A Beautiful Melody <3 (JB)

En historie, jeg også har sat ind på GSM.
Julia lever et normalt liv med sine mange søskende, imens hendes forældre sjælden er hjemme. Hendes liv ændre sig, da Justin kommer ind i hendes liv.

8Likes
18Kommentarer
3704Visninger
AA

5. Brasilien. Kap. 5.

Dét havde jeg virkeligt ikke troet, han ville sige.
I stedet for at løbe skrigene væk eller løbe over og sladre til sine veninder, sagde jeg blot: ”Mig?”
”Det er bare … Det er nemmere, at skrive sange, når du er her. Du er inspirerende.” Det sidste ord fik mig til, at blive helt varm inden i. Jeg boblede af glæde. Et bredt smil formede sig på mine læber, og med det samme, fandt jeg ud af, at det var mit smil, han skrev om. Mit dumme smil, syntes han var smukt … eller mit smil fik ham bare til at smile. Det smittede. Og jeg havde ret. Med det samme smilede han sit nuttede, yndige smil.
Jeg rødmede og spurgte så: ”Kan jeg så hjælpe?”
”Ja,” svarede han, ”lige hvad, jeg har brug for.” Så smilede han og gjorde plads i sengen.
”Spil den igen,” forslog jeg. ”Den er rigtig god!” Han spillede igen. Guitaren spillede en stille, lys melodi. Lige da han gik i stå, fortsatte jeg med masser af idéer i hovedet:


”Baby take my open heart and all it offers
Cause this is as unconditional as it’ll ever get
You ain’t seen nothing yet
I won’t ever hesitate to give you more
Cause baby (hey)”

Amy havde altid sagt, jeg havde den mest perfekte stemme på Jorden. Hun var den eneste, som havde hørt mig synge. Det gav mig tåre i øjnene af, at tænke på hende. Jeg måtte nok heller ringe til hende snart.
”Og så omkvædet ...” mumlede jeg.
Han sang omkvædet:

”You smile I smile (whoa)
You smile I smile
Hey hey hey
You smile I smile
I smile I smile I smile
You smile I smile
Make me smile baby”

Han fortsatte, som fik mig til, at smile bredt, som en mor ville gøre, hvis hun havde været stolt af sine børn.

”Baby you won’t ever work for nothing
You are my ins and my means now
With you there’s no in between
I’m all in”

Han gik igen i stå, men jeg hjalp ham hurtigt:

”Cause my cards are on the table
And I’m willing and I’m able
But I fold to your wish
Cause it’s my command
Hey hey hey”

Så sang han, og stille sluttede sangen:

”You smile I smile (whoa)
You smile I smile
Hey hey hey
You smile I smile
I smile I smile I smile
You smile I smile
Oh
You smile I smile
You smile I smile ...”


Han stoppede med, at spille på guitaren og kiggede på mig.
”Jeg vidste ikke, at du kan synge og slet ikke skrive sange.”
”Jeg har skrevet sange i mange i mange år,” mumlede jeg. Jeg tog den blok, han havde skrevet i. ”Må jeg kigge i den?” spurgte jeg. Han nikkede, imens han nynnede sangen igen. Jeg nød hans stemme så længe, den varede og kiggede lidt på, hvad han havde skrevet. Masser af sange, som han havde skrevet, var der kun få tekster i. Men der var én, jeg rigtig godt kunne lide.
”Jeg syntes, at du skal skrive videre på Favorite Girl. Den er virkelig god!” sagde jeg.
”Syntes du?” Han kiggede overrasket på mig. Jeg nikkede.
”Hvornår startede du med, at synge?”
”Da jeg var 3 år. Jeg sang altid på badeværelset,” mumlede han. Jeg flækkede af grin. Et lille smil formede sig på hans læber.
”Det gjorde jeg også,” sagde jeg. ”Jeg startede, da jeg var 6 år. Jeg tog min fars guitar med mig ud og sang altid Mariehønen Evig Gal.” Han grinede. Jeg rømmede og rystede på hovedet. ”Jeg prøvede også, at få keyboardet med ud på badeværelset. Jeg kunne bare ikke få den hele vejen ned af trappen, så jeg tog den med op på mit værelse. Den ligger deroppe. Da min far opdagede, hvordan jeg spillede på keyboardet, gav han mig et stort, sort flygel.” Jeg smilede over de gamle, gode minder med min far. Han var ikke helt så slem. Måske var han bare fuld den dag? Hvornår mon jeg skulle over til ham? Mine søskende var taget over til ham, fandt jeg først ud af nu.
”Han lyder da som en god far. Sådan noget kunne min far aldrig finde på.”
”Han er vel fin nok ...” Jeg sukkede. ”Godnat, Justin. Jeg skal i skole i morgen.”
”Godnat, Julia.” Han smilede sit søde smil, inden jeg forlod værelset. Jeg lagde mig ned i min seng med et smil på læben.


Mit vækkeur ringede irriterende og larmede klokken 6 om morgen. Jeg skyndte mig, at slukke det og sad så træt i sengen et stykke tid.
Det var en mærkelig drøm, jeg havde. Eller, den var ligesom alle andre mareridt, som ikke var så uhyggelig. Jeg sad bare i et hjørne, helt alene, forladt og ensom.
Jeg rystede tankerne væk fra mine mareridt og koncentrerede mig om, at stå op. Jeg var vildt træt. Jeg var nød til, at sige til mig selv, jeg skulle op mindst 100 gange, før jeg rejste mig træt op. Jeg gik i et hurtigt bad. Jeg gik over til mit skab og fandt en stram, sort top og nogen lårkorte, lyse cowboy shorts. Jeg tørrede mit hår og satte mit hår op i en høj hestehale, hvorefter jeg tog lidt mascara på. Jeg tog min røde Converse på og gik ned af trappen. På vej mødte jeg Justin.
”Godmorgen,” sagde han frisk.
”Godmorgen,” mumlede jeg træt. Jeg gik med sløve skridt over til køkkenet. Jeg tog nogen Cornflakes og noget mælk. Justin sad over for mig på spisebordet, imens han skrev på sin Iphone.
”Hvad skal du i dag? Koncerter, indspille sange, slappe af …?” spurgte jeg. Han kiggede op fra sin mobil.
”Jeg skal være sammen med en af mine venner.” Pludselig lignede han en, som lige havde fået en god idé. ”Jeg kan kører dig til skole. Jeg kører alligevel forbi den, og du ligner en, som ikke vil gå hele vejen derover.” Jeg smilede træt og taknemmelig til ham.
”Jo, tak.”
”Godt så. Hvad klokken starter din skole?”
”Klokken 7.”
”Perfekt. Det er snart. Skynd dig, at gøre dig klar.” Jeg nikkede. Jeg tog min tallerken i opvaskemaskinen. Så skyndte jeg mig op af trappen og ind på mit værelse for, at børste tænder. Jeg skyndte mig ned igen. Justin stod klar med bilnøglerne legende i hans hånd.
”Kom,” sagde han og lavede sit – helt igennem nuttet og sødt - ”Hairflip”. Jeg fnisede og gik efter ham. Jeg gik hen til vores store garage, som alle vores biler holdte. Han steg ind i sin skinende, hvide bil og jeg steg lidt efter også ind. Han tændte bilen, og bilen gav kun en lille lyd fra sig, da motoren startede. Han bakkede ud af garagen.
”Hvor er overhoved vores forældre henne? Det er sjældent, jeg ser dem,” spurgte jeg. Han begyndte, at smile et mærkeligt smil, og med det samme forstod jeg, hvad de lavede her tidligt om morgen. Min mor plejer ellers, at stå tidligt op. Hvornår mon hun skulle på arbejde igen?
Jeg rømmede og grinede på samme tid og det samme gjorde Justin. Jeg havde lagt mærke til, at Jeremys gæsteværelse altid var tomt.
Det tog ikke lang tid, at kører fra mit hjem til min skole. Mit smil forsvandt helt, da bilen stoppede på skolens parkeringsplads. Vi havde ellers haft en morsom samtale i gang.
”Ses, Justin,” mumlede jeg hurtigt, prøvede at tvinge et smil frem og tog fat i dørhåndtaget.
”Ses,” sagde han. Jeg stivnede helt, da han hurtig krammede mig. Varmen blussede op i mine kinder og jeg skyndte mig ud.


”Julia,” sagde Josh for 117 gang i matematik timen. ”Du skal ikke sove. Mrs. Brooke kigger hele tiden på dig. Du får en skideballe om lidt.” Jeg rettede mig op og prøvede, at ligne en, som fulgte med i timen.
”Mmm,” mumlede jeg bare træt. Mine øjenlåg truede med, at lukke i.
Min mobil vibrerede nede i min lomme og jeg var dybt taknemmelig over, at den var på lydløs. Jeg tog mobilen under bordet og kiggede på SMS´en. Den var fra Justin
”Glæder mig til i overmorgen. Har lige fået af vide af min far, at vi skal Brasilien der ;).”, stod der. Jeg smilede stort.
”Glæder mig ogs´ nu :D.” Jeg sendte den og lagde den ned i lommen igen. Lige da jeg fik den ned i min lomme, vibrerede den igen. Den var fra Amy.
”Undskyld.”, stod der kun. Jeg kiggede til venstre og så Amy kiggede på mig. Hun sad samme med Mary et bord væk fra os.
”Vi mødes ved cykelskuret efter denne time.” Jeg trykkede på Send og vendte min opmærksomhed mod mrs. Brooke.

Jeg skyndte mig ud af klasselokalet uden at værdige en eneste et blik. Jeg havde så travlt med, at komme først ud til cykelskuret, at jeg ikke lagde mærke til, jeg gik hårdt ind i en. Jeg faldt ned på det kolde gulv. Jeg kiggede op og så Diana.
”Så kig dig dog for!” sagde hun irriteret og samlede sin håndtaske op fra gulvet, som hun har tabt. Jeg svarede ikke, men kiggede bare ondt på hende. Hun rettede hurtigt på sit falske, blonde hår. Hun havde blå øjne, som rigtig var kontaktlinser. Hun vendte sit blik mod mig og nærmest nedstirrede mig. Eller det gjorde hun med et blik, som fik det til, at løbe koldt ned af ryggen på mig. Pludselig smilede hun, som om hun lige havde opdaget, at jeg var hendes bedsteveninde.
”Åh, Julia! Jeg må lige snakke med dig. Kom, vi går lige ned i fysiklokalet. Der er ikke nogle.” Før, jeg kunne nå sige noget, tog hun et fast greb om mit håndled og trak mig over i fysiklokalet. Hun lukkede døren og vendte sig om mod mig.
”Øh,” sagde hun. ”Jeg har snakket med Madeleine for noget tid siden … Hun fortalte, du kender Justin Bieber ...?” Jeg hævede det ene øjenbryn. Jeg var rasende. Hvorfor skulle Madeleine lige fortælle det?! Hun havde sikkert fortalt det til alle!
”Øhm.” Jeg kløede mig i nakken, tænkte over, hvad jeg skulle sige. ”Nej. Selvfølgelig ikke.” Så slog jeg en mærkelig latter op. Og lige da jeg havde sagt dét, kom en kold og hår facade frem på Diana. Hun kiggede på mig, som om jeg var en stor, rød bums, som bare skulle væk.
”Har du måske set alle de aviser og blade?! Alle er sgu klar over, at han er din mors kærestes søn!” råbte hun.
”Hvad?!” råbte jeg næsten.
”Helt ærligt, Julia!” Hun vendte sig om og gik ud af lokalet. Jeg gik lidt efter ud til cykelskuret, hvor jeg skulle mødes med Amy.
Med det samme, jeg kom over til cykelskuret, sprang Amy i min favn.
”Undskyld, undskyld, undskyld! Tilgiv mig! Åh, det var så dumt af mig!”
”Det gør ikke noget. Lad os være veninder igen.” Jeg smilede til hende og hun kiggede også smilende op på mig. ”Jeg sagde ikke noget på grund af, at jeg ikke ville stole på jer og ville holde mig lidt anonym. Jeg var bare forvirret og ville gerne lige … slappe af.” Jeg anede ikke, hvad det var, jeg snakkede om.
”Det er okay, Julia. Nå, skal vi tage ud og shoppe?” Jeg grinede. Amy fandt altid på et eller andet for at få os til, at glemme alt det dårlige, som der var sket. Hun ville altid gøre alle glade.
Vi gik ud til byen. Vi pjækkede nok, da vi havde 2 timer tilbage. Lige meget.


Jeg tog mine nye, supersmarte solbriller på og kiggede på Amy, som lige havde fået ny sommerjakke og gik rundt midt på vejen og dansede, imens hun lavede drengehop. Jeg grinede af hende, da alle gloede på hende. Jeg prøvede, at lave de samme bevægelser som hende. Vi grinede begge to og gik ind i andre mennesker. Vi var på vej hjem efter at have shoppet i lang tid. Vi havde hænderne fulde med fulde, tunge poser. Da vi havde gået forbi Amys hus, krammede jeg hende og gik hjem.
Det første, som skete, da jeg kom hjem, var, at alle mine søskende, som havde været hjemme hos vores far, kom over og krammede mig. Jeg lagde mine ting op på mit værelse, og opdagede, at Justin ikke var her. Med det samme fik jeg ondt i maven. Jeg vidste allerede, hvad det betød; jeg savnede ham. Det var dog hurtigt, jeg kunne savne nogle så hurtigt. Hele aften var jeg på mit værelse og kedede mig.


Jeg tog forsigtigt min hånd mod den kat, som var foran mig. Den stirrede på mig med sine store, grønne øjne. Den sprang frem mod mit ansigt og pludselig var dens tænder 1 meter lange. Perfekte til, at gå direkte igennem mig …


Det gav et sæt i mig, da mit vækkeur ringede. Jeg slukkede det hurtigt. Med det samme vidste jeg, at jeg ville pjække i dag. Eller en sygedag. Jeg havde vildt ondt hoved. Jeg tog mig til hoved og lagde mig ned i sengen igen.

Jeg havde sådan set kun snakket i telefon med Amy, når hun havde frikvarter. Hun har tilbudt, om hun må komme over til mig med noget suppe, men jeg takkede nej.
Jeg sprang næsten 2 meter op fra sengen, da jeg så, at Justin ringede. Klokken var lidt over eftermiddagen, og alle mine søskende var lige kommet hjem fra skole og børnehave.
Halvdelen af min hovedpine forsvandt, da jeg hørte hans stemme.
”Hej, Julia.”
”Hej, Justin!” Min stemme lød hæs.
”Er du okay?” Selv i telefonen, kunne jeg hører, han var bekymret.
”Ja,” sagde jeg. ”Hvorfor ringer du?”
David og Alex lignede to spioner, da de listede ind på mit værelse. Jeg ignorerede dem og henvendte mig i stedet til min telefon.
”Jeg skulle ringe fra din mor af.” Jeg sukkede. Selvfølgelig ville han ikke bare ringe mig op, som han sikkert gør med alle sine andre venner, men fordi, min mor ikke kunne finde ud af, at ringe mig op selv. ”Hun kommer først hjem i nat, så hun også kan nå, at pakke og alt det der. Men hun sagde bare, at hun ikke ville komme hjem foreløbigt, og du skal hjælpe dine søskende med, at pakke.” Jeg sukkede højt.
”For helvede,” mumlede jeg. ”Okay, så gør jeg det.” Jeg lagde på.


”Så det op, søde,” sagde en blid stemme og ruskede i mig.
”Mm,” mumlede jeg.
”Vi skal over til lufthavnen nu. Klokken er 3.30,” sagde min mor.
”Mm,” mumlede jeg igen og rejste mig op. Jeg tænkte på mit mareridt. Den handlede om det samme, som den gjorde i går.
Min mor trak alle gardinerne fra og gik ud. Jeg tog et hurtigt bad og tog nogle lilla, lårkorte shorts af noget blødt stof og hvid en, stram top og en trøje, som gik til under brystet og bindes i en knude der for at lukke den og var ærmeløs.
Mine kufferter lå nede i gangen, så jeg skulle ikke slæbe dem ned af den lange trappe.
Jeg gloede ud af vinduet i lang tid. Jeg var så træt! Jeg lænede mig mod vindueskammen.
”Er du klar?” Jeg for op, da jeg hørte Justins stemme tæt på lige bag mig. Jeg vendte mig om og nikkede. Jeg gik efter ham ned af trappen. Vi skulle åbenbart kører i limousine (totalt sejt!) ud til lufthavnen. Oscar sad på mit skød og var helt fantaserede i min halskæde, jeg havde på.
I lufthavnen var der mange mennesker. Justin havde hættetrøje, kasket og solbriller på, i håb om, at ingen kunne genkende ham. Efter at have stået i kø i mindst en time, kom vi endelig om bord på flyet. Mine arme var helt færdige efter, at have Oscar i min favn. Nu var han i Jeremys arme, som han syntes var rigtig skægt. Jeg smilede ved synet.
”Kom,” sagde Justin, ”vi tager første række, inden de andre tager dem.” Vi skyndte os, at sætte os der. Justin sad mod vinduet og jeg ved siden af ham. Ved siden af mig sad Sarah, som var godt træt og lænede sig mod mig og faldt hurtigt i søvn, inden vi nåede, at svæve om i himlen.
”Hvad tid stod du op?” spurgte jeg ham, da jeg kunne se, at han var meget træt og ikke så frisk og glad, som han plejede, at være.
”Klokken 4.”
”Kæft man. Det har bare, at være nat, når vi kommer derover,” mumlede jeg. Vi ”småsnakkede” i noget tid til vi ikke kunne mere. Det sidste, jeg kunne huske, var, at vi lænede os mod hinanden og faldt begge i søvn.


Kun en lav summen, kunne jeg hører. Jeg følte mig helt ud hvilet. Det var første gang i …
Pludselige kom det frem i min hjerne. Jeg havde ikke haft ét eneste mareridt!
Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede ind en hvid væg. Jeg strakte mig, uden at vække Justin, som sad lænet mod mig. Han mindede mig om et lille, nuttet barn, som sov. Jeg kiggede til højre, hvor Sarah også lå lænet op af mig. Jeg smilede. Her sad jeg med to lænet op af mig. Jeg begyndte, at grine, som fik dem begge til, at vågne.
”For helvede, Julia. Nu havde jeg sådan en god drøm ...” mumlede Justin irriteret over, at jeg vækkede ham. Jeg grinede.
”Hvad drømte du så om?” spurgte jeg. Med det samme rødmede han sin fine, lyserøde farve.
”Intet!” sagde han hurtigt igen, som vækkede Sarah igen, som hurtigt faldt i søvn før.
”Ti nu stille!” mumlede hun og rykkede sig helt mod mig, så hun næsten havde overtaget mit sæde. Jeg sad helt mast imellem de to. Det så ud til, det ikke generede nogle af os.
”Sarah, du sover også hele tiden. Hvad er klokken?” spurgte jeg. Justin kiggede på sit hvide ur og sagde så: ”9.15.”
”Flyet letter snart ...” mumlede jeg. Justin lavede sit ”Hairflip”, så hans hår sad perfekt. Flyet begyndte at lande. Lige den del, som var sjovest. Sarah satte sig på sit sæde og tog sele på og det samme gjorde vi.
”Det første, jeg skal, er, at komme ned i poolen!” sagde Sarah.
”Mig – sove,” mumlede Justin.
”Er du altid så doven?” hviskede Sarah, mest til sig selv, men Justin hørte det.
”Nej, det er Julias skyld, at jeg er det i dag. Hvorfor skulle du også lige grine?”
”Jeg kunne næsten ikke få vejret!”
”Og så skulle du grine af det?”
”Jep.”
”Julia er bare mærkelig,” mumlede Sarah.
”Jep,” mumlede jeg igen. Justin grinede.
Mig og Justin skulle se, hvem der først ud af flyet. Det endte med, at vi begge kom først. De andre kom lidt efter.
”Godt så. Vi skal få fat i en taxa. Det bliver let nok,” sagde min mor, da de kom ned til. De tog elevatoren ned og mig og Justin tog trapperne. Jeg brugte undskyldningen, at der var for mange der inde, men jeg fik rigtig klaustrofobi, når jeg var der inde. Justin havde dog indrømmet, at han havde klaustrofobi.
Vi løb ned af trappen.
”Jeg tror også jeg tager poolen først, når jeg kommer derover ...” mumlede han.
”Ogs´ mig.” Jeg hoppede ned af det sidste trin. ”Vi holder en taxa for dem.” Vi gik ud af den store glasdør.
”Oh, my God! Her er overfedt!” sagde Justin. Store bygninger tornede sig mod os, en masse palmer og en masse fede, skinnede, dyre biler og en brandene varm sol.
”Nice,” mumlede jeg. Masser af taxaer kørte rundt som store bier. Vores familie kom bag os. Vi stoppede en taxa og gik derind. Selvfølgelig var vi alle helt mast. Oscar sad på mit skød og pillede ved min halskæde.
Vi kørte forbi flere store, flotte bygninger og de største blomster og palmer, jeg havde set. Strandede var bedre: vandet var helt blåt, sandet hvidt uden store sten. Jeg glæde mig til, at kommer på stranden!
”Hvor lang tid skal vi overhovedet være her?” spurgte jeg. Jeg rødmede, da Justin, som sad ved siden af mig, arm og hånd strejfede min. Det kildede i min mave. Jeg lod min arm blive der.
”3 dage,” sagde Jeremy, som var fuld i gang med, at kysse min mors kind. Jeg skulle vidst snart ringe til Amy og sige, at jeg var taget på ferie.
Taxaen stoppede foran et kæmpe 5 stjernet hotel med udsigt ud til havet. Selv her fra, kunne jeg se store vipper og et stort springvand ude ved swimmingpoolen.
Vi gik ind i receptionen. Masser af sofaer lå rundt omkring og aviser og blade man kunne læse i og tre kæmpe store faldskærms TV.
Vi gik over til den lille, buttede brunette med en sjov make-up på og fik vores nøgler. Det bedste af det hele, var, at vi fik alle et værelse hver! Jeg havde værelse 22A.
Vi gik ind i elevatoren. Der var ingen trappe, men jeg følte mig lidt tryg, at være her inde. Så længe Justin blev ved med, at snakke til mig …

Mit værelse var flot! Der var en kæmpe dobbeltseng med en hvid dyne og et silke tæppe over. Ved siden af, var der et natbord af mørkt træ, to skabe til tøj, et kæmpe faldskærms TV, maleriger med skrigene, flotte farver af naturen og to, store natlamper på hver side af sengen. Rummet var stort, og oppe på loftet, var der kæmpe store lamper, som hang ned fra loftet at. Der var også et badeværelse med boblebad og brugser, vask og toilet. Der var også en smal, lang glas hylde, som jeg kunne stille mine toiletsager på.
Jeg lagde mig træt ned i sengen. Med det samme bankede det på døren.
”Striberen ...” kunne jeg hører Justins stemme.
”Det ikke her,” grinte jeg. Han åbnede døren.
”Sarah vil med ned i poolen. Kommer du?” Jeg kiggede hurtigt på ham og kiggede lynhurtigt og rødmende væk. Han havde kun badebukser på.
”Ja, kommer om lidt.” Han gik ud af døren og lukkede den stille i. Jeg rode min kuffert igennem efter min bikini. Jeg gik ud på badeværelse og skyndte mig, at tage det på. Min bikini var rød og ved bikinitoppen samles den i en guldring.
Ud af øjenkrogen så jeg igennem de store glasvinduer ved altanen, at Justin stod oppe på vippen. Jeg gik ud på altanen, imens jeg tog en trøje, som godt kunne minde om en badekupe, men var bare af tyndt, hvidt silke, som gik mig til knæene.
Jeg kiggede på Justin og kunne svagt hører David råbe: ”Kom nu!” Vippen var høj. Justin tog et tilløb. Jeg sad og betragtede hans overkrop i smug helt oppe på 9 etage. Han var hamrende lækker, måtte jeg indrømme. Han lavede en bombe, og Alex og David fik en flodbølge over sig. Jeg smilede og skyndte mig, at finde et håndklæde og mine klipklapper og gik ud på gangen og ind i elevatoren. Brunetten, som sad inde ved respektionen, smilede venligt til mig. Jeg gengældte det og gik ud til poolen. Justin stod med ryggen til mig nede i poolen, så jeg listede mig over til ham, lagde mine klipklapper og håndklæde og min lange silketrøje på en solvogn. Jeg gik helt hen til ham og lavede en bombe ved siden af ham. Jeg svømmede op af vandet. Der var nok omkring 7 meter dybt.
”For helved, Julia! Du gav mig fandeme et chok!” sagde Justin. Jeg grinte og svømmede helt over til ham, da jeg opdagede, at der var en masse volleyballs bag ham. ”Ved siden af denne pool er der en anden pool, hvor man kan spille volley,” sagde Justin.
”Skal vi spille?” spurgte jeg og tog en boldt.
”Jep.” Vi gik over i den anden pool, som også var meget dyb. Alex og David fulgte med os. De gik på højre side af nettet og mig og Justin på den anden side. Jeg nød det lunkende vand og den lunde luft omkring os.
”Okay, I saver!” sagde Alex. Jeg tog bolden på højre hånd, da jeg var venstrehåndet. Jeg prøvede at holde min overkrop over vandet, så jeg kunne slå, men kunne ikke.
Pludselig kunne jeg mærke nogle arme om lovet på mig og så var jeg oppe af vandet.
”Justin!” skrig jeg og min venstre hånd slog hårdt til bolden, så den røg over til Alex og David.
Justin smed mig ned i vandet og skyndte sig over til bolden, som blev skudt tilbage. Jeg stod bare som stivnet, og havde det stadig, som om hans arme var ved mit liv.
David slog en knytnæve i bolden og bolden svævede lige ind i en palme, som var lidt bag os.
”Ude!” råbte jeg.
”Nej, der er ingen grænse her!” sagde han. Jeg hoppede op på land og hentede bolden. Jeg sprang hurtigt ned i poolen igen.
”I saver! 1-0 til os,” sagde Alex stolt.
”I snyder fandeme!” Jeg holdte med begge hænder bolden, men jeg sank hele tiden under vandet. Justin holdte mig oppe, og med det samme, steg rødmen op i mine kinder. Jeg kunne mærke varmen fra hans hud.
Jeg skød bolden af sted. Justin beholdte sine arm om livet på mig.
Bolden kom mod os. Den var højt oppe, og som om jeg var en lille dukke, løftede Justin igen mig op, så jeg kunne slå til bolden. Jeg krøllede begge mine hænder sammen og slog til bolden. Den røg over til dem og heldigvis kunne de ikke nå, at tag den.
”1-1 til os!” jublede Justin og gav mig high-five. Alex savede over til os og igen løftede Justin mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...