havde kørt mig, så jeg slap for, at gå den lange tur.
”Mine søskende kommer snart hjem … Regner jeg med. Bare min mor ikke ringer og siger, jeg skal,” mumlede jeg nærmest kun til mig selv.
Jeg gik ind på mit værelse. Jeg kunne mærke det brummede i min lomme. Det var selvfølgelig bare min mobil. Jeg havde altid min mobil på mig.
”Hej, Julia. Laver du?” skrev Josh. Typisk ham, at få en SMS samtale i gang.
”Er lige kommet hjem. Dig?”
”Det samme ...” Jeg smilede og skrev lidt med ham.
5 minutter efter, kunne jeg se ud af øjenkrogen, at Justin stod i ved døren.
”Øh, jeg bliver hentet nu af en, der hedder Usher … Ses.” Jeg kiggede op og mødte hans blik.
”Ses, Justin.” Jeg smilede til ham. Han smilede også, som fremviste et perfekt, hvidt tandsæt og så gik han.

”Jeg henter dig og Kelly om lidt,” sagde Josh i telefonen.
”Okay.” Klokken var 20.50. Han lagde på og jeg løb ind på Kellys værelse. ”Josh, som er en af mine venner, kommer og henter os om lidt og kører os til Justins koncert,” sagde jeg hurtigt. Hun havde allerede taget fint tøj på; en lilla kjole til knæene.
Jeg gik ind på mit værelse. Jeg vidste allerede, hvad jeg skulle have på: min ynglings trøje i lilla, der gik til numsen med mørke, lange jeans, mine tre armbånd, som var i guld og havde små, dinglende diamanter på og mine lilla Converse sko på.
Jeg skyndte mig i tøjet og gik ud på badeværelser. Jeg skylede mit hoved med vand, tørrede det og lagde et strejf af mascara på mine lange øjenvipper. Jeg satte mit lange, krøllede hår op i en høj hestehale i en tyk, lilla hårelastik.
Jeg kunne høre en dytte udenfor.
”Kommer du, Kelly?” råbte jeg efter hende, imens jeg gik glad ned af trappen. Jeg åbnede døren, og dér stod bilen ude på vejen. Kelly kom bag mig.
”Kom, I to!” råbte Josh. Vi løb over til bilen. Jeg satte mig ind på passagersædet ved siden af Josh og Kelly satte sig bag ved sammen med Sophie, Joshs paplillesøster der også er 12 år.
”Glæder I jer, piger?” spurgte Josh.
”Ja!” råbte de bagved.
”Jeg glæder mig sindssygt! Han er min mors ...” Lige i dét, stivnede jeg. Jeg havde ikke fortalt nogle om Justin. Jeg anede ikke engang, om mine søskende havde snakket med andre om det.
Jeg rakte min ene finger i vejret for, at stoppe hende. Jeg sendte hende et blik i barkspejlet og rystede på hovedet.
Hun tav.
”Når nu så mange piger elsker ham, så må jeg se ham!” sagde jeg.
Resten af den lange tur til koncerten, snakkede vi bare. Det var hyggeligt, at side i en bil om aften med dem man kender.

”Oh, my … Shit der er mange mennesker!” sagde Josh, og han kiggede håbløst ud på alle de mange mennesker, som koncertsalen var omringet af.
”Jeg troede ikke lige, han kunne samle så mange sammen,” måbede jeg.
”Yes! En ledig parkeringsplads!” råbte Josh. Han skyndte sig, at kører over til den ledige parkeringsplads.
Vi skyndte os alle sammen ud af bilen.
”Bieber time!” sagde Josh ironisk efter et lidt tavshed.
”Jep.” Jeg fnisede. Vi maste os igennem menneskemængden. Der var så mange menneske, at de ikke bemærkede, vi overhælede i køen. Vi stod næsten forrest. Vi ventede kun i 10 minutter, og så blev porten åbnet. Mennesker maste sig derind. Jeg tog Kelly og Josh i hånden og Josh tog fat i Sophies, så vi ikke blev væk fra hinanden. I salen var der på mitten et gulv, hvor man kunne stå op og side pladser uden om hele vejen op af væggen. Josh sad på den anden side af salen for os.
Mig og Kelly satte os på de to røde sæder lavet af plastik. Mennesker råbte, fjollede og skrig.
Vi sad i 27 minutter, og så kom en mand ind på scenen. Han var lidt mørk i huden og havde mørke solbriller på. Han gav en en lang, varm velkomst og præsenterede Justin.
”Justin Bieber, Up!” råbte han ned i mikrofonen og alle skrig. Der blev lidt mørkt og så kom Justin løbene ind på scenen. Han begyndte, at synge. Hans stemme lød ligeså perfekt og blød, som da jeg hørte ham synge på værelset.
Jeg var så koncentreret i hans stemme, at jeg ikke lagde mærke til, at Kelly prikkede mig på skulderen 100 gange.
”Jeg håber, han synger min yndlings sang!” råbte hun for at overdøve musikken og piger der skrig.
”Selvfølgelig kommer den!” råbte jeg tilbage. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Jeg blev helt varm af, at hører sangen. Den var så god! Især hans stemme …

Koncerten var slut, og alle mennesker var på vej ud. Vi ledte efter Josh, men fandt ham ikke.
”Kan du se Josh?” spurgte jeg Kelly. Hun kiggede efter ham og rystede på hovedet.
Jeg skrev til Josh: ”Hvor er du?”
Han skrev hurtigt tilbage: ”Vent til de fleste er gået.” Jeg sukkede håbløst. Det ville alligevel tage 100 af år at komme ud.
Pludselig fik jeg øje på Sophie. Jeg løb over til hende med Kelly i hånden.
”Josh er ude i bilen,” sagde hun.
”Har han bare ladet dig være her alene?” spurgte jeg.
”Ja.”
”Idiot,” mumlede jeg og tog dem begge i hånden. Jeg fumlede min mobil op af lommen og ringede til Amy. Jeg havde lovet hende, at jeg ville ringe, når koncerten var slut. Vi snakkede i mere end en halv time – som det tog til vi kom ud af koncertsalen – og jeg lagde på efter en langtids venten.
”Godt så. Nu mangler vi kun, at gå en halv kilometer over til bilen,” sagde jeg håbløst. Vi gik derover. Kelly og Sophia snakkede løs. Jeg så Josh lænet op af kølerhjelmen af sin bil og snakkede i telefon. Han kastede sine nøgler op i luften og greb dem igen.
Vi gik helt over til ham.
”Hva´ så, girls?” spurgte han efter at have slukket sin mobil. Han kiggede lidt på mobilen og så på mig. Det var nok mig, som skulle svare, så jeg svarede: ”Hm.” Hvad skulle jeg ellers sige?
”Hvordan kom du så hurtigt ud?” spurgte jeg, da vi kørte på motorvejen.
”Jeg var den første, der kom ud.” Han smilede og kiggede på mig.
”Hvem ringede?” spurgte jeg.
”Madeleine,” svarede han. ”Hun har skiftet stil. Har du lagt mærke til det?” Jeg rystede på hovedet. ”Hun er blevet lidt af en bitch.” Jeg tænkte mig om.
”Det har jeg lagt lidt mærke til,” sagde jeg.
Vi kørte resten af vejen med, at vi snakkede. Stjernerne svævede forbi vinduet i bilen og månen var større end den plejede. Klokken var allerede mange.

Jeg steg ud af bilen, da Josh holdte bilen ude foran mit hus. Josh kom over og krammede mig. Kelly var allerede inde af hoveddøren til vores hus.
”Vi ses på mandag,” sagde han.
”Jep.” Jeg løb hen til døren og vinkede til ham. Min mor kom over til mig.
”Var koncerten god?” spurgte hun, imens hun tog jakken af mig.
”Den var fin,” svarede jeg.
”Godt. Justin og Jeremy kommer om lidt. Vi skal planlægge vores ferie.”
”Vi skal da ikke på ferie!” sagde jeg muggent.
”Det bliver da sjovt!” sagde min alt for positive mor.
”Er det ikke også meget sent? Klokken er noget med 1 om natten!”
”De sover her igen,” mumlede hun og gik ud i køkkenet. Jeg gik ud i stuen og tændte TV´et. Jeg tror, jeg så en eller anden nederen Tucker Chan film i et par timer, da de bankede på døren.
”Jeg åbner!” råbte Sarah. Jeg lænede mig tilbage i sofaen. Mine øjenlåg blev tunge og jeg fik en stor træng til, at sove.
Jeremy og Justin kom ind, idet samme, jeg var på vej op på mit værelse. Jeg gik i et kort bad. Det varme vand gjorde mig bare mere træt. Jeg skyndte mig i seng og klappede i hænderne, så alt mit lys slukkede.
Jeg faldt stille i søvn.

Jeg stod på en havremark. Jeg kunne hører vinden, som lød, som om den fløjtede. Vinden tog fat om mit lange hår. Det lange havrespirer, som gik mig til hoften, lavede bølger ud over den uendelige store mark. Det var som et hav; et hav med bølger.
Pludselig stod Justin foran mig. Jeg kiggede ham ind i øjnene. Jeg havde aldrig lagt mærke til, hvor smukke det var. De skinnede på en mærkelig måde. En måde, som fik mit hjerte til at banke, min vejrtrækning til at gå hurtigere og min krop blev helt varm, som om der var tændt ild i.
Han gik nogen skridt tætter på mig. Han tog begge hænder på hver side af mit ansigt og lænede mod mig. Hans bløde, varme læber ramte blidt mine. Det var, som om ild gik i gennem os. En behagelig, orange flamme ...

”Shiiiit!” skrig jeg. Min krop var fyldt med sved. Min vejrtrækning var tung. Jeg tog mig til hovedet og rejste mig op. Døren til mit værelse blev åbnet.
”Er du okay?” sagde en beroligende, blid stemme.
”Ja, jeg er okay,” hviskede jeg, kun for, at berolige mig selv. Lyset blev tændt og jeg blev med det samme blændet. Jeg støttede mig til mine albuer og kiggede på Justin, der sad på sengekanten. Han kiggede ned på det lyse trægulv.
”Var det et mareridt?” spurgte han.
”Ja,” sagde jeg kort og lavt. Han smilede beroligende til mig.
”Det havde jeg også før ...” Jeg turde ikke kigge ham i øjnene. Efter den drøm, turde jeg bare ikke kigge ordenligt på ham. Hvad lavede han også i mine drømme? ”Hvad syntes du om koncerten?” spurgte han, da han opdagede, at jeg ikke ville have dét emne.
”God,” svarede jeg kort og godt. Den var meget mere end god. Jeg kunne bare ikke sige mere. Jeg kiggede lidt på ham igennem mit pandehår, som var faldet ned i øjnene på mig.
”Okay … Godnat, Julia,” sagde han. Han lænede sig ned mod mig. Jeg mistede pusten og mine fingere krummede sig sammen om dynen. Han strøg mit pandehår om bag mit ører og gik ud af mit værelse. Jeg lagde mig slapt ned i min seng. Jeg lukkede øjnene og faldt lang om længe i søvn.

Jeg vågnede af mit larmende vækkeur. En knytnæve var oppe i luften og hamrede sig ned i vækkeuret. Jeg rejste mig træt op. Jeg gik stille ud på mit badeværelse. Jeg fandt en rød, kedelig T-shirt og et par sorte, lårkorte bukser i mit tøjskab. Jeg børstede mit lange hår og lod det hænge løst ned af min ryg.
Jeg satte mig ned i min seng og tændte mit TV. Klokken var cirka 6 om morgen. Jeg kunne hører Jeremys og min mors lavmælte stemmer nedenunder. Jeg gik stille der ned. Justin sad i sofaen. Jeg satte mig ved siden af ham, da jeg vidste, at Jeremy og mor snakkede om ferie.
”Godmorgen,” mumlede jeg.
”Morgen,” sagde han med frisk stemme og sendte mig hans tandpasta-smil.
Jeg tog min mobil, som lå på sofabordet fra i går af, og kiggede på alle de nye SMS´er, jeg havde fået.
”Må jeg få dit nummer?” spurgte jeg og begyndte, at rødme. Han lagde ikke mærke til det. Vi gav hinandens numre.
”Hvad med Brasilien?” kom det lavt fra mor.
”Bedre end Florida!” halvråbte jeg til hende. De begge kom over i stuen, hvor de begge to havde en bærbare hver.
”Godt så. Jeg bestiller billetter til fly. Skal vi sige, at det er om en uge?” spurgte hun.
”Men!” sagde jeg. ”Kan vi ikke være her i stedet for?”
”Nej! Vi kan da godt komme lidt ud i udlandet,” sagde mor.
”Her,” sagde jeg langsomt, som om jeg snakkede til en eller anden spadser. Justin grinede. ”Vi kunne leje et sommerhus lige uden for en strand,” forslog jeg.
”God idé! Jeg ser lige, om der er nogen sommerhuse.”
”Nej, find et hotel. Det er meget bedre,” sagde jeg. Pludselig slog en idé ned i mig. ”Bora Bora!” sagde jeg. ”Der er meget sejt der.” Vi sad lidt og kiggede på billeder til forskellige lande, kigge på priser, hoteller og masse andet. Mig og Justin var nok dem, der bestemte mest.
”Hov, Sarah, Kelly, Alex og David tager over til jeres far. Vi har stadig den der …. skilsmisseregel, som vi skal overholde,” sagde min mor pludselig.
”Og hvad er det for en regel?” spurgte jeg.
”At I både skal være sammen med mig og jeres far indtil I er 18 år. Jeres far flytter bare til den anden side af landet. Spørg mig ikke, hvorfor han er der nede.” Hun sukkede højlydt, og drak lidt af den te, hun lige havde lavet.
”Hvad med mig og Oscar?”
”Jeres far kan ikke holde til, at passe så mange børn.” Hun rystede skuffet på hovedet, over overhovedet at finde sådan en mand.
”Okay. Hvornår tager de af sted?” spurgte jeg uinteresseret.
”I morgen.”
”Er de i gang med, at pakke?” spurgte jeg.
”Nej. Kan du ikke gå op og hjælpe dem? De flybilletter kom så hurtigt, at jeg ikke har haft tid ...” mumlede hun.
”Jeg går op og hjælper,” sagde jeg og rejste mig op. Klokken var ved, at være mange, så de sov nok ikke mere. Jeg gik ind på Sarahs værelse. Hun sad og spillede på sin lyserøde Nintendo.

Jeg havde hjulpet med, at pakke deres kufferter. De skulle af sted klokken 4 om morgen, så de skulle alle tidligt i seng.
Mig og Justin sad og spillede 500. Alle var gået i seng og klokken var 00.00.
”Har du venner eller er de ikke mere, siden du er blevet berømt?” spurgte jeg. Jeg havde tøvet meget med spørgsmålet. Det måtte være hårdt, at være berømt.
”Nogle, der hedder Christian og Ryan er mine bedstevenner.” Han smilede til mig. ”Hvad med dig?”
”Mary, Madeleine og Amy. Amy er min bedste veninde. Jeg er lige blevet venner med Josh, som er en af mine gamle venner.” Han nikkede. Vi lagde begge to et kort på bordet, og lige i det, strejfede vores hænder hinanden. Jeg rømmede. Det var, som om der blev tændt ild i min hånd. Ikke en ubehagelig ild, men min ellers så kolde hånd blev pludselig varm. Jeg lod som ingenting og spillede videre.
”Hvordan havde du det så med, at dine forældre blev skilt?” spurgte jeg forsigtigt ham om. Jeg vidste, han ikke havde det så godt med det. Jeg ville hjælpe ham.
Han tøvede lidt, men sagde så: ”Jeg har det meget dårligt med det … Jeg var nød til, at aflyse nogle koncerter.” Han pressede sine læber sammen.
”Gør koncerter det ikke bedre? At stå foran flere mennesker og få en masse selvtillid efter, at være på scenen? Man glemmer alt og tænker kun på, at synge.”
”Jo … Nej … På en måde. Jeg tænker ikke så meget, når jeg er på scenen.”
”Netop,” mumlede jeg. Han smilede til mig.
”Hvordan har du det med, at dine forældre er skilt?” spurgte han mig om.
”Jeremy er bedre end min far. Jeg kan ikke lide min far … ”
”Hvorfor?”
”Han har altid et yndlings barn. Først var det mig, fordi jeg var den første, der blev født, men så kom Kelly, Alex og David. Kelly blev hans yndlings og da Sarah kom, blev hun hans yndlings. Han er ligeglad med os andre,” sagde jeg. Jeg sagde ikke det hele, men det her var sandt. Jeg sukkede irriteret. Det lød mere, som om jeg snakkede til mig selv.
”Jeg kender det godt, – eller, jeg har ikke prøvet det – men i min familie er jeg deres yndlings, fordi jeg er berømt.” Jeg fik ondt af ham. Det måtte være hårdt, at være berømt og ingen elsker en, som man var.
”De tænker kun på dine penge og karriere, men jeg ved, at de også elsker dig, som den, du er,” sagde jeg.
”Det tror jeg ikke ...” mumlede han.
”Jeg ved det.” Jeg kiggede på ham, indtil han kiggede på mig.
”Hvordan ved du det?” spurgte han.
”Det ved jeg bare. De elskede da dig også, da du ikke var kendt. Det ved du da. Og selvfølgelig er du deres yndlings. Du er interessant; har en meget stor karriere, kendt, mange penge og en masse andet. De vil da bare snakke med dig, fordi de aldrig har snakket sådan med en berømthed før og ved, at de aldrig kommer til det.” Han var stille lidt imens han tyggede på mine ord.
”Du har ret,” sagde han så.
”Snak med dem. Det hjælper.” Jeg smilede til ham. Vi spillede og snakkede det meste i natten, til vi blev trætte og gik i seng.
Jeg lagde mig ned i min seng efter at være ude på badeværelset og tage nattøj og børste tænder.
Justin stak hoved ind af døren, da jeg var på vej under dynen. ”Godnat, Julia,” sagde han træt og smilede skævt.
”Nat,” mumlede jeg og smilede tilbage. Jeg klappede og lyset slukkede. Jeg kunne høre Justin gå ned af trappen og ned til sit værelse.
Jeg lukkede øjnene og faldt hurtigt i søvn.

Noget koldt pressede sig mod hele min krop. Jeg nød det. Det føltes, som om der intet tyngdekraft var her. Selvom det var dybt ubehagelig; luften pressede mod mine tændinger og gav mig en kraftig hovedpine.
Pludselig ramte jeg noget fladt og hårdt. Der var vådt her. Der var cirka 10 centimeter dybt vand. Ikke så meget, men vandet var meget koldt og det gøs igennem hele min krop.
Det var først nu, at jeg lod mærke til alt smerten, der bredte sig langsomt i min krop. Smerten fik min fingere til, at blive til knytnæver, pressede hårdt mine læber sammen og trak ikke vejret.
Mine øjne var hårdt presset i, da et blændende, hvidt lys, lyste direkte ind i mine øjne. Jeg turde ikke åbne dem.
Pludselig slukkede alt lyset. Jeg begyndte, at trække vejret. Min vejrtrækning var hæs.
Jeg åbnede stille øjnene og der var … mørkt. Ikke ét eneste, lille, lysende plet, var at se.
Pludselig kunne jeg høre noget. Det lød som en regndråbe. Ligesom, hvis man drypper nogle vandråber på et eller andet hult.
Det gav genlyd igennem rummet. Jeg kunne høre flere vandråber sive igennem luften og landede på mig, som lå flademast på denne kolde, våde jord – eller kunne man kalde det asfalt? - eller landede på jorden.
Jeg kiggede op. Der var noget, at se. Små, hvide stjerner – som jeg var helt sikker på, at det var – lyste op på den mørke himmel. Jeg sad lidt og betragtede stjernerne, som var de eneste lys på himmelen. Men så var det, som om et mørkt låg kom på, så man ikke kunne se stjernerne. Låget kom langsomt på og rystede hele grotten, som jeg gættede på, at det var.
Alt blev lyst. Jeg nåede ikke, at se, hvor jeg var eller hvordan rummet så ud, da både store og små sten gik direkte mod mig. Min arme skyndte sig op til mit hoved som forsvar.


Mit vækkeur ringede på fuld tryg. Min hånd skyndte sig over og slukke det. Jeg tog en pude og dækkede mig ansigt med det.
”Mm ...” mumlede jeg. Mine fingerer klyngerede sig til enderne på puden. Jeg smed puden ned på gulvet og rejste mig op. I det samme brummede min mobil på mit natbord. Jeg skyndte mig at se på displayet og så, at det var Amy.
”Hej, Amy,” mumlede jeg træt.
”Hej! Vi kommer om lidt. Altså, mig, Madeleine og Mary.”
”Giv mig lige 5 minutter,” sagde jeg, imens jeg var i fært på, at finde noget tøj.
”Fint, fint.” Jeg kunne hører Mary og Madeleine i baggrunden. Så lagde hun på. Jeg løb ud på badeværelset med det tøj, jeg skulle have på og skyndte mig i bad. Jeg nåede ikke, at varme vandet op i de første sekunder, så jeg måtte stå under brugsren i iskoldt vand. Jeg skyndte mig ud af badet og tog et hvidt håndklæde om mig. Jeg tørrede mig og tog hurtig tøj på. Jeg redte mit hår og tog en smule mascara på. Så løb jeg ned af trappen og ned i stuen. Jeg tjekkede også hurtig min mobil, om der var SMS´er.
Justin sad i stuen og snakkede i mobil. Han fik et bredt smil, da han så mig gå ned af trappen, som fik mig til også, at smile. Jeg satte mig dovent ved siden af ham og ventede på mine gæster kom.
Han lagde på og sagde så: ”Godmorgen.”
”Morgen,” mumlede jeg. Jeg kløede mig i panden idet det bankede på døren. Både mig og Justin sprang op af sofaen.
”Jeg åbner!” sagde Justin og skyndte sig ivrigt over til døren. Shit! De ved jo ikke, at selveste Justin Bieber var her inde!
Jeg skyndte mig op foran ham. Jeg ville skubbe ham væk, men af en eller anden mærkelig grund, turde jeg ikke.
”Nej, jeg åbner,” sagde jeg og tog begge hænder op for, at stoppe ham.
Det bankede på igen af en utålmodig person.
Justin skubbede blidt til mig og prøvede, at tage fat i håndtaget. Det lykkedes ham, og vi stod begge ved døren foran mine veninder, der intet vidste.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...